Viser opslag med etiketten pinse. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten pinse. Vis alle opslag

mandag den 5. juni 2017

Pinsens highlights

Fire fridage
Jeg havde en feriedag, som skulle placeres inden sommerferien og fik den lagt tirsdag. Så genialt, for min pinse får jo pludselig karakter af en miniferie. We like!

Haven
Har fjernet 3-4 trillerbøre fyldt med skvalderkål fra haven. Ingen vil kunne se hvor, men min følelse af havelykke er enorm. Havearbejde er stærkt undervurderet (af mig) som middel til a

Nyt spil
Traditionen tro er der blevet indkøbt et nyt brætspil til familien, og vi kan ikke få armene ned. Takenoko er lige præcist så sjovt og hyggeligt, som man får indtryk af ved at læse om det. Spillets omdrejningspunkt er en panda, som skal have bambus. Det bambus skal spillerne få til at gro, og til dét skal der bruges vand, gødning og en gartner. Spillepladen bygges, mens man spiller og vores 8-årige kunne sagtens være med. Vi fandt en spilforklaring på Youtube, som var en stor hjælp. Jeg er fan af visuelle spilforklaringer, synes det kan være SÅ abstrakt at skulle fatte spilregler, når man sidder og læser højt af en manual.

Billedresultat for takenoko

Hund
Det går over al forventning med at være hundepassere, og jeg indrømmer gerne, hvor dejligt det er at opleve især husets yngste lege med hunden i haven, fordi hun synes, det er sjovere end at sidde inde med iPaden, at have tvungen anledning til aftengåture og i det hele taget være sammen om et fælles familieprojekt. De 10 uger, vi skal passe Pippi vil give os en meget reelt billede af livet som hundeejere, dog er 'prøveperioden' jo godt nok placeret på den mest perfekte tid af året. Er ikke sikker på at vi ville elske gå turene ligeså højt på iskolde regnfulde blæsende novemberaftener? 


Koldinghus
Igår besøgte ham, der har en vielsesring magen til min og Lillepigen muséet på Koldinghus, hvor der i øjeblikket er en fed design-udstilling. Beyond Icons hedder udstillingen, og den præsentere nogen af de allermest kendte designikoner.
Koldinghus, Jyllands sidste kongeborg er i det hele taget et besøg værd. 


søndag den 12. juni 2011

Pinsen & The Holy Ghost

Så blev det pinse.
I pinsen fejrer kristne verden over, at Gud sendte Helligånden ned på jorden.
Historien om Jesu fysiske liv på jord sluttede for 10 dage siden, Kristi Himmelfartsdag.  Da havde Jesus været tilbage i livet på jorden efter sin korsfæstelse, død og begravelse i påsken.

Jesu diciple er sammen med mange andre samlet i Jerusalem for at fejre den jødiske pinsefest. Diciplene er mismodige og kede af, at Jesus ikke er blandt dem længere.  Pludselig kommer en ånd over dem og gør,  at de kan tale en masse  forskellige sprog.  Dermed kan det kristne budskab forkyndes på tværs af sprogbarrierer, og det fortælles at ca. 3000 mennesker omvendte sig til kristendommen i Jerusalem den pinse.  
Pinsen kaldes derfor også den kristne kirkes fødselsdag.

Men hvad er det, med den der Helligånd?
Jeg synes, den er lidt svær at begribe. Den omtales som en talsmand eller en tolk. Det er den, der gør at vi kan modtage og forstå Jesu ord.

I 4.klasse i fredags talte vi om pinse og om helligånden. Det er meget nemmere at tale med børn om luftige begreber som ånder, engle osv. for børn er meget  bedre end voksne til at tale ud fra en præmis om, at vi har at gøre med noget, som ikke kan ses, høres, vejes eller måles men som erfares via sanser og følelser.

Vi talte om, at helligånden er som vinden:  Vi kan mærke vinden, når vi er ude i blæsevejr. Den niver i kinderne og giver blafren i håret. Vi kan ikke se vinden, men vi kan se det, den gør.

Tidligere biskop Jan Lindhardt fortæller i dette lille interview:

"Pinsen er i en vis forstand den vigtigste af de tre store højtider. Uden den ville vi aldrig have hørt om jul og påske. Det er nemlig her ved pinsetid, at kirken skabes og bliver til. Og kirken er den budbringer eller det medium, der har gjort  budskabet nærværende for os - længe efter, at begivenhederne har udspillet sig"


Og på spørgsmålet om han har nogle bud på, hvordan pinsen kan gøres mere forståelig for de mange, som opfatter højtiden abstrakt, svarer han:

- Pinsen skal huskes som den løsslupne fest. Ånden er den, som man besjæles af og gribes af, og dog er den samtidig i virkeligheden noget meget prosaisk.  Vi kender udtrykket, at "det ville have været i fars ånd", eller i grundlovens ånd, eller i Jesu ånd. Ånden er med andre ord den, som holder os fast på Kristus og hans ord. Det er talsmanden, repræsentanten, opmuntreren. Glemmer vi, så husker den... Ånden minder os om det uomgængelige. Enhver ved også, hvad det betyder at "ånden kommer over os". Vi gribes af energi og begejstring og går til sagen uden forbehold. Vi har noget vigtigt at fortælle videre, og der er ingen tid at spilde.




Den ånd kan jeg godt lide!

Pinsen er fest, saft og kraft. Den er mod til at lade sig gribe, til at være spontan og til at lytte mere til hjertet end til hjernen. Den er engagement og indlevelse, energi og nerve. Mere pinse, tak!

  Glædelig pinse!

Pinseunderet, 2007

Glasmosaik af Bjørn Nørgaard




(The Miracle of Pentecost
Del af udsmykningen: "Du skal elske din fjende", 2001 - 2007, Christianskirken, Fredericia, Danmark
Mundblæst farvet glas, bemaling, bly
305,5 x 79 cm
Christianskirken, Fredericia)