mandag den 21. november 2016

Søndagstip #5

Dette tip er godt i en snæver vending, når man hurtigt og nemt vil vide noget om noget!

Vil man uden de store anstrengelser tilegne sig viden og forståelse om et emne, og ikke har tid, lyst eller ressourcer til at læse mange siders faglitteratur, så kan jeg på det varmeste anbefale, at man læser børnebøger om emnet. 

Således kom jeg hjem fra Amsterdam, ret optaget af kunstneren Vincent Van Gogh, og med en stor lyst til at læse og vide mere om hans liv, hans kunst og det med at han blev crazy og skar sit ene øre af. 

Men jeg har ikke mod på eller tid til at læse tunge kunsthistoriske værker, så jeg gik på bibliotekets hjemmeside og bestilte to børnebøger og en grafisk roman (moderne ord for tegneserie?), som jeg har råhygget mig med i denne mørke, regnfulde novemberweekend. 

Især den grafiske roman var vildt fed, den har både min ældste datter og ham, der har en vielsesring magen til min også med stor fornøjelse læst. 

Til børnebogen om Van Gogh hører også en cd-rom. Den har jeg ikke fået kigget på endnu. 



Herunder et par sider fra den tegnede bog om Van Gogh. På det nederste et af flere steder, hvor man ikke er et sekund i tvivl om, hvor syg i sindet, manden til tider var. 




lørdag den 19. november 2016

Yndlingsmorgen

Det er som regel en lyd, der vækker mig. 
Til hverdag typisk lyden af mit vækkeur, men det sker også ofte at jeg vågner før uret ringer.
I weekender er vækkeuret slået fra, men jeg vågner alligevel meget tidligt. Vækkes af lyde omkring mig, i huset, udenfor. Regn, der pisker mod vinduet eller trommer på taget. Blæst, der rusker i havens træer eller om sommeren: Fuglekvidder! 
Det kan også været lyden af et barn, der vender sig i en knirkende seng eller en træt mand, der snorker eller mumler i søvne. 
Når jeg så vækkes, er jeg som regel vågen og opmærksom med det samme, og med mindre jeg har held til omgående at falde i søvn igen, helst indenfor 2 minutter, så kan jeg ikke sove mere, når først jeg er vågen. 
I morges slog jeg øjnene op kl 5.17.
5.17 præcis det tidspunkt, mit vækkeur ringer om onsdagen, hvor jeg altid træner  fra tidlig morgenstund. Mit indre ur har lagret tidspunktet 5.17, for jeg vågner ofte af mig selv kl. 5.17, også når det ikke er onsdag. 

Eftersom det er lørdag, synes jeg at 5.17 er lige rigelig tidligt, så jeg listede på toilet, drak et glas vand og trissede ind und Puttede mig til rette på venstre side, men drejede kort efter om på højre, kun for at vende tilbage til den venstre igen efter få minutter. 
Kom til at tænke på noget bestemt og lå længe med åbne øjne og stirrede ud i mørket. Og så var det at den sovende mand ved min side for alvor begyndte at snorke, og jeg vidste at mere søvn til mig ikke blev en realitet. 

Jeg samlede bøger, iPad og telefon sammen og listede ind i stuen. 
Lavede en stor kop kaffe, tændte levende lys i vinduerne og satte mig til rette under et tæppe i mit yndlingshjørne af sofaen. 
Sugede ro og stilhed til mig, nød det i fulde drag.
Jeg læser Jojo Moyes for tiden. I efterårsferien blev jeg færdig med bestselleren 'Mig før dig', og i ugen efter læste jeg efterfølgeren 'Efter dig'. 
Absolut gode velskrevne romaner med en historie, der går direkte i højre hjertekammer, men så heller ikke mere end det.
 Jeg har hørt flere sige at 'Mig før dig', var den bedste bog, de nogen sinde havde læst, men sådan havde jeg det nu ikke med hverken den eller toeren. 
Dog blev jeg ret forfatternysgerrig, og er derfor nu i gang med Jojo Moyes 'Hende, du forlod', som udkom i 2012. 
Romanen er en kærlighedshistorie, hvor to kvinders historie, via et maleri, bindes sammen på tværs af tid. 
Jeg er kun lige begyndt på bogen, men det tegner godt. 

Ha' en rigtig dejlig weekend! 

         




lørdag den 12. november 2016

Støvlekærlighed

Spørgsmål:
Kan man, som 44-årig skolelærer og mor til tre, elske et par nyindkøbte vinterstøvler så højt, at man står op om natten og kigger ud i entréen  til dem?

Svar:
Ja, det kan man! 

Forklaring:
Mine længe ønskede korte ruskinds HUB støvler var samme dag kommet med posten, og jeg elskede dem fra første sekund. Først med øjnene, fordi de bare er skideflotte og dernæst med fødderne, fordi de med det samme viste sig at være SÅ behagelige at gå med. 
Og med mine virkelig mærkelige, grænsende til vanskabte fødder, er det en glædelig begivenhed på niveau med bryllupsdag eller fødselsdag, når det endelig lykkes mig at stikke fødderne i et par sko eller støvler, der bare sidder rigtigt og føles godt.
Så ja, begejstringen ville ingen ende tage, og derfor gik jeg rundt med dem på, det meste af eftermiddagen. Først på aftenen slog det mig, at den ruskind bør imprægneres og jeg vidste at vi ovre til højre på den midterste hylde i kosteskabet havde sådan noget imprægnerings-dims stående. 
Ud af skabet med det, og i aftenmørket så man så mig stå på trappen foran vores hoveddør og spraye mine spritnye støvler, mens jeg glædede mig over at jeg er sådan én, der passer godt på sine ting.

Vel inde i varmen igen, kastede jeg et blik på flasken, jeg netop havde oversprayet mine nye støvler med - og jeg tror der undslap min mund et panisk gisp, i hvertfald mærkede jeg et lille sug af skræk i maven, da jeg indså at der på dåsen stod 'til syntetiske materialer', for det betød at jeg havde grebet den forkerte flaske. 
Jeg tog støvlerne ind i lyset under køkkenlampen - og så til mine store skræk af de var fuldstændig plettede - det lignede pludselig sælskind i changerende farver, og ikke det smukke lyse brune ruskind, jeg kort forinden havde stået og beundret.

Beklagede højlydt min nød til ham, der har en vielsesring magen til min, han tog det nu ganske køligt, og sagde 'dét der, det tørrer bare ind og så kan man intet se'. Det var jeg så bare overhovedet ikke sikker på, og da jeg gik i seng en halv times tid senere, var støvlerne stadig meget spættede. Og ikke spor pæne. Kunne jeg bruge dem sådan? Nej faktisk ikke. Havde jeg økonomisk mulighed til anskaffelse af alternativer? På ingen måde.

Derfor var det så at jeg ved 3-tiden om natten listede mig ud i entréen, tændte lyset og kastede et blik på støvlerne. 
Den falske imprægnerings-spray var nu helt usynlig, man kunne INTET se - og støvlerne stod fuldstændig så fine og nye, som da jeg fik dem i hånden første gang. 
Jeg smilede kærligt til dem og kravlede glad i seng igen. 



tirsdag den 1. november 2016

Amsterdam 2016 #3

I weekender og ferier begynder mine dage typisk med at jeg bliver serviceret med en kop kaffe på sengekanten, så godt gift er jeg nemlig! 
Således begyndte vores dage i Amsterdam alle helt ens - nemlig med at ham, der har en vielsesring magen til min, stod op og lavede kaffe. 
Jeg har tit rigtig svært ved at sove nye og ukendte steder, men i rækkehuset i Amsterdam-forstaden Ijburg sov jeg som en sten hver eneste nat. Jeg havde en teori om at det skyldtes det ensfarvede sengelinned?! Og nu overvejer jeg seriøst at udskifte alt vores flerfarvede betræk med noget ensfarvet. Helt seriøst! 


På den tredje og sidste hele dag, besluttede vi ved morgenbordet at benytte os af tilbuddet om at låne husets cykler. Vores hollandske byttefamilie havde, i deres velkomstbrev til os, beskrevet en flot cykeltur gennem en nærliggende park ved navn Diemerpark. På den anden side af parken kunne man så cykle videre til en lille by Muiden, hvor der lå et middelalderslot. Af beskrivelsen fremgik det, at det ville tage ca. 30 minutter at cykle gennem parken hen til slottet. 

Vi cyklede af sted. Og vi kørte og kørte. Og kørte. Er vi der ikke snart spurgte pigerne på skift, mens vi voksne den ene gang efter den anden begejstret udbrød ting som: 'nej, se hvor er her flot' og 'Ihhh så meget frisk luft og motion, vi får på denne her ferie'.


Efter 30 minutters cyklen var der ikke skyggen af noget slot i syne. Til gengæld mødte vi en masse får. 
De havde travlt med at holde græs og buske i terrænet nede, og for ikke at tilsvine det dejlige græs, de gik på, sørgede de for at skide ude på stien. Hjulene på vores cykler var således smurt ind i fårelort efter denne tur. 


Efter 45 minutter - og 10 km's cykeltur nåede vi endelig ud af parken og cyklede ind i byen Muiden. Herfra var der så skilte, der viste vej til slottet, og efter et pitstop med indtagelse af vand og chokolade, fandt vi det.  



Havde vi haft længere tid, ville vi godt have været inde på slottet, for det lød og så ud som et spændende og seværdigt sted, men vi havde ikke tid nok, så vi vendte cyklerne og kørte de 10 km tilbage igen. Udenom parken og med et længere frokoststop på en moderne hollandsk burgerbar. 

Eftermiddagen tilbragte vi i centrum med et besøg på Amsterdams berømte Van Gogh Museum. Megafedt sted!
Det må du ikke misse, hvis du kommer til Amsterdam.




På museets hjemmeside havde jeg læst mig til, at de havde en skattejagt til børn - man skulle henvende sig ved informationen, for at få den udleveret, og det er jeg SÅ glad for, at vi gjorde. Mens mand og store piger lidt gik deres egne veje (man kan ikke følges i en gruppe på et museum er min generelle erfaring, for det er så forskelligt hvad den enkelte lige dvæler ved og bliver optaget af...) gik Lillepigen og jeg i gang med skattejagten. Den var på engelsk, så jeg havde travlt med både at oversætte og at guide hende gennem opgaverne. Men det var fede opgaver, som fik vores 7-årige til at gå rundt mellem de fantastiske Van Gogh-billeder i fuld opmærksomhed og dyb koncentration. 
Der var sandelig også en lille præmie (et flot postkort), da hun stolt indleverede opgavehæftet på udvejen. 


Vi tilbragte et par timer i Van Gogh muséet. Jeg kunne sagtens være blevet der meget længere, men når man er på tur med børn, og de pludselig meddeler at de er både sultne, tørstige, skal på toilet og i øvrigt ikke gider mere, så er det klog at indrette sig efter det. 

Skulle jeg være så heldig at komme til Amsterdam en anden god gang, så vil jeg tage på Van Gogh Museet igen!

Aftenen gik med at finde et godt sted at spise. Vi havnede på en argentinsk restaurant og fik forskellige varianter af kød, pommes frites og salat. Jeg valgte lam og fortrød det ikke. 



Det sidste billede er taget på dag 5, vores hjemrejsedag. Vi er netop ankommet med sporvogn til Central Station og skal med tog ud til Schipol Airport.

Tak for en aldeles vidunderlig efterårsferie i smukke Amsterdam.