søndag den 31. marts 2013

Arbejdsfordeling


Her er Jens. Min Jens. Han bruger sine påskedage på at stå på en stige og male i vores udestue. Nogen skal nemlig holde konfirmationsfest i det rum om tre uger. (!)
Jens er meget dygtig til at male og til alle andre praktiske gøremål i hus og have. Han er, hvad man kalder en rigtig handy-man. Jeg er meget taknemmelig for alt det, han kan, og jeg synes han er meget dygtig, når han står der på stigen og balancerer med malerspand og pensel.


Her er jeg. Ikke på billedet, det er Lillepigen, men bag kameraet. I køkkenet. Og sammen med børnene. Jeg sørger for, at der bliver købt ind, lavet frokost, aftensmad og som på billedet her, bagt lidt sødt til kaffen. Jeg arrangerer legeaftaler og drikker kaffe med kammeraternes mødre. Jeg kan også finde på at støvsuge og hænge vasketøj op.




Som du nok kan fornemme er vi meget meget traditionelle hvad den slags arbejdsfordeling angår. Jeg veksler mellem at tænke, at det er sødt og fint -  og at have lyst til at kaste op over det!
Ikke at jeg vil bytte, bevares. Uha nej, jeg skal ikke op på den stige og stå!

torsdag den 28. marts 2013

Skærtorsdag

Det er påske.

Jeg har været tilbage i mine indlæg for at se, hvad jeg tidligere har skrevet om påsken. Her kan du læse mit påskeindlæg fra 2011 - bemærk at jeg skriver om at være i haven og klippe roser ned!? Og her er et påskeindlæg fra 2012. 

Af mange årsager har jeg ikke været ret meget i kirke, det sidste lange stykke tid, så jeg glæder mig til Langfredagsgudstjeneste i morgen. Trænger du til at få genopfrisket, hvorfor påsken er den vigtigste højtid i kristendommen, så klik på linket under billedet og se præst Anni Albæk fra Møllevangskirken i Aarhus fortælle om påsken: 

Klik her og se klippet



Og hvorfor hedder skærtorsdag egentlig skærtorsdag?
Det kan du høre her:

Se klippet her

(Jeg kan ikke importere filmene direkte til blogger, er det mon fordi
1) At det ikke kan lade sig gøre rent teknisk?
2) At jeg ikke har fattet, hvordan man gør?)

Folkekirken er i øvrigt helt fremme i skoene, hvad angår at være synlige på moderne medier. Det sidstankomne (som jeg kender til) er app'en "kirkekalenderen", som er helt genial, hvis man vil holde sig orienteret om gudstjenester og arrangementer i bestemte kirker. App'en er bygget sådan op, at man starter med at gemme den eller de kirker, man vil følge og så har man adgang til en kalender, samt facts og billeder om og af kirken. 

                                                   

Kirkekalenderen kan hentes gratis til Android lige her og den  findes selvfølgelig også til iPhone.

Man kan selvfølgelig også 'like' Folkekirken på Facebook, se bare her.

Rigtig god påske!

onsdag den 27. marts 2013

Hvilket vi gjorde

Jævnfør gårsdagens indlæg. Vi gik ud i det dejlige vejr. Som ganske rigtigt var utrolig dejligt,  hvis man holder sig til kategorien 'vintervejr'. Høj solskin, blå himmel og iskoldt. Vi gik i haven. Trampede lidt rundt i sneen, åbnede til skuret, sparkede til nogle haveredskaber og væltede et par urtepotter. Lidt efter var legen i gang. 'Mor, sku' vi ikke sige, at det her var en restaurant, og at jeg sad her og du var tjeneren, og så sagde jeg, at jeg gerne ville have varm kakao og boller og så lavede du det og kom og gav mig det herude. (Billedet er sandsynligvis taget lige efter, at jeg havde sagt at 'nej, det kunne vi ikke sige')





Se mor, sandkassen er fyldt med sne, men så laver jeg bare snekager. Når der er sne i sandkassen, er det så en snekasse, hva' mor?




Er der mon nogen i legehuset? Måske har en gammel trold overvintret derinde? Nej, mor sådan må du ikke sige, trolde findes ikke i virkeligheden, de findes kun i eventyr og bog'er! ('bøger'. Red)





Hej Mellempige, så kom du endelig ud, hva? Nu har du også siddet i et halvmørkt værelse og spillet Sims i timevis. 




Der ligger vores juletræ. Yderligere kommentarer gives ikke.




Det er ganske vist: Foråret er på vej under sneen. Små blomster titter frem og der er grønne knopper på buske og træer.





Og på terrassen fandt vi beviser for, at det har været sommer engang.



tirsdag den 26. marts 2013

Man kunne også gå en tur ud i det dejlige vejr

Efter dejlige dage på Fanø er vi nu hjemme i privaten og nyder stille fridage uden store gøremål. Ægtemanden er på arbejde.  Børnene er så gamle nu, at der også er masser af afslapning og fritid til mig, hvilket jeg nyder big time. Husker tydeligt, da det ikke var sådan og hvor ferier alene hjemme med børn, var mere udmattende end at være på arbejde, fordi der på arbejdet trods alt er indlagt pauser og vi er flere om at løse de mange opgaver.
Jeg nyder også stort at have flere børn, for de underholder hinanden, leger sammen og de store er rigtig søde til at tage Lillepigen med ind på deres værelser. 
Så sker det, at jeg næsten keder mig og savner dem og går ned og spørger om vi ikke skal spille et spil eller bage en kage eller om de vil med ud. 


Mine piger på stranden ved Fanø, påsken 2013




Læser og ser nyheder for at høre det sidste nye om KL's mulige lock-out af lærerne, og finder det virkelig mærkeligt, at jeg ikke ved, hvornår jeg skal på arbejde igen!? Internettet bombarderes med indlæg, læserbreve, blogs og facebook-opdateringer, der alle bidrager til billedet af, hvad en skolelærer egentlig får tiden til at gå med i løbet af en arbejdsuge og jeg ærgres inderligt over, at vi så hurtigt holdt op med at diskutere fordele og ulemper ved heldagsskolen, men i stedet blev kørt ud på et sidespor og nu sidder uhjælpeligt fast i endeløse diskussioner om lærernes arbejdstid. Det er mentalt opslidende at tilhøre en faggruppe, der hele tiden skal forsvare sig overfor omverdenen og jeg er begyndt at trække mig lidt i de uendeligt mange "hvordan-er-det-nu-med lærernes-arbejdstidsaftale"- samtaler, jeg møder alle vegne. Gider faktisk ikke rigtig snakke om det mere!
I stedet flygter jeg ind i fiktionens verden sammen med Carl Mørck og resten af afdeling Q. Har krimi-trip igen og er uden for åndelig rækkevidde, når jeg sætter mig med Fasandræberne. Uf, det er spænding og godt plot, når den slags er allerbedst.
Når jeg er færdig med den, går jeg i gang med at læse Anna Skyggebjergs bog om at være introvert.


fredag den 22. marts 2013

På vej

Når jeg har sat det sidste punktum i dette indlæg, pakker jeg min pc sammen og lægger den udi bilen sammen med weekendtaske, sengetøj, gummistøvler, brætspil, badetøj og bøger.
Vi indleder påskeferien med et par dage i en feriebolig på Fanø - og hold nu op, det er tiltrængt! 

Jeg har mange ting, jeg gerne vil nå i min påskeferie, én af dem er at pleje min introverte side. For selvom jeg er udpræget ekstrovert af natur, så har jeg også en indadvendt trang til ro, alene-tid og fordybelse, som jeg i en travlt, social og udadvendt hverdag ikke er særlig god til at yde den opmærksomhed, den kræver, for at jeg trives.

Derfor passer det jo perfekt sammen, at jeg også har pakket Anna Skyggebjergs bog:Introvert - stå ved dig selv, og jeg glæder mig meget til at læse den. Jeg ved, at jeg personligt kan lære noget af den bog, og ydermere er jeg sikker på, at jeg som lærer kan blive klogere på mange ting ved at læse bogen. 

Jeg tager derfor lærerbrillerne på og anmelder bogen her på bloggen efter påske.

Rigtig god weekend!

søndag den 17. marts 2013

Tillader mig

...at henlede opmærksomheden på det faktum at Vante stadig er single! Læs mere lige her.
Har du en mulig partner liggende hos dig, der kunne matche Vantes ønsker, så sender jeg fluks Vante til dig med posten.

God søndag, hvad end du laver...

fredag den 15. marts 2013

Lige før nedsmeltning

Vi nærmer os det tidspunkt på en helt almindelig fredag, hvor jeg ifører mig afslappet joggingbuks, fylder hovedet med slik, skyller efter med billig rødvin og lægger mig i tryg mandefavn foran tv for at se ugens udgave af X-factor. Jeg er træt som en gammel hest, ugen har budt på lige rigelig med udfordringer på arbejdet - og lærerværelset har været fyldt med frustreret snak om OK-forhandlinger og mulig lock-out fra d. 1.april. Og som om det ikke var nok, så fik vi i dag smidt en prikkerunde ovenihatten *jamen halleluja* hvor er det skønt at være skolelærer i Danmark lige for tiden. Tal og beregninger på næste års elevtal har afsløret, at vi er for mange på min skole, og at der derfor skal forflyttes et antal lærere til de af kommunens skoler, der mangler lærere næste år. Hvis ingen vil flyttes frivilligt, bliver det tvungne forflyttelser. Mig i røven, siger jeg bare, og tænker en hel masse over, hvad jeg egentlig skulle lave, hvis jeg slet ikke skulle være lærer. 

Helles fredags-brainstorm over alternative karrieremuligheder:

1. Have min egen pølsevogn:

Fordele: Folk opsøger mig, fordi jeg sælger noget, de vil have. Jeg kan bruge min service-mindede udadvendthed og skal ikke belemres med kolleger. Der er kun mig og kunderne.

Ulemper: Har tendens til klaustrofobi og kan ikke tilstrækkelig med dårlige jokes til at holde en tilpas uformel og brovten tone gående i timevis.


2. Sælge billetter i et omrejsende cirkus:

Fordele: Får set verden, møder mange sjove mennesker, gør folk glade, alle elsker cirkus. Kan tilmed udleve min excentriske side (tænker lilla hår, store kjoler, hat) som er temmelig uudforsket

Ulemper: Idéen bliver nok lidt svær at sælge til mand og børn, uden hvem jeg ikke rejser nogen steder.

3. Være oplæser i radioavisen på P3

Fordele: Skal kun lave noget én gang i timen, og får lov at udvikle mit sprog og min artikulation via stemmeundervisning og ditto træning. Har altid været dybt fascineret af dygtige radioværter og den måde,  de taler på. Ikke mindst når der læses vejrudsigter.

Ulemper: Kan ikke udtale navnet på FN's generalsekretær og har det i øvrigt med at komme til at fnise på upassende tidspunkter. 

torsdag den 14. marts 2013

Varm og kærlig vante søges

Hvem er jeg?
Mit navn er Vante. Jeg er en varm og kærlig børnevante af mærket Hummel. Jeg passer til en højre hånd størrelse 3-5 år. Jeg er en type med "langt skaft", og er designet til at sidde udenpå flyverdragtens eller jakkens ærme. 
I denne vinter er der desværre sket det, at jeg har mistet min elskede partner. Vi har ellers fulgtes ad i tykt og tyndt og hver dag hjulpet hinanden med at varme et par udendørslegende børnehænder. Det er desværre helt slut nu. Siden jeg mistede min partner har jeg ligget stille og ensom hen i en entréskuffe, men det synes jeg bare, at jeg er for fin, for god og for varm til.  Derfor denne annonce.

Hvad søger jeg?
Livet som enlig vante er trist. Mine ressourcer bliver ikke brugt, jeg kommer ikke uden for en dør og livet føles tomt og nyttesløst. Derfor søger jeg nu efter en ny partner, som sammen med mig vil finde et par nye kolde barnehænder at varme og trøste.

Hvem er du?
Du er en enlig vante som jeg. Det har ingen betydning hvor længe, du har været enlig, bare du ligesom jeg er motiveret til at leve i fast forhold igen og har brug for at føle, at der er brug for dig her i verden.
Det perfekte match ville selvfølgelig være, at du var en venstrehåndsvante i samme farve og af samme mærke som jeg, men jeg ved af erfaring, at jeg også er god til at samarbejde med andre typer vanter og derfor vil jeg ikke lægge mig fast på, at du skal se ud på en bestemt måde. Jeg ved, at der er så utrolig mange enlige vanter derude, så tøv ikke med at besvare min annonce.

Hvad skal du gøre?
Hvis du mener at matche mit behov, og har lyst til at mødes, så skriv en kommentar her på bloggen, hvor du beskriver dig selv - udseende, størrelse, farve osv. Dukker det rigtige match op, vil jeg sørge for at blive sendt med posten til dig, således at vi to kan fortsætte vores varmende vanteliv sammen. 
Jeg glæder mig meget til at høre fra dig og forbeholder mig retten til kun at besvare seriøse henvendelser.


tirsdag den 12. marts 2013

Hvor bliver jeg af?

Jeg hvirvler noget rundt i denne tid og har dage, der er så fortravlede, at jeg ikke når at fange deres eksistens, før de er forsvundet mellem hænderne på mig. Men heldigvis er der undtagelser. Sådan én var i søndags.
Ham, der har en vielsesring magen til min og jeg tilbragte fem timer sammen her. Det er noget af det bedste, jeg har prøvet i mange mange år.
Mens vi lå og skvulpede rundt i de skønne termiske bade, regnede vi os frem til, at vi ikke havde været alene sammen uden børn og uden 'anledning' siden vi i oktober 2011 (gisp!) var på kæresteweekend i Berlin. Det skrev jeg i øvrigt om her.

Jamen hvad skal jeg sige? Tid sammen, nærvær, ro til samtale, ro til samvær uden samtale, ingen smartphone, ingen børn, ingen jag. Jeg var på forhånd spændt på om min kære mand (som er rastløs af natur) kunne affinde sig med wellness-konceptet. Han elskede det.
Helt afslappede og MEGET rene efter fem timer i de termiske bade på Hotel Vejle Fjord.
Herefter gik turen til en café i byen, hvor vi indtog en kæmpe burger skyllet ned med cola. 

Vi lovede hinanden, at der ikke må gå så lang tid inden vi sætter tid af til hinanden igen. 

lørdag den 9. marts 2013

Kagen Herman

Mellempigen på 10 år har i den forgangne uge været at finde i vores køkken i en frekvens, vi ikke har kendt til før. Det er der selvfølgelig en årsag til og den hedder Herman. Hun har været SÅ optaget af Herman og af at følge den instruktion, som hun studeret så mange gange, at det halve kunne være nok. Og sat flueben ud fra de dage, der var klaret.

Herman er en kage. En venskabskage!  Og til trods for at den fungerer som en form for kædebrev (som jeg afskyer), er vi alle meget optagede af Herman, som er en naturligt gærende kage. Kædebrevs-agtigt eller ej, det her er sjovt!
Mellempigen fik sin del af Herman af en rigtig god veninde, sammen med opskriften, som kan læses her:



Kagen Herman 
Herman er en venskabskage. Han er en naturligt gærende kage og derfor er det 
vigtigt at Herman IKKE står i køleskabet. Han skal stå ude på bordet uden låg på, 
han skal stå i lyset, og når du rører i ham, skal du huske at skrabe kanterne. 

Advarsel: Hvis Herman ikke bobler, er han død! 

Dag 1 Du får Herman 
Dag 2 Rør i Herman 2-3 gange om dagen 
Dag 3 Rør i Herman 2-3 gange om dagen 
Dag 4 Herman er sulten. Giv ham 
• 2 dl mælk 
• 2 dl hvedemel 
• 2,5 dl sukker 
Dag 5 Rør i Herman 2-3 gange om dagen 
Dag 6 Rør i Herman 2-3 gange om dagen 
Dag 7 Rør i Herman 2-3 gange om dagen 
Dag 8 Rør i Herman 2-3 gange om dagen 
Dag 9 Herman er sulten igen. Giv ham det samme som på dag 4 
Del ham herefter i 5 lige store dele og giv ham til 4 af dine venner 
Dag 10 Herman er sulten igen. Giv ham 
• 1,5 dl olie 
• 2,5 dl sukker 
• 3 æg 
Olie, sukker og æg piskes først sammen og tilsættes herefter sammen 
med 
• 3,5 dl hvedemel 
• 2 tsk bagepulver 
• 1 tsk salt 
• 100 g nødder 
• 100 g chokolade 
• 2 revne æbler 
• 2 tsk kanel 
Rør alt sammen og hæld Herman i en stor rund form, ca. 26-28 cm i 
diameter. 
Stil ham på nederste rille i ovnen og bag ham 35-45 min ved 175 grader 
Pas godt på Herman – God fornøjelse…! 



Vi er nået til dag 9.
Dejen er blevet fodret 2 gange.




Og delt i fem, sådan at fire venner kan få deres del på mandag og påbegynde nye venskabskager, hvis de har lyst:



I morgen skal kagen bages færdig. Den lyder lækker ud fra opskriften - man går sjældent fejl af æbler, kanel og chokolade, men jeg vil se (og smage) resultatet, før jeg udtaler mig om noget som helst!

tirsdag den 5. marts 2013

Jeg går snart op og lægger mig

eller nej, det gør jeg ikke, for der er meget lidt Maude over mig. Alligevel forfølges jeg i denne tid, af en følelse af, at hvis jeg havde været lidt som Maude, så havde jeg ligget en del, måske endda med en kold klud på panden.

Det handler om mit arbejde. Jeg tilhører Danmarks pt. (igen) mest omdiskuterede og udskældte faggruppe: lærerne. 
Det er uendeligt trættende, at høre sit fag beskrevet på en måde, hvor jeg ikke kan genkende mit eget arbejdsliv. 

Der bliver sagt og skrevet rigtig meget i disse dage. I dette blogindlæg, skriver en lærer fra Aarhus, Ida Brink, simpelthen så fint og dækkende, hvordan virkeligheden opleves med lærerøjne. Jeg ville ønske, at jeg havde tid og overskud til at skrive noget lignende, men det er desværre ikke tilfældet. Derfor er jeg lettet og glad over at jeg har kolleger rundt omkring i landet, der evner at tage bladet fra munden.
Det er ikke sjovt at være lærer lige for tiden - det synes jeg ellers altid, det har været - og hvert eneste lille skulderklap og hver eneste opmuntrende bemærkning støtter. Især når den kommer fra forældrene (måske en du én af dem?) hvis børn vi har i vores varetægt hver dag og gør vores bedste for at give optimale sociale, lærings- og udviklingsbetingelser. 

Jeg er uendelig glad for mit arbejde og vil gå langt for at leve op til de krav, der stilles til mig. Men ikke for enhver pris!

søndag den 3. marts 2013

Læser i solskin


'Læser i Solskin': Det skal være mit nye indianernavn. Trængte så meget  til at skifte til et nyt. Var ved at være godt og grundigt træt af at hedde 'Surmuler i Vintermørke'.