onsdag den 27. juni 2012

Læs og forstå

Hvis du er på alder med mig (jeg er en udsøgt årgang '72) og har gået i en almindelig dansk folkeskole, så er der ualmindelig stor sandsynlighed for, at du i løbet af din skoletid har haft denne bog i hånden:





Måske var du ligesom mig? Lynhurtig færdig med det obligatoriske materiale og derefter helt klar og sulten efter mere.


For mit vedkommende var det stor kærlighed. Jeg elskede at få lov at arbejde med Læs og Forstå. Tror faktisk, at jeg skyndte mig at blive færdig med det vi skulle lave,  i håbet om at kunne nå lidt Læs og Forstå.





Her er det begynderopgaver. Læsetræning med kontrolspørgsmål. Der hører et elevhæfte med, som man skrev svarene ind i og det fedeste var så, at man efter at have løst en opgave, selv kunne kontrollere om den var løst rigtigt. 
Materialet har indbygget progression - allerede de sidste sider i bog 1 indeholder meget mere tekst end de første:





Jeg fandt bøgerne på min skole i dag.
I et skab, der ikke har været ryddet op i rigtig mange år. Faktisk så mange, at de undervisningsmaterialer der lå i skabet, alle var nogen, jeg kunne genkende fra min egen skoletid. Oplevede det ene nostalgiske øjeblik efter det andet, mens jeg kastede gamle skolebøger i containeren. 

fredag den 22. juni 2012

Et år

Mit arbejdsliv og mit privatliv følger begge den cyklus, der hedder et SKOLEÅR. 
De tidsmæssige pejlemærker i mit liv er delt ind efter skoleåret, ikke kalenderåret. Det er ikke nytårsaften, der afslutter et år for mig. Det er sommerferien.
Jeg fungerer efter uger, ikke datoer og bruger (til stor irritation for mange andre) ugernes numre som tidsangivelser. Udvalgte af disse uger (nr. 7, nr. 42, nr 52 mv.) er dejlige øer, som jeg hopper til og fra. Øer, der bryder den monotone hverdag og sætter hamsterhjulet på pause. 
Men skoleåret: I denne tid går det på hæld, hvorfor mine dage går med at runde af, slutte, pakke sammen, pakke ned og sige på gensyn. Eller farvel. Til kolleger, der skal videre, elever, der rejser og forældre, der siger tusind tak for et godt samarbejde. 
Jeg bukker og takker for den flotte blomst eller chokoladen, giver og modtager krammere i et væk. Det hele er lidt trist, lidt slukke-og-lukke-ned-agtigt, især i dette år, hvor der sker meget store forandringer på mit arbejde. Der gøres status, evalueres og sættes 117 nye ting i gang, som bliver gældende fra næste skoleår.
Og mens alt dette står på, så går jeg frydefuldt og glæder mig helt vildt til en dejlig lang sommer. 

torsdag den 21. juni 2012

Minder hos farmor

Da min far var seks år gammel blev han storebror. Det er der i og for sig ikke noget som helst mærkeligt i, hvis det da ikke lige var for den detalje, at min far ikke anede, det ville ske.
Ingen havde fortalt ham, at hans mor ventede sig og ingen fortalte ham, hvorfor hun i et par dage havde ligget meget i sengen, mens en tante kom på besøg og tog sig af familien. 
Jamen du må da have kunnet se på din mor, at hun blev tykkere og tykkere, indvender jeg selvfølgelig, når han siger det,  men min far fastholder at den slags gik man ikke og lagde mærke til som seks-årig i 1950. 


En aften var der tumult omkring soveværelset, men det registrerede min far ikke rigtig, for han var som altid ude og lege i gården med de andre drenge fra gaden. Dog undrede han sig over, at der tidligere end vanligt blev kaldt på ham ud af køkkenvinduet, at han skulle komme op.
Og der stod tanten så med en bylt i armene og sagde, se her er din lillebror og min far begrreb ikke, hvor den lillebror dog var kommet fra. 


Min farmor er i dag 96 år gammel og bor stadig i den samme lejlighed. Her har hun levet hele sit voksenliv med udsigt til et torv, hvor der altid er liv at kigge på gennem vinduerne.
Lejligheden er en tidslomme, hvis udseende ikke har forandret sig i de 40 år, jeg er kommet der. Alle stuens vægge er beklædt med billeder, platter, klokkestrenge og meget andet. Møblerne er smukke og af mørk mahogni og på alle flader står der kongelige porcelænsfigurer og mange andre fine gamle genstande, som man for guds skyld ikke må røre ved. 
Jeg husker tydeligt, hvordan jeg som barn sad der i stuen i den blå sofa med en citronvand og en underkop med tre vanillekranse og kiggede forundret rundt i stuen. Fotografier af mine familiemedlemmer i generationer pryder overalt i min farmors hjem. Jeg spørger stadig af og til hvem det nu er, ham med hatten på det gamle gullige billede og min farmor siger, det er din tipoldefar. 
Der er specielt ét billede i lejligheden, som jeg altid har elsket højt. Det er min farmors tre sønner, som er på vej i skole, den første dag efter en sommerferien i august 1956.
Billedet kom i avisen, fordi der var det pudsige at den ældste søn denne dag skulle starte i 1.g, den mellemste (min far) i 1.mellem og den yngste i 1.klasse.





Jeg har skrevet om min farmor før, klik her, hvis du vil læse det

onsdag den 20. juni 2012

Cirkus Sammenbragt

Min kalender er fyldt med streger, tuborgklammer (hvorfor hedder de egentlig det?), forkortelser og navne på børn.
Også henover sommerferien. Det har taget mig 5-6 år at udvikle et system, der giver mig præcis det overblik, der er så nødvendigt for at det hele ikke bliver kaos.


Vi har en kvinde og vi har hendes nye mand. Den nye mand har en ekskone. Kvinden har en eksmand. Kvindens eksmand har en ny kone og kvindens nye mands ekskone har en ny mand. Kvindens eksmands nye kone har også en eksmand. Som har en ny kone.


Kvinden har to børn. Hendes nye mand har også to børn. Kvinden og hendes nye mand har et barn sammen. Kvindens eksmands nye kone har to børn.


Det kræver fandengalemig en doktorgrad i  logistik at få en sommerferie til at gå op!

Fjæs og fusser

I sidste uge fik jeg en dybderensende ansigtsbehandling hos en kosmetolog og i går stod der pedicure i min kalender. 
Jeg er derfor nu den glade indehaver af et fint ansigt med bløde kinder og rene porrer og et sæt bløde velduftende fødder uden hård hud.
Ansigt og fødder.
Så mangler jeg bare at få gjort noget ved alt det midt i mellem. 

tirsdag den 19. juni 2012

Mit layout

Dagens gode råd:
Giv ikke dine veninder lov til frit at komme med forslag til din blogs layout!
Du risikerer at I sidder og snakker, drikker kaffe og griner af de mange kiksede blogger-skabeloner og lige pludselig har din veninde klikket rundt på din blog, gemt en række nye indstillinger og indrømmet at hun ikke aner, hvordan hun kommer tilbage til det oprindelige udtryk.


Dog vil jeg fremhæve den gevinst det trods alt er, at jeg er blevet gjort opmærksom på, hvor kedelig min blog så ud før.
Ja, ja, det gør den også nu, men det er kun indtil vi finder ud af, hvordan den RIGTIGT skal se ud.


Stay tuned så længe!

Sol

Jeg havde fornylig den dejlige fornøjelse at tilbringe en weekend i et sommerhus langt borte sammen med fem skønne kvinder. Uden børn, mine damer og herrer, uden børn!
Ud på aftenen kom vi til at sidde og grine af hinandens skøre ungdomshistorier. Fra en tid så uendelig langt borte, at jeg sad der i sommerhusets mørke og blev helt i tvivl om jeg egentlig nogensinde havde været ung!? Måske flyttede jeg bare hjemmefra mine forældre som 18-årig og ind i et liv med mand og hundrede børn? Alligevel ikke.
Jeg har været ung. Og kæk. Lang, slank, blond, kejtet, akavet og usikker som ind i helvede.  Og de var vilde, brusende, levende og meget intense, årene fra jeg var 18 til jeg var 24 (hvor jeg mødte min eks-mand, blev voksen, faldt til ro og blev kedelig). Langsomt åbnede erindringens gamle porte sig og jeg måtte jo så bidrage med en fortælling fra Den Svunde Tid.


Jeg fortalte om Sol.


Århus, sommer 1990, Diskotek Club Fisk, kl. ca. 01.34:
Jeg sidder alene i et hjørne, fordi min veninde for Gud-ved-hvilken-gang er blevet budt op til dans og har sagt ja. Det har vi aftalt hjemmefra. At der er okay at danse, selvom det kun er den ene, der bliver budt op. Men det er altid hende. Hun er smukkere end mig, har længere hår og det er hende, alle fyrene vil danse med. Ikke mig. Jeg tror selv, det er fordi, jeg har briller. Der er ikke nogen, der gider at danse med en pige, der har briller. Så jeg sidder bare der i hjørnet og betragter, mens jeg drikker en øl.
Der kommer en fyr over mod hjørnet, hvor jeg sidder, men jeg ved at han ikke stopper ved mit bord, han skal bare forbi. Jeg tager fejl, for han sætter sig. Og smiler. Til mig?
Hvad hedder du, spørger han glad og her er det så, at det flyver ud af munden på mig. Jeg aner ikke hvor det kommer fra, har aldrig tænkt på det før, men det føles SÅ rigtigt og lyder så flot, da jeg siger det. Jeg hedder Sol.
Og så er den der. Kontakten. Hedder du virkelig Sol, kan man hedde det? Er det en forkortelse af Solvej, nej jeg hedder bare Sol. Mine forældre ville give mig et specielt navn og jeg blev født på en solskinsdag i januar. Hvor er det vildt, at du hedder Sol, det har jeg aldrig før mødt nogen, der hed, vil du have en øl, vil du danse?
Min veninde kommer tilbage, jeg skynder mig at præsentere fyren og fortælle at vi snakker om at jeg hedder Sol og hun fanger den heldigvis lige med det samme og siger lidt efter, kom Sol, vi skal ud og finde en taxa og hun er ved at knække sammen af grin, mens hun siger det, men jeg valser gennem natten og er ikke til at skyde igennem, for jeg hedder Sol. Jeg har et specielt navn, fordi jeg er en speciel pige. Ikke som Helle, der er et almindeligt navn til en almindelig pige, nej jeg hedder Sol. 



mandag den 18. juni 2012

En slags opdatering

Jeg er ikke fan af løse ender og uafsluttede projekter. Derfor huer det mig ikke, at jeg har hele to af slagsen kørende her på bloggen!
En ordning på det, må vi have. Nu. 


Den første løse ende er forfatteren Bent Haller: 
Jeg postede i denne blog et brev, som jeg sammen med en bunke breve fra 5.a, havde sendt til ham. Men fik vi nogensinde et svar?


Ja, det gjorde vi.
Et meget venligt, takkende, imødekommende og forklarende på en utrolig forfatteragtig måde-brev, som blev læst højt i klassen, hvorefter både brev og konvolut blev sendt rundt, så alle kunne røre det og se, at det var ganske vist.  Det var et rigtigt brev fra en rigtig forfatter. Stor glæde. Tak Mr. Haller!


Den anden løse ende er rugbrød:
I et blogindlæg fra april blærer jeg mig big time med at jeg skulle være åh-så-god til at bage rugbrød.
En venlig læser spørger så i kommentarfeltet, om jeg vil dele min fabelagtige rugbrødsopskrift, men svarede jeg nogensinde på om jeg ville det? Næ nej, VigtigPer her vendte da aldrig en skid tilbage. Undskyld for det. Her kommer den og jeg lover, at hvis man gør præcis, som der står, lykkes det hvergang:




Henriks rugbrød

Dag 1:

1. 3 dl surdej hældes i en stor skål (fjern laget af salt fra  toppen, læs mere herom nedenfor)  og tilsættes 1 liter vand. Blandes godt.
2. Tilsæt 180-200 g forskellige kerner efter eget valg (solsikke, græskar osv.) og bland det godt.
3. Tilsæt 500 g skårne rugkerner og bland godt.
4. Tilsæt 3 tsk salt og bland godt.
5. Tilsæt 250 g hvedemel og bland godt.
6. Lad dejen stå i skålen ved stuetemperatur med et viskestykke over i 8-12 timer.

Dag 2:

1. Tilsæt 3 dl vand eller mørkt øl. Carls Special er et godt valg og man drikker selvfølgelig resten :-) Bland det godt, konsistensen skal være som frikadellefars.
2. Tilsæt 1 spsk. flydende malt, kan udelades hvis du ikke lige har malt i huset. Jeg (Helle) har ikke malt i huset og får fremragende rudbrød uden.
3. Tilsæt 500 g rugmel og bland godt.
4. Tag fra til surdej: 3 dl til ét brød, 6 dl til to. 
5. Hæld dejen i en bageform og lad den stå ved stuetemperatur i 8-12 timer.
6. Pensl dejen med olie og prik huller i overfladen med en strikkepind eller en gaffel.
7. Rugbrødet bages 90 minutter ved 200 grader i forvarmet ovn, IKKE luftvarme.
8. Efter 90 minutter tages brødet ud af formen og bages videre på risten i 23 minutter (stadig ved 200 grader) med bunden op ad.
9. Brødet tages ud af ovnen og pakkes ind i et opvredet viskestykke og køler mindst 2 timer (gerne flere) før det kan skæres.

Surdej:
Husk at tage surdej fra hvergang til et eller to brød. Surdejen opbevares i et glas med låg i køleskabet (det hæver en del, så dejen må kun fylde 2/3 af glasset.)
Drys surdejens overflade med groft salt, så den ikke ilter. Dette salt skrabes af inden surdejen tages i brug.

Opbevaring af færdigt rugbrød:
Brødet holder sig allerbedst i en lukket plasticpose på køkkenbordet. Hvis det kommer i køleskabet, bliver det hurtigere tørt, og i fryseren bliver det helt sikkert tørt.

Rigtig god fornøjelse! 


søndag den 17. juni 2012

En mor

Enhver mor ved at noget af det, der kan drive hende allermest til vanvid er konstant at blive afbrudt i sine gøremål, sine samtaler, sine forsøg på at holde styr, holde orden, holde sammen.
En mor bliver derfor meget hurtigt - allerede ved første barn - überekspert i at holde mange bolde i luften. Hun kan have 2-3 samtaler kørende samtidig og hun kan smøre madpakker, mens hun laver lektier med et af børnene og tørrer røv på et andet. Sådan kan en mor klare mange dage, måske endda måneder i streg - endda uden at sove ret godt om natten, fordi der enten er en mand, der snorker eller et barn, der vækker hende og vil ligge tæt op af hende. 
Hun har tjek på børnenes sommerfodtøj og hvem der mangler regntøj, hun er opdateret på forældreintra, melder sig som hjælper til klassearrangementet og hun sørger for at feriesedlen til børnehaven bliver afleveret i tide.


En mor ved alt og derfor er det meget nemmere at spørge hende, end at lede efter noget selv - og er familien ude på tur er det også moren, der har servietter, tyggegummi, køresygepiller og solcreme i tasken, som de andre kan bede om at få udleveret, når de har behov for det.


En mor kan navigere i kaos. Med et stort smil og et varmt hjerte. En mor har overblik og tænker hele tiden to skridt frem.


Sådan er det. For det meste.
For nogen gange kan en mor blive så træt, at hendes dage bliver lange og hendes ben tunge. 
Hun kan have dage, hvor hun snapper efter luften og hakker på både mand og børn. Fordi hun er træt med træt på. Og trænger til fred og ro.
En mor skal lades op med energi og overskud, ellers har hun intet til sig selv, når alle har fået deres andel.


En mor trænger fra tid til anden til at være alene.
Helt alene.
Så hun kan tænke, drømme og sove. I fred.


Det er derfor meget meget heldigt, at der også er en far i familien. 
En far, som er en tålmodig guldklump, der godt forstår at moren har brug for ro. 
En far som tager Lillepigen med i svømmehallen søndag formiddag, mens Mellempigen spiller fodbold og Storepigen er hos veninder. 


Pludselig har moren huset for sig selv. Huset roder, men der er hyggeligt og rart at være. Det har moren ikke haft overskud til at få øje på længe. Moren har nærmest ikke kunnet holde ud at være her. Men nu ser hun at hun bor i et dejligt hjem. Fredeligt og stille.


Da faren og børnene er kørt, er det første moren gør at sætte sig ud på toilettet og skide i fred.
Mens hun sidder der, griner hun ved tanken om, at det i hendes liv er blevet luksuriøst at kunne skide i fred, uden at nogen tager i døren (hvis hun har husket at låse), kommer brasende ind (hvis hun har glemt at låse) kalder eller snakker på den anden side af døren.


Sidenhen laver moren sig en stor kop dejlig varm kaffe, sætter sig med sin computer, åbner sin blog og klikker på fanen 'Nyt indlæg'.


Rigtig god søndag til alle med en særlig hilsen til jer, der er mødre.
 Jeg håber at I, ligesom jeg, har fået mulighed for at skide i fred i denne weekend...





PS. Bloggen er kommet på Facebook og du er mere end velkommen til at 'like' mig her.



tirsdag den 12. juni 2012

Mit held

Heldet vælter ind over mig i denne tid.
Ikke nok med at jeg vandt 41 kr i Lotto i onsdags, næ nej så vandt jeg saftsusme også Annamette Fuhrmanns netop udkomne bog "Længsler og Leverpostej.
Har fulgt Annamettes blog i al tid den, hun har skrevet bogen (og længe før) og glæder mig stort til at køre både længslerne og leverpostejen ind råt for usødet. For jeg ved, at den bog også handler om mig. Virkelig fedt, at nogen gider gøre en indsats, som klasker et spejl op i hovedet på os andre og dermed bidrager til at gøre verden (i hverfald den ægteskabelige del af den) til et bedre sted at være.

fredag den 1. juni 2012

Rend mig





Krævende tudende, insisterende børn, der kræver nærvær, leverpostejmadder, aflusning og konstant spørger om det ene og det andet: Rend mig!


(Rene underhylere, tjek
 2 par strømper, tjek)



Røvirriterende kolleger og møgunger til skolebørn og møgungers dorske forældre: I kan rende mig!




(Praktisk fodtøj, tjek
 Sengelinned og håndklæde, tjek)


Gammel gnaven ægtemand, der har været både fysisk og mentalt fraværende i familien gennem nu 3 uger og som er så træt, når han endelig er hjemme -  og tilsyneladende mener, at det er rimeligt at lade al råddenskab i hele verden gå ud over mig: Rend mig!


(En trøje, lidt ekstra tøj, tjek
(Dulleblade, en god bog, oplader til mobil, tjek)


Alle jer, der vil mig noget, har noget til mig, forventer noget af mig, synes jeg skal se noget, høre noget, vide noget: I kan rende mig!


(Summersby, rødvin, vodka, juice, tjek
 Hovedpinepiller, tjek)




Rend mig langsomt allesammen, for nu tager jeg på sommerhusweekend med fire vidunderlige kvinder.