fredag den 27. december 2013

Og bjergene gav genlyd, mens jeg lå der under dynen



Foretog mig denne formiddag noget der i mit daglige virke er så uhørt, at vi taler om en virkelig seriøst sjælden hændelse. Ud over at hændelsen var fyldt med rendyrket hygge og nydelse, fordybning og afslapning, så var det bedste ved den faktisk, at jeg gjorde det helt uden dårlig samvittighed. Ikke så meget som det mindste strejf var der.

Jeg blev liggende.

Blev simpelthen liggende i min seng fra jeg vågnede ved 7.30-tiden og til ca. 11.30. Mand og børn var oppe, legede, snakkede og hyggede, men med mig var der ingen kontakt. Overhovedet. 

For jeg læste. Slugte sider i højt tempo, mens jeg skiftevis lod tårer trille, trak på smilebåndet og gyste. 

Da jeg lukkede bogen i aftes, var jeg kommet så langt ind i fortællingen, og var blevet så opslugt at jeg vidste, at når jeg vågnede her til morgen, ville jeg ikke stå op, før jeg havde læst den færdig. Og sådan blev det. 

Khaled Hosseinis Og bjergene gav genlyd er én af de bedste bøger, jeg længe har læst.

Fortællingen er lige så veldrejet som forfatterens to tidligere udgivelser Drageløberen og Under en strålende sol. 
Den afghansk fødte Khaled Hosseini skriver sig helt ind under huden på læseren og lige lukt ind i hjertet. Man kommer uvilkårligt til at holde så meget af bogens personer, at man kæmper sammen med dem, græder, glædes og røres med dem. 
Der er så meget skæbne i den her fortælling. Og løse ender, der i løbet af bogen flettes ind i hinanden og til sidst bindes sammen i en smuk sløjfe af stærke familiebånd og stor stor kærlighed. Åh hvor var det dog en god bog.

søndag den 22. december 2013

Hilsner til Helle

Kære Helle.
Jeg føler mig brugt. Overbrugt. Det har været fedt at være fremme så meget på det sidste, men nu er jeg træt og har brug for pause. Mine reserver er brugt op, og jeg har ganske enkelt ikke mere at byde på. Glædelig jul fra dit dankort

Hej Helle.
Du åbner mig hele tiden, så jeg har svært ved at holde kulden.  Er glad for din interesse og ved, at jeg bliver fyldt til randen i morgen, så hold dig ikke tilbage.
Kærlig hilsen dit køleskab.

Kære Helle.
Jeg er sgu lidt skuffet over dig, må jeg indrømme. Vi havde ikke været hjemme i mere end 10 minutter fredag eftermiddag, før du udtalte dig nedladende om mig og sparkede mig om bag døren, hvor jeg så kan stå til det engang lige passer dig at tage mig frem igen. Jeg passer på alt dit lort hver eneste dag, og så er det takken?
Mvh din skoletaske

Kære Helle.
Du har siddet lige rigelig på mig her i december, så kan vi skifte kurs? Jeg frygter lidt at du sætter dig tungt på mig i sofaen henover julen og ikke får viftet og vrikket nok med mig. Gider ikke være større. Og sig lige til din mand, at han gerne må klappe kærligt. 
Hilsen din røv

Hep hey, du der Helle.
Vi vil altså mega gerne luftes i din juleferie. Gerne hver dag! Og du VED jo at jo oftere, du bruger os, jo bedre har du det. Husk det nu. Ikke alle de skide undskyldninger, tudefjæs. Dårligt vejr, ondt i ryggen, alt for travlt, mørkt whatever. Glem det og kom afsted.
Hilsen dine løbesko.

Godaften i stuen Helle.
Når du nu siger at du har så meget på hjerte, så skriv dog kvinde.
Hilsen din blog.

Weeheee!
Tag mig, nej tag mig, du lovede at det skulle være mig næste gang!? Mig har du været i gang med, men så blev jeg bare sat tilbage fordi du havde åh så skidetravlt. Vi vil dig så gerne alle sammen.
Knus fra bøgerne i reolen.

Glædelig mig!
Du kan ikke komme udenom, du kan ikke slippe. Så tag mig, nak mig, æd mig og NYD mig. Det gør dine nærmeste jo, så hop med, giv dig hen og lad dig forføre.
Hilsen julen.


torsdag den 19. december 2013

Og hun glæder sig


Kender du Bitstrips? Sjov app, hvor man designer en avatar, som man så sætter ind i skabelon-tegninger med enten den præfabrikerede tekst eller en tekst, man selv digter. Jeg har lige lavet én, lige ud af hjertet:







Helle har også været hos frisøren i dag og købt nyt tøj, så hun er også klar til julefrokost med sine kolleger i morgen.

Helle øjner lys for enden af jule-tunnellen!

mandag den 9. december 2013

Ladies and gentlemen: Mr. Elton John


Når Rikke og jeg var blevet tilpas fulde og stemningen var særlig høj til én af de mange fester, vi holdt på kollegiet, så var der to musiknumre, der hver eneste gang røg på repeat. Året var 1991 og Rikke og jeg var uovervindelige. Især når vi var sammen.

Det ene nummer var REM's  "Losing my religion' (en sang jeg den dag i dag ikke er blevet træt af) og det andet var en liveoptagelse med George Michael, hvor han synger duet med Elton John. 

Don't let the sun go down on me.


Vi optrådte. Rikke var George Michael og sang hele første del af sangen i håndholdt mikrofon, typisk holderen til køkkenrullen, indtil gæsten introduceres - og jeg - som Elton John entrerede scenen og modtog et helt enormt bifald fra



publikum.
Stod der i kulissen og ventede på min entré, og lige når jeg kom på scenen/dansegulvet og blev mødt af den store jubelbølge af klapsalver og hujen fra publikum, så elskede jeg livet, elskede at være ung og elskede at  være venner med og feste med Rikke.

Livet var her og nu. The sun ville ikke go down on me, så meget vidste jeg da!

Arhmen, prøv lige at hør det -  det er klasse -  og bliv endelig hængende til jeg ... eller øh jeg mener ... ELTON JOHN arriverer på scenen. 








lørdag den 7. december 2013

Ikke tale om at jeg vil se den slags i min vindueskarm!

Lørdag eftermiddag. Hænger ud i sofaen efter træning, frokost og rengøring af hus. Lader blikket glide rundt i stuen, som mine piger har været i gang med at pynte op til jul. Selvom jeg allerhelst var alt det julepynt foruden (julen og jeg har et lidt anstrengt forhold til hinanden, se evt. indlæg fra tidligere års julemåneder), så rører det mit gamle julehaderhjerte at mine børn er så glade for julen. Og selvom deres julepynt er grimt og hænger skævt, så bliver jeg helt grundglad, fordi det er mine børn og min stue.
Vores vindueskarm ud til gaden er omdannet til det helt store nisselandsskab. Eller 'nisseselskab', som Lillepigen kalder det.




Man skal virkelig elske sine børn, for at synes om sådan en vindueskarm, sidder jeg og tænker. 
Men hov, hvad er det? 
Sig mig lige nisser, hvad hulan har I gang i?




Nu har jeg da aldrig! Et par af nisserne er vist mere end almindelig glade for at se hinanden igen efter et helt år i en kasse i skuret. Men den går altså ikke!
Vil I SÅ se at finde et andet sted at udleve jeres .... NISSELYSTER!


torsdag den 5. december 2013

Blæs nu bare af

Mein Gott hvor er stormvejr i Danmark dog belastende. På alle måder. Først er der jo det rent praktiske. Broer, der lukker, togafgange der aflyses og træer der lægger sig over vejene. (Men også kedelige møder, der aflyses  *jubii*)
Det siger sig selv at det er noget juks for de mennesker, det går ud over. 
Men når det er sagt, så er det simpelthen så anstrengende at vi skal snakke om den storm hele tiden. 
Hvor meget blæser det hos jer? Står jeres trampolin der endnu og nu skal du bare høre, hvad der skete da jeg gik i Brugsen efter mælk. Noget tyder på at vi mangler sensationer i det her land. Begivenheder vi kan samles om. Og tale om ikke mindst. Og skrive om på facebook, som hele dagen har været ved at løbe over (blæse omkuld?) med dårlige jokes om Bodil. Bodil? Hvem fanden har bestemt det der med at vi her i verden personificerer de store vejrmæssige udsving? Og hvordan i himlens navn kan navnet Bodil sættes i forbindelse med en storm?

Her fristes man jo voldsomt til at springe op af stolen, slå ud med armene, danse et par trin og synge '...the answer my friend is blowing in the wind...' men det ville næsten være for plat, ik?

onsdag den 4. december 2013

Et par ting jeg godt vil sige

Hvad render jeg egentlig og laver for tiden?
Ser du:
Jeg blev kortvarigt slået til jorden af en ordentligt røvfuld arbejdsopgaver der bare blev ved og ved med at vælte ned i hovedet på mig. Så var der skolehjemsamtaler, så var der møde om dit og kursus om dat, og den ene dag lossede til den anden uden at jeg kom ordentligt med. Men det betyder ikke at jeg ikke er her. Jeg er her rigtig meget, og jeg har gang i mange ting.

For det første, så har jeg lavet en indsamling hos Røde Kors, der har til formål at give julehjælp til trængte familier i Danmark. Det er børnene i disse familier, jeg tænker på. De har ikke et valg. Og alle børn fortjener en dejlig jul. 
Det ville være superdejligt hvis I, der læser med her, ville støtte min indsamling. Det kan I gøre lige her.

For det andet er jeg medskribent på denne kalenderhistorie, hvori der udgives et nyt afsnit hver dag fra første december og til jul. Historien er en stafet, der skrives fra dag til dag og derfor kender ingen slutningen. Du kan sagtens nå at hoppe med på læsevognen, og skulle du have lyst, kan du også melde dig til at skrive et afsnit. Det er mig, der har skrevet det afsnit der udkommer i morgen. 

At jeg er ved at have samlet overskud til huse igen, bevises ved at jeg i eftermiddag, da jeg kørte ind i vores indkørsel, både registrerede, sansede, var opmærksom på - OG tog et billede af en meget smuk regnbue!