tirsdag den 31. januar 2017

Kunsten at være for meget

Dette er et gammel indlæg - helt fra 2015, men fordi jeg har været inde og rette en dum fejl i det (som en venlig læser havde gjort mig opmærksom på), insisterer blogger på at ændre datoen. Vi taler altså om en vaskeægte genudgivelse!

I aftes trodsede jeg den enorme hverdagstræthed, der hærger mit liv for tiden, og bevægede mig ud i verden. Til Spinderihallerne i Vejle, hvor en dejlig dame ved navn Mette Ullersted holdt et herligt foredrag. Foredraget hed 'Kunsten at være for meget' og handlede om, at især kvinder har en rigtig mærkeligt ting med at dømme hinanden som værende for meget. 

Aj, så I hvor udringet Lises kjole var, hun er altså bare for meget,  helt vildt så højt Anne griner, hun er altså for meget, hun er...

I virkeligheden, sagde hun opfordrende,  ville vi være meget lækrere, have det bedre og se bedre ud, hvis vi var mere for meget end for lidt! 

Mette Ullersted foredrag var i sandhed feel-good tid, pointerne formuleret tydelige og krydret med små 'tal lige et minut med din sidemand om - øvelser', super humoristisk (når hun rullede sig  ud i beskrivelse af komiske eksempler egne næsten på grænsen til at være stand-up) og jeg måtte hurtigt sande at damen har helt fuldstændig og aldeles ret: 
Fandme hellere være for meget, end at være for lidt! 



torsdag den 26. januar 2017

Overgiver mig til dagen og til brødrene Løvehjerte

Siden tirsdag har Lillepigen ligget syg, og i dag kunne det ikke være anderledes, end at det var min tur til at blive hjemme hos hende. 
Den kendsgerning var jeg helt ok med (ham, der har en vielsesring magen til min var hjemme med hende i går), lige indtil det øjeblik, hvor jeg loggede på personaleintra for at skrive vikarplan. Der er SÅ mange lærere syge på min skole i dag og jeg fik  megadårlig samvittighed over at tilhøre den store gruppe af dagens fraværende.  Det var så galt, at jeg i ramme alvor overvejede at sige til min halvsløje datter, at hun var nødt til at stå ud af sengen,  tage tøj på og gå i skole - eller alternativt at tage både hende og en spand til evt. opkast med på arbejde. Jeg rendte forvirret rundt om mig selv i en 5-10 minutter, og indså så tydeligt at der ikke var noget at gøre. Jeg måtte blive hjemme i dag. Punktum.
Vikarplanen blev skrevet - skulle hilse og sige at det kan være pænt stressende på skrift til en modtager at forklare, hvad man havde forestillet sig ens klasser skal lave den pågældende dag. Man skal dels beskrive aktiviteten, men også huske at notere til vikaren i hvilket skab bøgerne ligger og ikke mindst hvilke elever, der har diverse særaftaler og hvad det nu ellers kunne være.

Da den praktiske del af mit ufrivillige fravær var klaret, satte jeg mig i sofaen sammen med min datter og overgav mig ligesom bare til det lidt forsumpede liv man (jeg!) hurtigt får, når der i flere dage har været sygdom i huset. 

Status er nu: Vi hygger os i sofaen, og når jeg er færdig med at skrive dette indlæg, har jeg lovet at læse et kapitel af Brødrene Løvehjerte højt. 
Vi er kommet til det vildt spændende sted, hvor Jonatan forklædt som Tengilsmand har passeret vagterne til Rosendalen, og Karl (Tvebak) skal igennem den underjordiske gang, for at møde Jonatan ude på den anden side. 
Jeg tror at netop Brødrene Løvehjerte er den roman, jeg har læst højt flest gange. Det er nemlig sådan at de børn, der har haft mig som lærer eller har mig som mor får læst Brødrene Løvehjerte, Ronja Røverdatter og Mio, min Mio højt, uanset om de vil det eller ej! Det hører ligesom bare med i pakken sammen med mig.
At det så aldrig er lykkes mig at læse kapitel 1 højt uden at min stemme knækkede over, det er en historie helt for sig selv...





mandag den 23. januar 2017

Tvivl

Hvem tvivler mest, børn eller voksne, blev jeg spurgt af en elev i 3.klasse i en kristendomstime, hvor overskriften netop var ordet tvivl. Jeg svarede uden at have tænkt ret længe, at børn jo nok tvivler mest, fordi der er så meget om livet og verden de endnu ikke ved eller har erfaret.
Senere i samme time meddelte jeg imidlertid eleverne at jeg havde skiftet mening!

Jeg var kommet i tvivl!
For netop fordi voksne ved og har erfaret alverdens ting, tvivler de meget mere end børn. Langt de fleste børn lever (heldigvis) i uvidenhedens renhed og uskyld.  Vi havde også en rigtig spændende samtale om forskellen på at tvivle på sig selv eller tvivle på andre. 
Sammen fyldte 3.klasse og jeg hele tavlen blev med udsagn om ting, man kan blive i tvivl om.

lørdag den 21. januar 2017

Og imens verden gik af lave

Fredagsøllen og senere aftensmaden blev for en sjælden gangs skyld indtaget med tv'et kørende i baggrunden. 

Lillepigen fulgte med og opsummerede: 'Altså ham den brune er ikke præsident mere, nu er det i stedet den orange med det hvide hår'. Korrekt, desværre. 
Hun stillede mange spørgsmål. 'Hvis alle synes, han er så dum, hvorfor er han så blev valgt til  præsident?'
Også et godt spørgsmål. Hvordan kom vi dertil? Barnet havde krav på at blive oplyst om, at der findes rigtig mange mennesker i USA, som synes ham den orange siger mange kloge og rigtige ting, om hvad for et land USA skal være både indrigs- og udenrigspolitisk.


Personligt lytter jeg allerhelst til Hella Joofs bud på hvordan verden bliver et bedre sted:




fredag den 20. januar 2017

Fortjent den fredagsøl

Fordi det har jeg bare.

Og mens jeg drikker den, storsmiler jeg af denne video med 4-årige Claire, der synger duet med sin far. Kæft det' cute!


onsdag den 18. januar 2017

Januar er god ved mig

Mange synes januar er kold, mørk og lang. 
Det er den også, jeg har bare ikke mærket det i år.
Vores juleferie sydpå har tilsyneladende loadet mig med overskud, for mens andre har lagt sig på stribe med forkølelse, halsbetændelse og influenza, har hverken mine børn eller jeg (bank-bank-bank, håber skisme ikke karma bider os i nummi nu) ikke haft en eneste sygedag siden skoleårets start i august. 


Med sol på næsen og en dejlig ustresset juleferie tog jeg således hul på 2017 med både den fysiske og den mentale energibeholdning helt i top!

Om januar har jeg hermed følgende kommentarer:


  • Den er væsentlig nemmere at komme igennem, når man slutter december med en solferie.
  • Januarudsalg er genialt, især efter en jul uden gaver. Således er jeg udstyret med både ny vinterjakke, adskillige par sko og mange andre nyerhvervede herligheder i klædeskabet.
  • En pæn erstatningssum fra forsikringen efter vores møgirriterende indbrud i julen gjorde oventstående punkt endnu sjovere. Ny pc blev også erhvervet. 
  • Jeg fyldte 45 år d. 12/1, det var en herlig dag og gjorde ikke ondt nogen steder. Det er vel også en slags milepæl at være halvvejs til de 90, er det ikke?
  • Vi har ingen store weekenplaner haft i de første tre uger af januar. Det har betydet masser af god familiehygge og mange udstregninger på husets to-do-liste. Det gør os så godt ovenpå et efterår spækket med tant og fjas.
  • Jeg har i 2017 været afsted til styrketræning 2 gange om ugen. Jeg holder ved og bliver så stærk!
  • Vanen fra efteråret 2016 med at ligge i sin seng kl. 22 har jeg taget med ind i 2017.
  • Det samme gælder vanen med at lade telefon og iPad ligge i stuen, når jeg går i seng. 
  • Vanen med at voldæde resterne af chokoladegaverne, min mand slæbte hjem (firmagaver) i december løber snart ud af sig selv. Skabet er næsten tomt. 
  • Sundhedstrippet jeg plejer at belemre mig selv med i januar er af ovenstående årsag udsat til februar. Eller marts.

torsdag den 5. januar 2017

Øv!

Jeg afrundede sidste indlæg med at skrive 'alt er godt'. 
Det var ikke helt sandt. Desværre var der en torn på rosen, malurt i bægeret, en slange i paradiset, so to speak. 

For alt imens jeg muntrede mig i spanske omgivelser, drak Mojito og havde det dejligt med familien, kom min veninde som aftalt hjem til os d. 25/12 for at fodre vores kanin. 
Hun fandt vores hus komplet endevendt efter et indbrud. 

Scheisse!

Vi fik beskeden pr. telefon på ferien, og fik også ordnet politianmeldelse og andre her-og-nu-praktiske ting, og så lykkedes det os egentlig at skubbe negative tanker til side og bare nyde ferien. Og nød - det gjorde vi i stor stil. 
Det gjorde nas at komme hjem og konstatere hvor stort omfanget af indbruddet var. Altså ikke stort i værdi, for vi ejer ikke ret mange dyre ting, men stort på den ækle måde, hvor jeg blev helt blæst omkuld af væmmelse ved tanken om at fremmede havde vadet rundt i mine stuer. Mit køkken, mit kontor, mit soveværelse.
Og den (de?) fremmede havde endevendt alt. ALT. Tømt samtlige skabe og skuffer ud på gulvet og rodet det hele igennem.

Da jeg opdagede at ikke bare min pc, men også den eksterne harddisk med de mange hundrede billeder af mine børn som små var væk, satte jeg mig ned og tudede. Det holdt jeg nu hurtigt op med med, for det nyttede ligesom intet, men jeg græder stadig lidt i hjertet over nogle af de ting, jeg har mistet.
Ting, der for den der har stjålet det, er komplet værdiløse, men som havde stor symbolsk betydning for mig. Sølvstjernen, jeg havde med hjem fra Israel, da jeg som 19-årig var i kibbutz, guldkæden, jeg fik af min farmor i studentergave, ørenringene fra vores bryllup og mange andre smykker, der for mig repræsenterer en fortælling fra mit liv, et hjørne af mig.

Øv!

mandag den 2. januar 2017

Palmetræet uden pynt

Overskriften er et (indrømmet: lidt kikset) forsøg på at om omskrive en kendt julesang til de omgivelser jeg, sammen med min familie, befandt mig i fra juleaftensdag til nytårsaften.
Gran Canaria var überskøn. Luften 20-22 grader, poolen opvarmet og hotellets all inclusive uovertruffent. Vi dasede, åd og drak i otte dage, og havde der været tale om en uge mere, ville både vægtkonsulenterne og AA komme på tale i mit tilfælde. 
Ture ud af turistreservatet blev det også til, den længste varede det meste af en dag, og tog os med ind til øens midte, hvor formidable udsigter til bjerge, vulkaner, pinjetræer, dadelpalmer og vildtvoksende aloe vera betog os den ene gang efter den anden. I sandhed en dejlig ferie på alle måder. 

Ved 19-tiden på årets allersidste dag steg vi ud af flyet i Billund og hele selskabet på 11 personer holdt nytårsaften sammen her hos os. Lidt matte i koderne efter en rejsedag og fem timers flyvetur, men alligevel en dejlig aften. 

Og bum. Så gik ferien og i morgen står hverdagen i entréen og tager imod os. 
2017, jeg har pænt store forventninger til dig, og jeg har lovet mig selv at få disse forventninger omsat i ord og venlige anmodninger på de steder, hvor jeg har brug for nye input og deciderede forandringer. 

Alt er godt.