Barcelona før tid

Kabinepersonalet hos Ryanair strejker, og derfor aflyste selskabet den flyafgang, der skulle have bragt os til Barcelona i går, d. 25.juli.

Vi brugte således en hel dag på at løse en pænt stor udfordring (hvordan kommer vi SÅ til Barcelona?), hængende i kø på både telefon og livechat, men den knappe tid gjorde, at vi til sidst gik til sidst kold i forsøget på at finde ud af, hvordan og hvornår Ryanair kunne tilbyde os en ombooking.

I stedet valgte vi at bede om at få refunderet vores billetter og købe fem nye hos Vueling. 

Der var så bare lige den detalje at Vueling havde ALT udsolgt d. 25/7 (ikke sært, når konkurrenten aflyser), og derfor blev udgangen på den her vildt stressede, irriterende og usikre situation, at vi d. 23/7 fik billetter til d. 24/7 med afgang fra Hamburg kl 14.40. Afgang blev flyttet til et døgn tidligere.

Jeg skal da lige love for at nogen, der troede de havde gooood tid, fik travlt med at færdiggøre en større hovedrengøring (huset skulle stå helt skarpt og klar til den spanske familie, vi bytter bolig med) og få pakket deres kufferter. 

Aftalerne med byttefamilien blev (med stor forståelse og hjælpsomhed fra deres side) lavet om i sidste øjeblik, fordi vi nu ville ankomme til Barcelona en dag tidligere end planlagt.  

Fra at dalre rundt og have masser af tid, accelererede vi arbejdshastigheden op på max: Det sidste gulv blev vasket og den sidste kuffert lukket ved midnatstid. 

Herfra gik det smooth, tidligt op tirsdag morgen, afsted mod Hamborg, sætte bilen på aftalt p-plads, aflevere bilnøgler hos Welcome Center, således at den dagen efter kunne afhentes af spansk familie, finde den rigtige terminal, checke ind og alt det halløj, der følger med en flyrejse. 

Ved 18-tiden landede vi på catalansk jord. 

Den spanske far fandt os nemt, og kort tid efter sad vi alle fem i hans bil og var på vej mod byen. 

Vores vært var hjerteligeheden selv, og vi nåede i løbet af køreturen at få masser af tips, tricks og anekdoter på et engelsk, der med stærk spansk accent lød helt fantastisk i mine ører. Jeg kom flere gange til at tænke på Antonio Banderas. 

I lejligheden ventede resten af byttefamilien: Mor og tre sønner - vi fik lært at kindkyshilse på spansk, og fik en 
grundig gennemgang af den stilfuldt, hyggelige og meget velindrettede lejlighed, som ligger i en rolig gade i bydelen Gracia. 

Det er i nærheden af Parc Güell og La Sagrada Familia, tæt på butikker og supermarkeder og i nærheden af flere metrostationer. 

Vores begejstring var meget stor!

Efter lidt koldt at drikke og en snack, kørte vores vært os til den hotellejlighed, hvor vi dagen før, med en god vens hjælp, havde booket en enkelt overnatning. 

Vores værter ville næste morgen tage toget ud til lufthavnen, nu der var gået kludder i den oprindelige plan med, at vi ville ankomme efter de var rejst, og køre i deres bil fra lufthavnen. 

Vi var både glade, lettede  og taknemmelige, da vi tidligt tirsdag aften gik til ro i Barcelona. Trods flyaflysning faldt det hele på plads i, hvad der for os føltes som sidste øjeblik, de praktiske udfordringer blev løst og den spanske pizza, vi hentede på gaden smagte himmelsk. 

Ferien er begyndt og alt er godt!

Ps. 

DR Nyhederne henvendte sig for at høre om vores oplevelse af situationen, og ham der har en vielsesring magen til min, blev interviewet over telefonen. Se med her: 

https://www.dr.dk/nyheder/indland/danske-rejsende-fik-ikke-besked-om-ryanairs-aflysninger-vi-opdagede-det-tilfaeldigt

Kom nu Ryan!

Det er simpelthen ikke sandt, det du siger der, var vist nok min spontane kommentar, da ham der har en vielsesring magen til min, meddelte mig at den Ryanair-flyafgang, der skal fragte os til Barcelona på onsdag, er aflyst. Aflyst! Fordi kabinepersonalet strejker.
Hallo altså, jeg er meget meget enig i at kabinepersonalet hos Ryanair bør have de samme ordentlige arbejdsforhold og lønniveau som hos andre selskaber, men det er sgu ikke til at bære, at det oprør skal finde sted lige den dag, vi skal flyve. 

Lige nu ved vi ikke, hvordan og hvornår vi så kan komme afsted. Noget af det, der gør at lavprisselskaber som Ryanair kan sælge deres flybilletter så skidebilligt er jo, at al service er barberet ned til et absolut minimum. Man kan fx. ikke ringe og få et levende menneske i tale, for at få hjælp til den en situation som denne. 
Man kan live-chatte!
Og efter 2-3 timers ventetid på at komme igennem til Ryanairs livechat denne morgen, poppede Oleg pludselig op i skrivefeltet med et 'Hello, how can I help you'. Oleg var flink, han oplyste os at vi enten kan få vores penge tilbage eller blive ombooket til et andet fly. Det er selvfølgelig en ombookning, vi går efter - vi skal på sommerferie for dælan, men den kan først foretages, når vi er checket ind i lufthavnen og er kommet gennem security osv.  Hvad der kommer til at ske, og om vi kommer afsted på onsdag, det er helt uvist endnu. I mit stille sind håber jeg inderligt at den strejke bare droppes igen!?

Bytte bytte hus

Igen i år er vores sommerferie en såkaldt 'Homeexchange'. Det vil sige at vi har fundet en familie at bytte bolig med synkront: De bor i vores hjem, mens vi bor i deres. Turen går i år til Barcelona. Vi bytter med en familie, der bor i en stor lejlighed, centralt beliggende i bydelen 'Gracia', Barcelonafamilien holder så ferie i vores hus her i Jelling imens.
Det er syvende gang, vi tager på ferie via homeexchange, og vi elsker det. Først og fremmest giver det os mulighed for at få rejsedestinationer inden for vores rækkevidde, som ellers ikke ville være det. Vores feriebudget er ikke i nærheden af størrelsen på vores rejselyst, til gengæld er vi alle åbne og nysgerrige overfor at tag de chancer, Homeexchange har budt os. Allerede efter den første husbytte-ferie tilbage i 2012, fandt vi ud af at det er fedt og spændende at bo i et privat hjem; Der er masser af plads og komfort - og man havner typisk i områder, der ikke er 'turistede' på den traditionelle måde. Det handler ikke om, at vi ikke bryder os om turistområder, for det elsker vi også, vi synes bare det er sjovt at prøve noget andet også. At få et reelt indblik i hvordan de lokale bor, hvor de handler, spiser ude osv.

Det skal imidlertid ikke være nogen hemmelighed, at der i tiden op mod vores ferier, ligger virkelig mange timers arbejde.
Allerførst skal det rigtige match findes, altså vi skal have skabt kontakt til en familie i det land, vi gerne vil til, og da vi alle årene har haft seriøst mange snører ude, fordi vi ikke vil lægge os fast på noget bestemt fra starten, ja så tager det bare lang tid at søge, skrive, svare, lede og bladre rundt i den enormt store database, vi har adgang til i kraft af vores medlemskab. Der findes adskillige husbytte-klubber, og jeg reklamerer ikke for én bestemt, vi kender bare kun den ene og har rigtig gode erfaringer med den, der slet og ret hedder Homeexchange.com. Vi betaler 100 dollars om året for at have adgang til systemet.

Så ja, det tager rigtig lang tid at finde et match, hvor både destination, datoer og begge familiers ønsker falder i hak. 

Den familie vi skal bytte med i år, fik vi allerede den første kontakt med før jul (det var dem, der fandt os), og i løbet af februar/marts fik vi købt flybilletter. Man mailer herefter en hel masse sammen, hjælper hinanden med tips og tricks, laver aftaler om overlevering af nøgler og mange andre små ting, som alt sammen skaber en gensidig tillid, for som tiden går, bliver det faktisk sådan at det føles som om vi kender dem, vi skal bytte med. Det er en fed proces. 

En anden stor arbejdsindsats kommer så  fordi, at når der skal bo en fremmed familie i ens hjem - og man helt vildt gerne vil have at de bagefter tænker, at det var da et helt fantastisk sted at være, så kræver det for vores vedkommende en hel del praktisk forberedelse. 

Med andre ord: Vores hus og have skal stå helt knivskarpt, når vi rejser!
Heldigvis har vi jo så selv stor glæde af de ting, vi ordner, når vi kommer hjem fra ferie igen.

Et udpluk af en meget lang to-do-liste:

• Rengøre ovn
• Rengøre køleskab
• Tørre alle køkkenskuffer af indvendig
• Vaske køkken udvendig
• Vaske alle dyner og puder
• Hænge lampe op i stuen
• Rydde op i tøjskabe
• Sortere legetøj på Lillepigens værelse
• Køre på Genbrugspladsen
• Ordne haven
• Luge, feje mv. foran hus

Må hellere lette rumpetten og se at komme i gang!

Du er i øvrigt meget velkommen til at stille mig spørgsmål om vores ferier gennem homeexchange, og jeg lover at svare så godt, jeg overhovedet kan.

Har lavet en deal med mig selv

Resultatet af benhård forhandling med Indre Stemme blev:Holder du sommerferie fra fitnesscenteret, så får du edderhylme fundet de løbesko frem. 

Jeg accepterede uden brok og tog tilmed frivilligt træningsappen ‘7’ med i aftalen. Indre Stemme har nemlig ret. Es geht nicht!

Jeg har lyst til at holde mig i form henover sommeren, men jeg gider ikke tage i fitnesscentret. Har ikke meldt mig på ét eneste hold i juli, selvom der er masser af gode sommertilbud. Men nu er det ferie, og de rammer jeg åbenbart ikke kan lade være med at sætte op for mig selv, må gerne være mere åbne og fleksible end til daglig. 

Aftalen med mig selv er derfor blevet, at jeg i stedet for at tage til træning i ferien, skal løbe 2-3 gange om ugen. Og fordi det er meget længe siden, jeg har haft mine løbesko på - (og fordi jeg er en gammel stivbenet kone på 46 år), så starter jeg fra scratch med træningsappen 5k, som er et komplet løbeprogram, hvor man starter helt i det små med skiftevis at gå og løbe 1 minut, og derfra trapper langsomt op fra uge til uge. Sådan noget er lige mig, og søger du på 'løb' her på bloggen, vil det vise sig,  at jeg har forsøgt mig som løber mange gange før, med temmelig svingende succes. 

De eneste gange jeg rent faktisk har kunnet løbe 5 km uden at falde død om, er når jeg har fuldført et program, typisk over en otteugers periode. Og skal du lige have et friskt motiverende staldtip med på vejen, så kan jeg berette, at jeg altid har tabt mig, når jeg har fulgt et løbeprogram  - og selvom det ikke har været formålet, så tages 2-3 kg på mindre på sidebenene altid imod med kyshånd her.

For at vedligeholde min muskelstyrke, som er noget bedre kørende end min kondition, så har jeg tilført hver løbetur 7 minutters styrketræning. Det foregår via appen '7', som for mig er ret genial. Øvelserne er alle nogen, jeg kender, og jeg udfører dem på terrassen, mens jeg puster og pruster som en gammel bryggerhest.

Indtil videre har jeg været i gang i tre uger, og det går helt ok. Hvis jeg selv skal sige det, tøhø.

Jeg stiler efter at komme ud før kl. 10 0m formiddagen, ellers bliver det simpelthen ulideligt varmt, og jeg bliver skrækkelig sløv i den her varme. 

Endelig ferie

Jeg googlede 'Best beaches in Barcelona' og nåede lige at få den vildeste wauw-oplevelse over billeder af hvide sandstrande med palmer, da jeg så opdagede, at det var billeder af beaches på Barbados, jeg havde på skærmen.

Heldigvis er der også de lækreste sandstrande i og ved Barcelona, og det er rart at tænke på, når man ved at temperaturen på vores sommerferiedestination i juli og august kan komme op og kysse de 35-40 grader! 

Feriestemningen er så småt ved at indfinde sig, sådan rigtig vaskeægte ferieferie er det kun Lillepigen og jeg, der har nu. Ham med vielsesringen magen til min har ikke fået ferie endnu, og de to store piger har sommerjobs. 

Den ældste, hende jeg kalder Storepigen (hun hedder Marie) er landet på den anden side af den vilde tur gennem studenterland, og sikke en fest!
Dagen, hvor hun fik hue på, dagen, hvor der var dimission, dagen med studenterkørsel, og dagen, hvor vi om aftenen holdt studenterfest for hende i haven med familie og venner. In between rendte hun også til veninders studentergilder, så vi har nærmest ikke set hende i 14 dage. Men nu er den herlige studentertid ovre, og hun sidder i billetlugen i Givskud Zoo resten af juli.

Som afsløret i indledningen rejser vi til Barcelona denne sommer. Endnu engang har vi fundet et genialt match via Homeexchange, eller det var nu den catalonske familie med tre børn, der fandt os - og vi skal bytte boliger i 12 dage. Jeg har skrevet en del indlæg om konceptet 'Homeexchange', så tjek mine etiketter med ordet og de gamle indlæg vil poppe op.

Vi er big time fans af denne ferieform, som både er billig (der er ingen penge involveret i selve boligbyttet), komfortabel (vi skal bo centralt i en stor lejlighed, og der vil være et værelse til hvert barn, stort køkken og alt, hvad vi skal bruge) og nemt, fordi det hele er arrangeret hjemmefra, og vi er i tæt kontakt med byttefamilien. Vi skriver i øjeblikket næsten dagligt sammen og får styr på alle detaljer vedr. flyafgange, parkering i Hamburg Airport osv. 

Jeg glæder mig helt tosset til at komme på ferie. Sidste år gik hele vores sommer med at lave nyt køkken. Resultatet var det hele værd og vi har elsket det hver dag, siden det blev færdigt, men vi var nærmest ikke ude fra matriklen HELE ferien. Vi har ikke været afsted på andet end et par weekendture i Danmark i det år, der er gået. Så vi synes at vi fortjener en ferie så meget.

Har du været i Barcelona? Så smid meget meget gerne dit bedste minde fra byen og har du et par tip, så er jeg også meget interesseret i at høre dem. Tusind tak!

Postkort fra Costa Del Nyt Køkken #3

Projektets fjerde uge er snart slut, og der ses med lige dele begejstring og ængstelse frem til deadline nu på torsdag. Dagen hvor køkkenfirmaet begynder montering af Det Nye Køkken.

Der er også noget andet med den torsdag. Det er dagen, hvor jeg skal begynde på mit nye arbejde, og det er helt på samme måde med lige dele begejstring og ængstelse at jeg tænker på det. Ok, ængstelse er ikke det helt rigtige ord, men jeg er spændt. Og lidt nervøs. Og er det ikke præcis sådan, man skal have det, når man begynder et helt nyt sted?

Det har pisregnet i to dage. Vi har to hunde i pasning. Mine to store børn får besøg af deres far i dag. Lillepigen og jeg har aftalt at spille to spil i dag. 

Og i næste uge er der dømt tosomhed. Mormor og morfar tager alle deres fem børnebørn med på ferie, og vi skal male. Og nyde at være alene. For første gang i fem uger. 

Denne smukke gamle teaktræsskydedør indgår i vores køkkenprojekt.
Indtil for nylig var den placeret mellem to stuer.

Vi har flyttet døren. Vi er løgn. Min mand har flyttet døren, og bygget  en ny
væg. Sådan noget kan han nemlig.
Jeg kan lave kaffe og fortælle ham, hvor dygtig jeg synes, han er.

Det er faktisk muligt at vende sig til at man ikke har et køkken.
Det eneste, vi virkelig savner er opvaskemaskinen.
Vi bærer opvask ned i kælderen og vasker op her. Tørrer af og bærer
det op igen. Mange gange om dagen.

Her er den flotte gamle teaktræsskydedør i sin nye væg.
Døren gør det muligt at lukke af mellem køkkenet og stuen, en mulighed vi har savnet
ofte  i de 12 år, vi har boet i huset. 

Spartle, slibe, spartle slibe, sparte, slibe...

Postkort fra Costa del Nyt Køkken #1

Det hamrer og banker i huset fra tidlig morgen til sen aften, men fordi formålet er så inderligt ønsket, så har jeg endnu ikke én eneste gang følt nogen form for irritationen, hvilket er ret usædvanligt for mig, der ellers er ret hys med støj.

Så længe støj er lig med køkken er alt godt. Der er væltet halvanden væg, og al loft og gulv er taget ned. Det gav et bjerg af byggerod foran huset, men det er også kørt væk nu.

I disse dage arbejdes der med gulvet, som nu er isoleret, har fået dampspærre (det blå plastic) og larmen dags dato kommer fra montering af gulvplader ovenpå dampspærren.

Og tidsplanen, den er vi stadig foran!

Det genfundne vindue

Projekt 'Nyt køkken' kører for fuld udblæsning. Vi er så heldige at vores gode ven og nabo har tilbudt at hjælpe med nedtagning og nedrivning - og det betyder at ham den søde, der har en vielsesring magen til min er foran sin tidsplan. Det kan vi godt lide!

Vores hus er fra 1958, og som altid når vi bygger om, så dukker der hilsner fra fortiden frem. I køkkenet dukkede der en tapet-kavalkade frem - under hvert lag tapet var et andet lag, så man kunne følge tapetmoden årtier baglæns. Sjovt! 

Men den bedste overraskelse har uden sidestykke (indtil videre, vi er  kun lige begyndt) været at der i spisestuen er dukket et tilmuret vinduesparti frem under vægbeklædningen. 

Vi har altid ærgret os over at vinduet over spisebordet er så lillebitte, for der kommer ikke meget lys ind. Men for sulan, så viser det sig at der oprindeligt har været et stort vinduesparti, som en eller anden lyssky tosse har valgt at mure til.

Straks blev der ringet til en murer - og han kommer om et par dage og giver et tilbud på at etablere det genfundne vindue!

Læseferie

Ingen ferie uden det obligatoriske indlæg om hvilke bøger, jeg har planer om at læse.

På mit natbord ligger Hella Joofs 'Papmachéreglen', som jeg forleden aften klukleende læste færdig. Den er dejlig, feelgood og fyldt med Hellas gode og sjove råd, og har du ikke læst den, bør du gøre det. Bare fordi. Hella Joof skriver så personligt at jeg flere gange i teksten kunne høre hendes stemme for mit indre øre. 

På billedet her nedenfor ses de bøger, jeg vil læse i sommerferien. De tre øverste romaner samt samtalebogen 'Livsmodig' er alle farvelgaver, som jeg fik af søde kolleger, da jeg havde sidste dag på arbejde.

Jeg er allerede godt i gang med thrilleren 'Kærlighed for voksne', den er gribende og en sjov detalje er at meget af handlingen udspiller sig i Vejle-området. 

Fagbogen er af ren interesse og indholdet meget relevant for mit nye job. 

Hvad læser du i din ferie?

Nye tider venter forude. Gode tider!

Afslutningen på skoleåret blev for mig alt andet end en almindelig sommerferieafslutning.  Jeg tog afsked.  Efter rigtig mange års tro tjeneste det samme sted, har jeg fået nyt job. Jeg skal stadig være lærer, men forlader det generelle og meget brede felt en almindelig folkeskolelærer arbejder i, og træder ind i et langt mere specialiseret område, på en skole, der huser en hel centerafdeling for børn med særlige behov. Vidtgående specialundervisning hedder det, og jeg kommer til at møde børn, der er så udfordrede, at folkeskolen ikke er det rigtige for dem. Jeg har en hel særlig passion for netop disse børn, og har over tid holdt øje med ledige stillinger, der kunne være relevante. Og bum, så dukkede den op, serveret for næsen af mig af en ven, der kender mig godt, og jeg søgte stillingen, kom til samtale - og fik jobbet! 

Der var lige et par dage dér, hvor jeg var pænt meget ved siden af mig selv, af ud-af-comfort-zonen-skræk, nervøsitet, tvivl (om egen formåen), forvirring, afklaring og til sidst en stor forløsning af både sommerfugle i maven og kæbespændinger (er nemlig typen, der spænder helt vildt op i kæbemusklerne, når jeg har lampefeber, så ved I det), da det hele endelig faldt på plads. 

Denne uge er således gået med at sige farvel til det gamle og goddag til det nye. Det har været følelsesladet og jeg har været helt på røven over de mange søde ord og hilsner, jeg har fået med på vejen af kolleger, der er kede af at jeg rejser. 

Men jeg har også været på besøg på mit nye arbejde, og er SÅ glad og positiv ved udsigten til alle de søde mennesker, jeg skal arbejde sammen med fremover. Nu skal jeg til at være den nye. Den, der ikke ved en skid, den der ikke kan finde noget, og ikke aner, hvordan vi plejer at gøre. Jeg tror faktisk, at det er meget sundt at prøve en gang imellem!

Pigerne og jeg holder ferie nu. De to ældste med hver deres sommerferiejob, og Lillepigen og jeg skal hygge herhjemme og assistere alt det, vi kan, med nedtagning og nedrivning af gammelt køkken. Det bliver en fest!

Vi har også planer om småture ud i sommerlandet, bare os to, for jeg forventer ikke at manden kommer ud af arbejdstøjet hele sin sommerferie, for d. 1.august holder fragtmanden fra køkkenfirmaet udenfor, og så skal herlighederne monteres. 

Vejret gider vi ikke tale ikke om, vel? Jeg har en hel masse terrasse-og haveprojekter, jeg gerne vil have effektueret, men først, når det holder op med at regne. Indtil da holder jeg sove, læse- og hyggeferie indendøre. Og nyder det helt vildt!

Costa del Køkken

Når vi engang sidder hånd i hånd på en tænkebænk i haven, og taler om vores mange somre med spændende rejsemål sammen som familie, både da børnene var yngre, og bare os to efter de flyttede hjemmefra, så kigger han på mig med brillerne siddende lidt nede på næsen og siger :'Ja så var der jo også sommeren '17, hvor vi boede i haven og lavede alt mad på grill og over bål, mens vi lavede det nye køkken, det var noget af e sommer, hva? Og jeg kigger på ham og smiler overbærende, mens jeg tænker tilbage på lige nøjagtig dén sommer.
En murstensvæg, der blev væltet, isolering, gipslofter, og gulvplanker kører - indhyllet i gråt støv - kaotisk rundt for mit indre øje og jeg mindes alle de gange, jeg stod i kø i Bauhaus efter maling. Mere maling.


Vi begynder om en uge. 
Det bliver helt crazy.
Med en stram tidsplan. Der skal knokles igennem.
1.august skal det nye køkken monteres. 

Det bliver så MEGAFEDT!

Paris i mit hjerte #3

Tænker man på ferie som lig med noget, hvor man slapper af, bader og bare sådan 'hænger ud', så er det ikke en storby man skal rejse til. 

Vi gjorde os derfor også mange overvejelser inden vi valgte Paris som primær sommerferiedestination, fordi vi godt vidste at det kunne blive lange hårde sightseeingdage. 

Efter de første 3-4 dages hardcore byvandringer og køreture i metro med massive kulturelle og historiske indtryk, satte vi tempoet ned. Det føltes helt rigtigt og vi trængte til det. Ikke mindst fordi vejret i den grad viste sig fra den mest sommerlige side med 35-37 graders varme og sol fra en skyfri himmel.

Én hed snap fra Paris. 

Vi hang lidt mere ud i parker og på caféer, og blev lidt længere hjemme i lejligheden. 

For selvom vi havde 9 dage i Paris, så vidste vi jo godt at vi ikke kunne nå at se alt det, vi gerne ville. Både fordi udbuddet er så enormt, men også fordi vores interesser på flere punkter stak i forskellige retninger. 
Jeg var fx den eneste, der gerne ville besøge flere kunstmuseer end de to, vi allerede havde været på: Musée Rodin og Louvre.

Familien Birkenstock!

Det er godt at have en plan at lægge ud med, men endnu bedre at tilrette den plan i takt med at man finder ud af, hvor mange timet orker vi i træk, hvor langt gider vi køre, hvor varmt bliver det i morgen osv. 

Den dag vi havde planlagt til den store Disneylandtur, kunne vi se i vejrudsigten ville blive den varmeste på hele ugen. Op til 38 graders varme og bagende sol. Det magtede vi simpelthen ikke, så vi flyttede turen to dage frem og var således i Disneyland på en dejlig varm, men let overskyet fransk sommerdag. Perfekt!

Centrum i Disneyland er den kæmpestore lyserøde Torneroseslot.
På én gang så smukt og fascinerende, samtidig med at jeg en klam syntetisk plastic-smag i munden!

Paris i mit hjerte #2

Turistfamilie i Paris, sæt i gang!

Samtidig med os ankom en uges hedebølge i Paris. Det betød at vi sigtseede byen i 35-38 graders varme, og derfor allerede på dag 2 medbragte en køletaske med kolde vandflasker, hver eneste gang vi forlod vores base.

Denne køletaske viste sig mange gange på ferien at være sin vægt værd i guld, og selvom den var så tudegrim, lysegrøn og med stropper, så vi kunne bære den som en rygsæk, så var vi SÅ glade for at have den med. 
En ½ liters flaskevand kostede på de mest turistede steder nemt 3-4 euro, så vi sparede mange penge ved at fylde vores egne hjemmefra. Man kan uden problemer drikke vand fra vandhanen i Paris. Hver aften fyldte vi flaskerne 1/4 del op og lagde dem i fryseren, og fyldte dem så med vand inden inden afgang.

Udover vand blev følgende en helt fast del af vores foreberedelse til ture ud i byen:

• Appen Next Stop Paris, genial app, hvor man indtaster den lokation, man vil besøge, og derefter får en præcis beskrivelse af, hvordan man kommer derhen med enten metro eller bus.
• Bogen Turen Går til Paris, fra Politikens forlag. Jeg besluttede for nogle år siden at købe 'Turen går til' fra de lande, vi besøger, og Paris har således fået plads i reolen ved siden af Turen Går til Island.
• Hjemmesiden Storbyinfo, som bugner af gode råd, tips og tricks. En side, vi havde meget stor glæde af. 

Vi er ikke en familie, der står tidligt op i ferier og suser afsted fra morgenstunden. Det gjorde vi kun én eneste dag, og det var den dag, vi tog til Disneyland. 
Børnene og til dels ham, der har en viesesring magen til min, sov længe (til ved 9-10 tiden), og jeg var hver dag den første oppe (mellem 6 og 7), og stornød at sidde stille i stuen og læse eller bare hygge med telefon eller iPad.

De fleste dage kom vi afsted ved 11-tiden, men det skete også at vi blev hjemme og spiste frokost, og derefter tog ud - og blev ude til efter aftensmad.

Morgenmad i Paris

De dage vi spiste frokost ude (på café eller restaurant) tog vi aftensmaden hjemme i lejligheden, og det var altid baguette med et udvalg af oste, pølser, skinke og grøntsager.

På den måde kunne vi holde forbruget bare en lille smule nede, hvilket var lidt af en udfordring. Byferie er dyrt og man bruger bare mange penge hele tiden. Det vidste vi godt, og vi havde sparet op, men derfor prøvede vi nu alligevel at spare, hvor vi kunne.

Moderne kunst ved George Pompidou-centret.
Et fedt kvarter, hvor vi tilbragte en eftermiddag og aften.

Rodin Museet var fantastisk. Både udstillingerne indendøre, men i særdeleshed den efterfølgende tur rundt i haven,
hvor Rodins mange smukke bronzeskulpturer er placeret rundt omkring. 

Jeg havde især glædet mig helt vildt til at se skulpturen 'Grubleren' (Le Penseur), men blev noget skuffet,
da vi så at den var pakket ind i stillads, pgs renovering.
Heldigvis var der både skister og andre udgaver af værket flere steder på museet.

Fra haven ved Rodin-museet. Museet er i den hus, hvor kunsteren boede. Et meget smukt gammelt palæ.

Pantheon. Engang var det en kirke, men i dag fungerer den smukke bygning som mausolæum.
her hviler berømte franskmænd, bl.a: Jean-Jacques Rosseau, Victor Hugo, Jean Paul Sartre og Alexandre Dumas.

Louvre. Hold nu op, det er stort! Stort som i fysisk KÆMPEstort, men også stort som i
helt vildt imponerende. Vi skulle selvfølgelig ind og se portrættet af Mona Lisa, men det var ikke
det mest spændende ved besøget. Det synes vi udstillingen med Napoleons private gemakker var.

Paris i mit hjerte #1

Paris! 
Pragtfuld (så uendelig megen historisk og kulturel skønhed) 

Pittoresque (så meget kunst, gid jeg havde større kunsthistorisk viden og tusind dage til at fordybe mig)

Priceless (man har den store pengepung fremme konstant, når man handler, spiser og er kulturel i Paris) 

Plattenslagere (pas på dem, de er snu, fx. i metroen, hvor kun turister kan finde på at stå i tæt menneskemængde med rygsæk på ryggen)

Pont Neuf (så smukt, så parisisk, her er stemningen, den ægte parisiske stemning, som jeg huskede den og glædede mig til at genopleve)

Pralende (Paris er så blæret. På den fede måde, wow-effekten er pænt stor)

Prinsesser (ja, vi brugte en hel dag i Disneyland, og hvilken dag! Det var herligt!)

Pizza (vi må snart til Italien at dømme efter alle de pizzaer, vi tilsammen har spist på denne ferie)

Vi ankom til Paris hen på aftenen - køreturen ind i byen var pænt hektisk - jeg er glad for at det ikke var mig, der sad ved rattet, da vi pludselig susede rundt i den store rundkørsel ved Champs Élyssées, der er seks veje ude af den rundkørsel, og vi måtte lige have en ekstra omgang for at ramme den rigtige. 

Når man skal bo privat er det altid vildt spændende at ankomme til det nye sted. Ser det ud som på billederne? Er der rent og pænt? Har byttefamilien lagt noget frem til os og skrevet en hilsen. Lige den del elsker vi, og der blev næsten hvinet, da vi stod foran bygningen, havde tastet dørkoden til porten og hørte et højt klik, da den låstes op.
Seks etager højere oppe blev vi modtaget af en sød ung 'housekeeper' som tog imod os og viste os rundt i lejligheden. 

Det var et fedt sted. Ikke bare så centralt, at man kunne se toppen af Eiffeltårnet fra det ene soveværelses vindue, men også smagfuldt og enkelt indrettet, og selvom pladsen var trang sammenlignet med, hvad vi er vant til i vores eget hus, så var der rigelig med plads til at vi kunne nyde, sove, bo og være i rigt omfang. Stor succes!

På den allerførste tur i byen var der 100 % enighed om, at vi ville hen til Eiffeltårnet. Forenden af vores gade, drejede vi ud på en større vej, og herfra så udsigten sådan her ud:

Eiffeltårnet er opkaldt efter sin konstruktør Gustave Eiffel, der fik tårnet bygget til den store verdensudstilling i 1889. 

Tårnet var tænkt som en hyldest til hundredeårsdagen for den franske revolution.

Pariserne var chokerede og oprørte, da tårnet stod færdigt. De synes det var tudegrimt og beskæmmende for den smukke by. 

Tårnet skulle egentlig kun have stået der i 20 år og derefter rives ned, men det blev hurtigt et anerkendt vartegn for Paris, og man fandt ud af at det kunne bruges til telekommunikation. Pariserne var glade for antennen på Eiffeltårnet, da tv'et gjorde sit indtog.

Vi var ikke oppe i tårnet. For det første havde vi egentlig ikk det store behov, det var ikke som sådan 'et must' og for det andet var der så GIGA lang kø, at vi var kommet til at vente i 2-3 timer. Og det gad vi ikke. I stedet beundrede vi tårnet fra jorden - og nedefra, det er vildt at gå ind UNDER tårnet, og så købte vi en kæmpestor is. 

På tysk i Harzen

Vi kunne faktisk RIGTIG godt lide Harzen!

Jeg indrømmer dog gerne, at de positive vibrationer mellem området og os, havde et noget kitchet islæt. Der er et eller andet helt utrolig -  tysk - over Harzen. 

Men Harzen er også frodige grønne skove, smukt bjerglandskab, hyggelige små landsbyer og uendelige mængder af ren, frisk luft. 

Vores ferie begyndte for præcis en uge siden. Vi havde planlagt at køre tidligt onsdag morgen, men fordi der lige var noget bøvl med vores opvaskemaskine, som skulles fixes, blev kl. 9.30, før vi kom afsted. Det gjorde nu ikke så meget, for den første køreetape var kun på ca. 550 km, og med indlagt proviantstop hos Fleggaard ved grænsen, og en frokostpause et par timer efter, ankom vi ved 17.30 tiden til hotel Panoramic i byen Bad Lauterberg. 

Vi havde på forhånd luret (via billeder samt fået fortalt) at hotellet var slidt og 70'er agtigt, men det var altså storslemt! At åbne døren ind til værelse 487 på 6.etage var som at træde ind i en tung, mørk og brun/orange tidslomme, der dog udelukkende kaldte smil og latter frem hos os. Udsigten var god, vi sov godt og der var Tour de France i værelsets lille 'tykskærms-tv' (et ord Lillepigen opfandt som modsætning til et tv med fladskærm). 

Havde vi villet betale 10' € ekstra pr. nat pr. person kunne vi have fået et af hotellets nyrenoverede og tip-top moderne hvidmalede værelser, men det så vi nu ingen grund til at prioritere. 

Det er ikke farven på gardinerne, der skal bestemme om min dag bliver god eller dårlig, så vi grinede bare af det. 

Og hvad laver man så i Bad Lauterberg ud over at drikke tysk øl og spise Schnitzel mit Pommes?

Vi havde 3 overnatninger, dvs to hele dage. 

Den første dag blev en 'ud i naturen-dag' med en kort vandretur i nabobyen St. Andreasberg. Senere en tur med kabelbane op ad en bjergskråning for at nyde udsigten, inden nogen tog samme kabelbane ned igen (Lillepigen og undertegnede), mens andre tog turen ned i 'Rodelbahn', som er sådan en skør sommerkælkebane. 

Om aftenen badede vi i hotellets swimmingpool, og spiste på et Gasthaus i byen. Jeg valgte (og fortrød mit valg, straks jeg så den) en Grill-Teller (grilltallerken, red.), der ud over Pommes bestod af kotelet, et stykke flæsk og en pølse! Kunne overhovedet ikke spise det hele. 

Jeg kørte i øvrigt ved flere lejligheder med tyskerklatten: Bestilte mad, købte madpakker (supergod hotelservice, at man kunne tilkøbe frokostmadpakke til ture - det vi havde stor glæde af) og hilste godmorgen, goddag og godaften til hvem end jeg mødte på min vej - På tysk! 

På den anden dag udnyttede vi, at der til vores ophold hørte indgang til det nærliggende badeland Vitarmar.

At boltre sig klorvand, køre i vandrutsjebane osv. er noget min familie elsker, og selv jeg så afgjort helst var fri, så må man indimellem 'tage én for holdet' og det gør jeg i sådan et badeland - trodser min modstand mod at befinde mig halvnøgen i en salig dunst af klorvand og pommes frites. Mine tøser har altid elsket, når jeg gad lege med. Så jeg gik all in! Og ham der har en vielsesring magen til min, er et stort legebarn, så ham kan børnene altid regne med. 

Vitarmar var et supergodt og ok stort badeland med mange forskellige aktiviteter. Vi synes bassinet, hvor der hver 45. minut i 15 minutter blev fyret op for nogle helt vilde crazy bølger, var det sjoveste. 

Med røde øjne og trætte hoveder fra klordampe og fysisk aktivitet forlod vi efter tre timer Vitamar, og brugte resten af dagen på endnu en kabelbanetur et andet sted i byen, et slag minigolf på hotellets nedslidte, ramponerede minigolfbane og gik så ellers tidligt til ro efter at have pakket kufferterne igen. 

Dagen efter kørte vi videre til Paris. 

Pæn tysk udsigt!