søndag den 25. december 2016

Glædelig palme

Fem en halv time i en flyver og bum, nu ser mine omgivelser sådan her ud:




Glædelig jul, eller jeg skulle måske skrive glædelig palme, tø hø. 

fredag den 23. december 2016

Dejlige december

Læsere, der har fulgt bloggen her i flere år, ved at jeg har det en lille smule stramt med jul.

I år har jeg imidlertid udelukkende gode ting at sige om december og om jul. 

Jeg glæder mig helt vildt til d. 24.december.

Det er ikke fordi, jeg ikke har haft travlt i december, for det har jeg, men det har ikke været med juleforberedelser. 
Dem har jeg nemlig ikke gjort ÉN eneste af i år. Pigerne har pyntet huset og lavet deres søde nisselandskab i vindueskarmen, som de plejer. 
Vi har hver dag åbnet, jeg ved sgu ikke hvor mange forskellige julekalendere, og vi har troligt fulgt med i både Den anden verden og Ludvig og Julemanden.
Men vi har ikke bagt én eneste småkage, og heller ikke købt nogen gaver til hinanden. 

I stedet har vi pakket vores kufferter. Med shorts og klipklapper. Vores pas ligger klar og boardingkortene er printet.  I morgen tidlig kører vi 11 familiemedlemmer til Billund og sætter os ind i en flyver, der fragter os til Gran Canaria, hvor vi i de næste otte dage skal dase, lege, hygge, bade, tage på ture og fejre mormors 70 års fødselsdag. 

That's my kind of christmas!


lørdag den 10. december 2016

Hende du forlod

'Gå ud på altanen og kig op i himlen i 10 minutter og husk dig selv på, at vores tilværelse er meningsløs og forgæves, og at vores lille planet sikkert vil blive slugt af et sort hul, og så er der alligevel ikke noget af det her, der betyder noget'

(Jojo Moyes, Hende du forlod) 

Min plan var at stå tidligt op og løbe denne lørdag morgen. 
I stedet kom jeg til at læse videre i 'Hende du forlod' og nu kan jeg ikke slippe den. 


fredag den 9. december 2016

Jeg foretrækker nu altså


...rødvin, der får MIG eller DIG til at synge!




fredag den 2. december 2016

Har knækket lusekoden

Jeg har knækket koden! Lusekoden! 

Som mor til tre langhårede døtre har fund af lus i børnehår og eget hår, lusekæmning og lusekure været en fast bestanddel af mit familieliv i hver eneste efterårs/vintersæson, siden min ældste datter startede i skole. 
Det betyder at jeg har 11-12 års erfaring med bekæmpelse af de små skideirriterende møgdyr, der altid har det med at melde deres ankomst på de dårligste tidspunkter. (Der findes i øvrigt INGEN gode tidspunkter for lus, så den sætning giver ingen mening!)


Mine døtre har smukt langt hår, som i deres yngste skoleår altid var sat op. Vi tjekkede og kæmmede hver eneste weekend - og var der mange lus, blev pigerne behandlet med diverse præparater.  Jeg har ikke tal på hvor mange gange, jeg har sendt lusefri piger i skole mandag morgen, og hvor de så har fået nye lus inden ugen var omme. Det går stærkt, og der er no mercy. Det heldigste er, når man kun finder én lus, for så har man med stor sandsynlighed fundet den samme dag, den er ankommet.

Jeg selv er en langhåret indskolingslærer, og dermed også i højrisiko for at få lus, og har også haft det utallige gange, og det er efterhånden bare blevet sådan, at jeg selv har taget en kur, når jeg har givet pigerne. 

Lusebekæmpelse har været kilde til et utal af irritationer, konflikter, tårer, skænderier og bare generel dårlig stemning, fordi det først og fremmest er vildt irriterende for den, der igen igen kommer hjem med lus i håret, men også for den voksne (mig), der står med bøvlet med at få kræene ud af huset igen.

Mine to store piger har i de senere år selv kunnet håndtere eventuelle angreb, men med den yngste er det stadig min hovedpine hver gang. 


Det var en form for forhistorie, for ligesom at lægge op til det, jeg nu vil fortælle.

Det er slut. Med den tredje langhårede datter, knækkede jeg endelig koden og fandt en løsning, der både er nem, praktisk og økonomisk til at håndtere, for det er nemlig en anden ting: Tænk alle de tusindvis af kroner, vi igennem årene har omsat i lusebekæmpelses-produkter. 
Jeg har i årenes løb afprøvet samtlige produkter, og ved hvilke, der virker bedst på mine piger. Jo dyrere et produkt er, jo bedre virker det. Og de oliebaserede præparater, der i de senere år har vundet indpas er gode. Hedrin er bedst. Og dyrest. 
Men jeg behøver aldrig mere at købe dyre lusekure. 

For en tre uger siden, faldt jeg nemlig over denne film, hvor Charlotte Højlund løfter sløret for en lusebehandling, der er nem, praktisk, billig OG VIRKER!

Se hendes video her.

Vil du hellere læse dig til metoden, så kommer 'opskriften' her:

1. Du skal bruge husholdningssprit og en tyk hårbalsam.
2. I en plasticskål røres 2 dele balsam med 1 del sprit godt sammen. Til min 8-åriges lange hår passer ½ dl. sprit + 1 dl balsam nogenlunde. 
3. Barnet placeres stående eller siddende med et håndklæde om skulderen og instrueres i at læne hovedet lidt tilbage, for at minimere muligheden for at få stadset i øjnene.
4. Spritbalsam fordeles i barnets hår og masseres godt ind i hårbunden. Vær særlig omhyggelig bad ørerne, i nakken og lige ovenpå hovedet. Her bor de fleste lus.
5. Barnets hoved iklædes en plasticpose, hos os virker de grønne kommunale affaldsposer helt perfekt. Er posen for stor til barnets hoved, så klip den op i nakken og bind en knude.
6. Barnet får nu lov til at spille iPad eller se tv i 20-30 minutter, hvor efter håret skylles grundigt under bruseren. 
7. Håret redes og kæmmes. De lus, der kommer på tættekammen, bør være stendøde. Æggene dør også af denne behandling. 
8.Behandlingen udføres/gentages én gang om ugen, så længe der er lus i omløb.



God fornøjelse og god lusefri weekend :)

Helle