Den 29.december var det 1-årsdagen for oprettelsen af denne blog.
Jeg havde gennem længere tid gået med tanken om at begynde at blogge ... Først og fremmest fordi flere af mine veninder, gentagne gange havde opmuntret mig til at gøre det. (Måske fordi de synes det var anstrengende med de utrolig lange mails og sms'er, jeg har for vane at sende?)
Jeg føler mig stadig ret nybegynder-agtig som blogger og jeg GLÆDER mig til at skrive videre og skrive mere.
På helt nostalgisk vis har jeg netop siddet og læst mange af årets indlæg igennem... Der er efterhånden mange, og de er af meget varierende kvalitet! Jeg fornemmer selv tydeligt, hvornår jeg har haft noget på hjerte og hvornår jeg har "pligtskrevet".
Her kommer Mit Helles helt egen nytårskavalkade for 2011:
Listen indeholder mit personlige favorit for hver af årets 12 måneder.
Herefter får du, kære læser, mulighed for at spille ind med dit favoritindlæg her fra bloggen - denne indsats vil give dig chancen for at vinde en præmie.
Januar:
Jeg var lige begyndt at blogge og havde ikke rigtig greb om, hvad min blog skulle blive for én. Set i bakspejlet kunne det måske havde været en idé at gøre sig nogle tanker om det, INDEN jeg kastede mig ud i det ... Men sådan blev det ikke. Jeg havde fx. ikke overvejet fra begyndelsen, om jeg ville være anonym eller ej og i hvilket omfang jeg skulle være anonym eller ej. Det opfatter jeg nu som himmelråbende naivt, men sådan kan man altid være så skide bagklog!
Af januar-indlæggene, synes jeg bedst om det om foreningen ASI: "Anonyme Sportsignoranter"
http://mithelle.blogspot.com/2011/01/jeg-ser-ikke-handbold.html
Februar:
Der er et par kedelige indlæg om sygdom, noget om Gary More og Roberto Benigni. Min yngstes Rasmus Klump-fantastisme begyndte på det tidspunkt og jeg var ved at blive idiot af at hun ikke ville se andet. Den samme dvd igen og igen og igen. Det gav mig følgende fremtidsscenarie:
http://mithelle.blogspot.com/2011/02/fremtidsscenarie.html
Marts:
Marts var en hård måned, for min mand arbejde i Tyskland i 5 uger, hvor han kun var hjemme i weekenderne. Derfor er det en del indlæg om, at det er lidt hårdt at være mig - alenemor med tre børn og jeg interviewer mig selv som "Hængt Kat". Det var også i marts, at jeg for alvor tog fat i at skrive om noget af det, som ligger mig dybt på sinde, nemlig folkekirken. Mine tanker om kristendom, tro og kirke har vist sig at være uendelig svære at sætte ord på, men her gjorde jeg et forsøg:
http://mithelle.blogspot.com/2011/03/kirkerummet.html
April:
Indlæggende fra april blæser i alle vindens retninger. Der er dog ét, som springer mig i øjnene, når jeg genlæser det - og det er det, hvor jeg berører bruddet med min eksmand og den følgende tid som enlig mor til to små børn:
http://mithelle.blogspot.com/2011/04/dengang.html
Der er rigtig meget hjerteblod i det indlæg!
Maj:
Hos os er maj = festival - og det er der et par indlæg om. Det sjoveste indlæg, synes jeg selv er det, hvor jeg leger med ord:
http://mithelle.blogspot.com/2011/05/ordleg.html
Juni:
Der er en lettere ferie-eufori over mine juni-indlæg... Igen skriver jeg om meget forskellige ting: Bar numse, pinse, stedsans mv. Det med stedsans er så meget MIG, så det må fremhæves her i årskavalkaden:
http://mithelle.blogspot.com/2011/06/verdens-darligste-stedsans.html
Juli:
Vi var på ferie i Frankrig. Sad en uge i et koldt telt i pisregnvejr. Inden ferien lavede jeg en journalistisk reportage fra hjemmefronten:
http://mithelle.blogspot.com/2011/07/ferie-reddet-pa-malstregen-af-build.html
August:
I august toppede jeg på indlægsfrekvensen. 29 stks skrev jeg - men det var også ferietid og jeg havde masser af ro til at skrive. Jeg husker tydeligt, hvor sjovt jeg havde det med at beskrive denne oplevelse fra vores ferie:
http://mithelle.blogspot.com/2011/08/forestil-dig.html
September:
En fantastisk måned. Vi var på den store familieferie på Mallorca. Så fedt.
Af lidt mere kedelige ting i den måned, kan nævnes at jeg fik et brev fra de tyske myndigheder. Bøden var i øvrigt på 100 euro!
http://mithelle.blogspot.com/2011/09/what.html
Oktober:
Det er tydeligvis en træt efterårsmor, der har skrevet de indlæg. Men en tur til Berlin i efterårsferien er klart højdepunktet - og så prøver jeg igen at skrive mig ind i kirkeuniverset... Det kom der det her ud af:
http://mithelle.blogspot.com/2011/10/i-dag-blev-jeg-ramt.html
November:
Årets sidste måneder bærer i den grad præg af sporadisk blogning. Jeg har ikke haft mange ledige stunder og dem, der har været, har jeg tilsyneladende brugt på alt muligt andet. Der er sgu langt mellem snapsene! Fra november synes jeg dog selv, at den her er lidt sjov:
http://mithelle.blogspot.com/2011/11/lost-i-ftex.html
December:
Jeg gæstebloggede hos Mai to gange. Og skrev om mit lettere anstrengte forhold til julens traditioner. Decembers største læseoplevelse var helt uden sidestykke mønsterbryderen Lisbeth Zornig Andersens bog om sin miserable opvækst. Det måtte jeg bare skrive om:
http://mithelle.blogspot.com/2011/12/juledag-i-underdanmark.html
Nu er det jeres tur, læsere!
Hvad har I kunnet lide at læse her på bloggen?
Smid en kommentar med hvilket af mine indlæg i 2011, du har syntes særlig godt om. Du må RIGTIG gerne begrunde dit valg, men det er ikke et krav. Faktisk er der kun et krav:
Du må kun vælge ét indlæg!
Af de kommentarer jeg får, trækker jeg lod om en overraskelse, som jeg sender til den heldige. Jeg trækker en vinder søndag d. 8.januar!
Rigtig godt nytår til alle jer!
Fra Helle
9 kommentarer:
Jeg har ikke været med dig hele året - kom først på engang i efteråret. Det indlæg, der ramte mig, var også det om det, der ramte dig. Kirkeindlægget fra oktober. Hvorfor, siger du? Fordi det er så ærligt og det indkredser noget helt særligt, som også er en betydelig del af min hverdag. Godt Nytår til dig.
Jeg er pjattet med det med stedsansen eller mangel på samme - majet genkendeligt bortset fra, at ingen af os har stedsansen :-) Og så elskede jeg selvfølgelig også især dit leverpostejsbidrag til julekalenderen!
Har desværre ikke nået at følge dig hele året, men er lidt vild med dit indlæg om den forvirrede og stressede tur i køen i Føtex. Der var noget til eftertanke til os alle, - at noget så enkelt som et smil og et venlig ord faktisk kan redde hele dagen!
Helt klart "dengang" fra april. Af uendelige mange årsager - heriblandt:
Det var den, jeg græd mest til (og græd igen, da jeg genlæste den)
Den viser på reneste vis, hvor smertefuld en beslutning det var (og er), hvor nødvendig en beslutning det var (og nogle gange er) og hvor skidt det skal være (nogle gange) før det bliver godt. Men også uden A ingen B.
Hvis ikke for "dengang", så var Prins J måske ikke dukket op?
Så i mine øjne "dengang" som er så smuk, smertefuld ærlig og ren, men på sammetid håbefuld og humoristisk.
Jeg har mange favoritter, men har valgt den der hedder 2004, fra maj måned.
Jeg kan ikke lige vælge én favorit...
Jeg kan godt lide både, tænksomme og sjove indlæg og anekdoter om at få hverdagespuslespillet og livet med børn til at gå op i. Frustrationer, glæder, bekymringer og sådan.
Men jeg holder nok mest af dine indlæg med Helle, der hader jul, Helle, der hader sport, Helle der er helt modsat bare fordi! ...Netop fordi jeg sgu selv er sådan en Line-modsat. Jeg kluk-ler, hver gang og kan i den grad se mig selv i meget af dét ;-)
Nytårshilsner
Line
Tillykke med din (blogs) fødselsdag! Synes, det er lettere uretfærdigt, at vi kun må vælge ét indlæg hver! Skal jeg så vælge et af dem om tro, kirke, familieliv, børn, skilsmisse eller panisk hverdag?!
Vælger - udelukkende fordi jeg stadig kommer til at smile ved tanken - dit indlæg om at være i bad, og råbe ud til det, der viste sig at være din eksmand....
Tusind tak for alle jeres kommentarer - jeg svælger i dem :)
KH Helle
Jeg elsker Berlin, så det indlæg stemmer jeg på :)
Send en kommentar