tirsdag den 30. april 2013

Minus minus

Han arbejder konsekvent i mundtlige beskeder, ofte mange informationsmættede i træk. Min hukommelse er visuel og jeg vil gerne have alt skrevet ned. Ellers glemmer jeg for hurtigt. Han er også glemsom. Han glemmer at skrive de ting, han skal, ind i kalenderen, så jeg kan huske dem. Selv lever han uden en privat kalender og kan i hovedet huske alt, hvad han skal. Siger han.
Det kan jeg ikke. Jeg kigger i kalenderen hver morgen og finder på den måde ud af hvem, der skal hvad.
Men når han har glemt at skrive sine gøremål ind i kalenderen og jeg har glemt, hvad det var han forleden fortalte at han skulle i dag, så har vi balladen.
Forstået som en mand, der kærligt siger 'Vi ses sent i aften' og en kone, der er spejlblank og ikke aner, hvad manden skal. Og da han er gået, og jeg rejser mig for at hente kalenderen og få sagen opklaret, ser jeg at siden for i dag er blank.
Jeg skulle nok have spurgt ham, inden han gik.

søndag den 28. april 2013

I'm still standing

Ding-dong: 'Rundturen er nu til ende, og De kan stige af og genoptage Deres normale liv', siger en fiktiv togkonduktør inde i mit hoved. En tur, der indeholdt fire røvsyge uger i Lockoutland og en masse dejlig tid i Konfirmationsland. En tur, der blev så fint afrundet med dejlige sommerhusdage i Bededagsland.
Turen til Konfirmationsland havde vi sparet op til over lang tid, og den blev ikke helt så dyr som budgetteret. Heldigt nok, for den ufrivillige tur til Lockoutland kostede mig ud over frustrationer og utålmodighed jo altså også 18.150 kr i konfliktlån.  Røvtur!
Nu er jeg tilbage i Hverdagsland, og har helt symbolsk fundet skoletasken frem fra dens skjul bag døren i den del af stuen, hvor jeg sidder lige nu. Drejer jeg mig en halv omgang, kan jeg se den, og det er som om den smiler kærligt til mig og siger, at den glæder sig til at komme med i morgen. På arbejde. Skolelæreren skal på arbejde igen. Endelig. 
Jeg har besluttet mig for at være færdig med at være rystet over det, som er forgået henover hovedet på mig i de sidste uger, og nu ser jeg fremad. Jeg polerer mit positive sind, har støvet ja-hatten af og møder i morgen ind med åbent sind, åben vilje og åbent hjerte.
Reformer koster blod, sved og tårer, og jeg ved reelt ikke, hvordan det bliver, og hvor store forandringer, jeg kommer til at kunne mærke. 
Én ting ligger dog fast i efterdønningerne af lockouten: Jeg er blevet politisk hjemløs og stemmer blankt, hvis der bliver udskrevet valg i morgen. 

Vi må se. Jeg skrev følgende som facebookopdatering forleden:

"Op på hesten igen, det skal nok gå alt sammen! Jeg glæder mig i hvert fald stort til gensynet med mine elever på mandag og nægter at male fanden på væggen! Naiv? Ja, muligvis, men jeg mener det. Det skal nok gå alt sammen."

Lur mig, om ikke jeg får ret!

tirsdag den 23. april 2013

Nærmest lykkelig

og uendelig lettet, det må vist være den mest dækkende betegnelse for min efter-konfirmations-tilstand. 
Vi havde en fantastisk dag. Smilende lun forårsdag med solskin og blå himmel. En glad og spændt konfirmand med en meget glad og spændt familie omkring sig. Rørende gudstjeneste fyldt med ungdommelig forlegenhed og ærefrygt. En salme, der sendte moderen til tælling ('du som har tændt millioner af stjerner' ...)
 Gensynsglæde og hjertelige omfavnelser. Kindkys og røde roser. Kærlige hilsner fra nær og fjern, gaver og penge, der gjorde stor stor lykke. Velkomstdrink med jordbær. 
Behagelig og afslappet stemning, hyggelig atmosfære, men også øjeblikke af særegen højtidelighed.   Bevægende snøft og diskrete kleenex, der tørrede tårer af unge og gamle kinder. Musik, sang og taler. 
Min tale landede rigtig flot.  Med bævrende stemme og åbent hjerte. 
Vidunderlig buffet og gode vine efterfulgt at en hjemmelavet dessert, der var helt oppe at ringe. Leg og trampolinhop i haven, tilset af afslappede voksne, der snakkede på kryds og tværs.
Jeg kunne ikke have ønsket mig dagen anderledes. Og det kunne konfirmanden heller ikke. 




fredag den 19. april 2013

Flot

Snapshot fra dagens konfirmations-gøren-klar:

Tager billede af forslag til bordplan og sender til eksmand med ordlyden:

Hej *eksmands navn*, Storepigen og jeg har et forslag til bordplan, vil du kigge på den og sige til, hvis noget springer dig i øjnene?

Kort efter kommer der sms tilbage med svar:

Hej, det springer mig i øjnene, at mit navn ikke er der, men det er nok fordi, jeg ikke er inviteret med til jeres fest. Jeg tror, du har sendt til et forkert nummer, men hav nu en rigtig god fest, hilsen *navn på mand, jeg aldrig har hørt om*.

Ups.
Hvor der handles, der spildes!

onsdag den 17. april 2013

Shh! Mor læser

Hvis der er noget, jeg er vild med, så er det at få en bog mellem hænderne, som jeg bare kan mærke, vil gøre mig klogere. Sådan en bog er Anna Skyggebjergs bog "Introvert, stå ved dig selv". Jeg har næsten kun lige taget hul på læsningen, men har allerede mærket det der "YES" indeni, for jeg bliver klogere på mit introverte Mellembarn, på de mange introverte elever, jeg møder i hverdagen som lærer - og ved I hvad, jeg bliver skisme også klogere på mig selv!


Læs om bogen og om Anna på hendes blog her


En nat i tankernes rundkørsel

Hold nu op, hvor sov jeg dårligt i nat. Var dødtræt, da jeg endelig landede på puden og nåede lige at tænke på, hvor rart det skulle blive at sove en lang dejlig nat, inden de kom farende og landede lige der bag frontallappen. Tankerne. Insisterende, forstyrrende, ængstelige og helt utrolig forvirrede tanker.
Sagt meget kort så kan man sige, at en lockout og en konfirmation tørnede sammen i hovedet på en temmelig udmattet mor/lærer og at det hele ligesom bare blev FOR MEGET.
Min favorit-sovestilling på højre side, duede ikke. Jeg kunne ikke mærke, om jeg trak vejret? Så bliver man altså nødt til at vende sig om, for hvis man ikke kan mærke, at man trækker vejret, hvordan kan man så vide, om man gør det? 
Om på den anden side og ligge ... 
Har vi glemt noget til den konfirmation, hvad nu hvis dit, hvad nu hvis dat og åh Gud nej, hvad nu hvis dut? Hvordan bliver det at komme på arbejde igen, kan jeg overhovedet finde tilbage til hverdagens rutiner efter så mange uger i Ingenmandsland? Nu trykker det for brystet igen, tager tre dybe vejrtrækninger helt ned i mellemgulvet, kom så, du kan godt. Var det kl. 11 maden ankom fra cateringfirmaet på søndag? Hvor lagde jeg den seddel, jeg er begyndt at skrive til køkkenpigerne? Hvor meget af årsplanen for dansk i 6.klasse kommer vi egentlig til at skrotte, når hele april tilsyneladende skal streges ud?
Råber man det trefoldige leve før eller efter sangen? (Hvad mener du?)

Jeg lå i 3-4 timer. Kunne ikke ligge på nogen måde. Ikke trække vejret. Og var ikke i nærheden af at sove. 

Det.er.simpelthen.for.meget. Det.hele. 

Også på den gode måde, det er vigtigt at understrege, men jeg kan sgu snart ikke rumme mere. Efter på søndag, kan jeg helt sikkert trække det meste af vejret igen. Så skal vi bare have den skide lockout afblæst, så alting kan blive helt almindeligt igen.
Heldigvis skinner solen, det klæder min verden i dag.

tirsdag den 16. april 2013

Halvbroderen

I 2002 vandt den norske forfatter Lars Saabye Christensen Nordisk Råds Litteraturpris for romanen 'Halvbroderen'.
Da jeg dengang læste om bogen, vidste jeg bare, at det var en bog, jeg gerne ville læse. 
Verden er fuld af dejlige bøger, og jeg læser rigtig meget i perioder og til andre tider knap så meget, men jeg havde alligevel ikke gættet, at der skulle gå SÅ mange år inden jeg fik fingrene i 'Halvbroderen'
Bogen kan for tiden downloades fra e-reolen og jeg er optaget og meget begejstret efter de første par kapitler.
Jeg elsker romaner, hvor jeg kommer til at sidde med en fornemmelse af, at kende personerne helt ind under huden. Jeg elsker fortællinger om mennesker og især de relationer, der er mellem mennesker på godt og ondt ... Jeg elsker at prøve at forstå og få indblik i,  hvad der ligger til grund for, at en person tænker, føler og handler, som han/hun gør. 

Omtale af Halvbroderen, sakset fra nettet:


Barnum er fortælleren, og især halvbroderen Fred har hans opmærksomhed.
Men også familiens historie i fire generationer indeholder livets og skæbnens hovedtemaer: savn og sammenhold, løgn og længsel, kærlighed og kunst
Scriptwriteren Barnum kaldes hjem til Oslo, da halvbroderen efter at familien i 28 år har troet ham død, pludseligt dukker op igen - lyslevende. Snart er vi tilbage i tiden, det er 8. maj 1945, hvor Danmark befries fra tyskerne og halvbroderens undfanges ved en voldtægt. Gradvist oprulles historien om Barnum og hans halvbroder.

En fortælling om tab og bedrag, kærlighed og kunstens tvetydige væsen. 


mandag den 15. april 2013

Tudefjæs #2



Ich bin ein Tudefjæs. Et meget hudløst vrælehoved, der er ved at indse, at det er en egenskab, der kun bliver værre jo ældre, jeg bliver. 
Jeg bakser i disse dage med noget hemmeligt, jeg vil lave for Storepigen på søndag, hvor hun skal konfirmeres og jeg tuder en del, mens jeg planlægger! Og jeg tudede ligefør i bilen, da jeg fik en idé til noget, jeg ville sige til hende.

Jamen for hulan da!

Det er som om at hele det livstema, en konfirmation repræsenterer (overgangen barn-voksen, løsrivelse fra forældrene etc.) er ved at trække tæppet væk under mig, og jeg tror faktisk, at jeg gennemlever en mindre identitetskrise i denne tid! (Som om lockout-krisen på arbejde ikke var noget, så napper vi lige en mor-krise oven i hatten!)
Min lille søde pige, som jeg har født, ammet, passet på, nusset om, fulgt til vuggestue, til børnehave og til skole, trøstet, kysset, krammet og sunget godnatsang for og i hvis liv, jeg heldigvis stadig udgør et meget stærkt omdrejningspunkt, hun er jo for fanden voksen lige om lidt!?

Jeg skiftede titel fra Helle til Mor, da hun blev født, og med hende var hele min verden forandret forevigt. 

Til at begynde med troede jeg faktisk (naivt, I know), at jeg var rimelig cool omkring den her konfi, men jo mere den er krøbet ind under huden på mig, jo mere rystet er jeg blevet i min grundvold. På en god og helt eksistentiel måde rystet indeni -  over årene, der er gået - tiden, der er væk, og de forandringer både hun og jeg har gennemlevet. I følelsen er der også lettelse over alle de ting, der er lykkes og det faktum, at min datter er et helt utrolig fint og dejligt menneske, som jeg er uendelig stolt af at være mor til. 

Hun sang med pigekoret til gudstjeneste i går - det var en helt særlig gudstjeneste, fordi sognets nye præst blev indsat, og der var en både meget glædelig og temmelig højtidelig stemning i kirken. Jamen der sad jeg fil'me da også med verdens største klump i halsen!

Har også skrevet noget om at være et tudefjæs her, hvis du kan klare at læse mere uden at få kvalme...


Billedet er lånt her

søndag den 14. april 2013

Lock mig in!

Man ved, at man er en lærer, der har været lockoutet for længe, når:

Man længes efter lyden af en klokke, der ringer.

Man synes, der er så stille alle vegne.

Man beder sin familie huske at sætte stolen op, inden de forlader stuen.

Man har lyst til at invitere naboerne ind til diktat.

Man længes efter at have en tung taske på ryggen eller over skulderen.

Man har lyst til at bede dem, der står i køen i Brugsen om at stille sig på række to og to med hinanden i hånden.

Man ærgrer sig over, at folk ikke rækker hånden op, når de vil sige noget.

Man nyder det lidt, når ens børn skændes, så man kan få lov at konfliktløse på dem.


Man retter stavefejl og kommaer i enhver skrivelse, man kommer i nærheden af.

Man begynder at føre protokol over sine venner, når de kommer på besøg.

Man skal på tur med familien og i god tid sender en seddel ud med info om afgangstid, madpakke og hvad vi skal se i skoven.

Man har lyst til at give sin ægtefælle lektier for og skrive i hans kontaktbog!







lørdag den 13. april 2013

Mega plat

Jeg har de sidste par dage forsøgt at blive klogere på, om det er en iPhone 4s eller en 5'er, jeg skal kaste penge efter og folk har været rigtig søde til at sige deres mening både her, på facebook, og når jeg har talt med folk. 
Er jeg så blevet klogere på hvilken en model, jeg skal have?

Nej. Det er jeg ikke, men det bliver jeg.
At træffe store beslutninger (at bruge 5000 kr. til en telefon er i min verden en stor beslutning, ikke mindst fordi jeg ikke har 5000 kr.!) gør jeg det ikke over en nat. 
Jeg tænker længe over det, er opsøgende, spørger meget til hvad andre har erfaret og tænker så lidt videre over om jeg reelt har behovet for den ting. 
Ham der har en vielsesring magen til min synes jeg nøler og er håbløst langsom.
"Køb nu for fanden da bare den 5'er, har han allerede sagt flere gange", for i hans verden træffes beslutninger hurtigt, spontant og uden, at man tænker og rationaliserer i dagevis.
Derfor passer vi så godt sammen!
Havde vi begge været som ham, ville vores økonomi sejle væk med os på ingen tid - og vi ville leve fra hånden til munden og skylde meget mere, end vi allerede gør - og havde vi begge været som mig, ville vi  spinke og spare, gemme til natten og katten og leve et noget mere kedeligt materielt liv, end vi gør. 
Det kan også siges på en anden måde:

Der findes to slags mennesker: Spredere og samlere. 
Jeg er en samler, og min mand er en spreder!

Tilbage til overskriften: 'mega plat' - det er mig, der er det, for da jeg sad og læste iPhone-kommentarerne igennem igår, kom jeg simpelthen til at grine rigtig lummert på den der "det-sagde-hun-også-igår-måde, fordi jeg forestillede mig at det var noget andet end en iPhone, folk udtalte sig om:

Her er et udpluk af kommentarer og anmeldelser, så kan du helt sikkert godt gætte, hvad jeg  lummert forestillede mig, der blev omtalt, i stedet for en telefon:

'Jeg elsker den, den er superflot og dejlig at have i hånden'

'...og så gør det jo ikke noget, at den er lækker at se på og røre ved'

'...den nye er smallere og længere end den gamle, som er mere tyk i det, men de er begge rigtig gode at have i hånden'

'Den ligger  rigtig godt i hånden, er virkelig lækker, men det er irriterende, at den rammer min ørering, når jeg holder den op mod ansigtet'

Ha ha :)

Måske får jeg for lidt for tiden, for mine platte tø-hø grin fortsatte her til morgen, da Handy-Man-Jens udpakkede et kamera, der kan tage digitale billeder inde fra hulrum, bag mure osv.

Mig: Hvordan fungerer det?
Ham: Man stikker den her lange én her ind i et hul...
Mig: Ind i et hul, høhøhøhøhøhøhø
Ham: Hold nu kæft, hvor er du plat!

Gu er jeg så! Mega plat!

fredag den 12. april 2013

Lockoutet lockout og død smartphone


Efter gårsdagens oplevelsesrige tur til demonstration på Chr.borgs Slotsplads har jeg i dag brug for at tænke helt små og konkrete tanker.
Jeg kan snart ikke rumme den lockout mere, kan ikke udholde ikke at passe mit arbejde og hver eneste dag vende et kalenderblad fyldt med aflyste aftaler.  Møder, der har været aftalt i månedsvis streges ud og alt det, jeg skulle i gang med i ugerne efter påske er slettet eller udskudt på ubestemt tid.
I dag vil jeg lade lade den skide lockout ligge og tænke på noget andet. 

Derfor bliver dagens store spørgsmål, hvilen smartphone, jeg skal vælge i stedet for min HTC Sensation, som desværre er gået bort alt alt for tidligt.


'Anlæg skadet af fugt, hvormed garantien bortfalder. Reparation ikke mulig'.

Bum. Det var den smartphone. Som jeg købte for halvandet år siden og endnu ikke er færdig med at betale afdrag på. Den er færdig, ødelagt og kan ikke genoplives. Fugt!? Jeg anede ikke, at min telefon havde fået fugt, men lidt resarch på området har gjort mig klogere.

Af denne artikel fremgår det at:
 Fugt  uden sammenligning er den største dræber af mobiltelefoner. Men de fleste har ingen idé om, at det er en fugtskade, der har skylden, når mobilen pludselig ikke virker mere.


Så hvad gør vi nu lille du?
Min sim-kort sidder midlertidigt i en gammel HTC med en smadret skærm. Det holder jeg ikke til ret længe.

Jeg må have mig en ny og det skal helst være nu. 
Dagens store spørgsmål er derfor:

Hvis jeg vælger en iPhone (hvilket jeg hælder meget til), hvad får jeg så i den nye iPhone 5, som en iphone 4 eller 4s ikke kan og ikke har?

Hvis jeg ikke vælger en iPhone, hvad vælger jeg så i stedet?
Samsung Galaxy? HTC? Nokia Lumia?

Hvilken smartphone har du og hvorfor har den du har og ikke en anden?

onsdag den 10. april 2013

Det er ikke en joke!



Omme hos Maren snakker de i dag. Om alt muligt. Børn, der fylder i sengen, bristede drømme, ufærdige specialer, utroskab og mænd der snorker. Det sidste ved jeg noget om, og jeg ved også hvad, der hjælper.
Jeg har den store fornøjelse (nooooot!) at ligge ved siden af et stort snorkedyr, og har lavet mit eget lille forskningsprojekt om snorken. Med feltanalyse forståes.
Mine forskningsresultater peger meget i retning af at:

# De forskellige snorkemidler, der kan købes i håndkøb på apoteket virker ikke. Der er dog en spray, som skal sprayes op i ganen inden sengetid og den virker i en kort periode, måske 3-5 dage og så ikke mere. Spild af penge og min forsøgsperson siger, at det smager helt forfærdeligt.

# Det ikke hjælper at skubbe til ham, der snorker
# Det hjælper heller ikke at daske til ham
# Ej heller at sparke

# Det har ingen effekt at sige på den søde måde: "du snorker altså ret meget, vil du ikke nok vende dig om" 
# Det har heller ingen effekt at sige på en sur-kælling-måde: "For satan, så hold da op med det snorkeri"
# Det nytter heller ikke at lade være med at sige noget


Der er kun én ting, der har vist sig at hjælpe. 

AT FLØJTE

!!!

Seriøst, jeg mener det!Hvis du fløjter højt og tydeligt i et rum, hvor der ligger en snorkende mand og sover, så holder han op med at snorke, når dit fløjt slutter.

PRØV SELV!



Jeg lover ikke, at han ikke begynder at snorke igen, for det gør han nok, men så fløjter du bare én gang til.

mandag den 8. april 2013

Hvad kan frøer ikke tåle til?

I den seneste tid har Lillepigen på 4 ½ år udviklet en særpræget spørgeleg ved aftensbordet. Legen går i al sin enkelthed ud på, at hun spørger os, hvad et eller andet ikke kan tåle og vi skal så komme med alle de svar, vi kan. Hun lyder så sød, når hun spørger, for hun siger "tåle til" som i:

'Hvad kan ænder ikke tåle til?'
- og så svarer vi at ænder kan ikke tåle at være for længe under vand, de kan ikke tåle frostvejr og de kan heller ikke tåle at øhh .. .blive kørt over af en bil...

Så spiser vi lidt videre og så fortsætter hun:
'Hvad kan hunde ikke tåle til?' 
- og vi svarer at der er meget mad, hunde ikke kan tåle, at de ikke kan tåle at man råber dem højt ind i øret, og at de heller ikke kan tåle at ... blive kørt over af en damptromle? 

Lidt efter:
'Hvad kan blomster ikke tåle til? 
Og så kører det igen - vi har mange bidrag, og vi er opfindsomme. Efterhånden er legen blevet mere og mere dramatisk, og jeg har flere gange tænkt, at den snart skal stoppe, for det er gået lidt over gevind:
-Mus kan ikke tåle til at man sparker til dem med træsko på
-Frøer kan ikke tåle til at man sætter ild til dem
-Fugle kan ikke tåle til at være for længe under vand


Derfor blev jeg så glad, da jeg på denne helt utrolig dejlige blog blev ledt på sporet af, at vi skal have genoptaget de positive samtaler ved bordet, hvor alle får taletid og skal fortælle noget godt/sjovt/spændende, de har oplevet eller hørt i løbet af dagen.

Jeg kan nemlig ikke tåle til at høre mere om dyr, der bliver slået med en spade, sat ild til eller kørt over med en damptromle :-)



søndag den 7. april 2013

Sometimes it snows in April

Hvad jeg er optaget af i denne tid:

# At min førstefødte skal konfirmeres om 14 dage
# At jeg får verdens største klump i halsen, alene af at tænke på den tale, jeg vil holde for hende på dagen.
# At det er dejligt at vi skal holde festen herhjemme.
# At det bliver underligt, men godt at hilse på den forhenværende svigerfar, mine pigers farfar, som jeg ikke har set i 10 år. 

# At jeg savner mit arbejde og synes det er skrækkeligt, at jeg ikke ved, hvornår jeg skal på arbejde igen.
# At jeg er blevet politisk hjemløs under denne lærerlockout. Desillusioneret. Forrådt. Bliver der udskrevet valg om lidt, stemmer jeg blankt!
# At jeg ikke bryder mig om de personhetzer, der kører i medierne - især i de sociale medier - uanset hvordan en konflikt tager sig ud, så er den ALTID langt mere kompleks, end den tager sig ud. 

# At Lillepigen er skoldkoppesyg på 5.dag nu. Men endelig feberfri. Hurra for bedsteforældre, der kommer og hjælper i morgen.
# At børnesygdomme sjældent kommer belejligt, men skoldkopper og lærerlockout gik dog langt glattere igennem end skoldkopper og arbejde ville have gjort.
# At det var surrealistisk at se de gamle billeder og filmen fra Størstepigens (min mands datter) konfirmation, som også blev holdt her i huset. For fire år siden. Der sker meget i manges liv på fire år.

# At jeg glæder mig til i eftermiddag, hvor jeg skal hjælpe i kirken til et 5-års dåbsjubilæum. Et fint arrangement for børn, der blev døbt for fem år siden og i den anledning samme med deres forældre inviteres til jubilæum. 


Rigtig god søndag!

lørdag den 6. april 2013

Det' sjovt!

Ved ikke om det skyldtes den meget mærkelige lockout-uge, der endelig sluttede, eller om jeg bare var overtræt og i et fjollet humør, men jeg faldt simpelthen død om af grin, da jeg i en af mine utallige facebook-overspringshandlinger, faldt over dette billede:

fredag den 5. april 2013

Fortæl mig, kære læser

Hvilken (ikke-dansk) tv-serie er den bedste, du nogensinde har set?

Jeg lider af post-traumatisk-Mad-Mens-tomrum, og selvom vi stadig ser lidt Sopranos ab und zu, så mangler jeg stadig en erstatning for timerne med Don Draper. Men hvilken? 

Hvad er fidusen eller måske ligefrem hemmeligheden ved tørshampoo?

Seriøst, jeg begriber det ikke! Har en flaske stående og hvordan kan det kemiske luft, der kommer ud af den, nogensinde være rengørende? Tror I på, at man kan vaske sit hår uden vand? Hvad går tørshampoo ud på?

Hvordan skal jeg fejre, at dette er indlæg nr. 400 her på bloggen?

Idéer modtages med kyshånd - jeg giver gerne en omgang, men hvilken? Og er der noget særligt, jeg burde skrive mere om?

Lillepigen har lagt sig med skoldkopper. Lock-skoldkopper er de udnævnt til at være, for intet er så skidt, at det ikke er godt for noget - og selvom en omgang skoldkopper aldrig ankommer belejligt i en travl familie, så kommer vi nemmere igennem det, sålænge jeg er lockouted fra arbejde end hvis jeg ikke havde været det. 
Dagens aktion i dag bliver et opbud af Vejles ca. 1300 lockoutede lærere, der vil danne kæde hele vejen  gennem gågaden i eftermiddag. 

torsdag den 4. april 2013

Skulle det have nogen interesse

Så har jeg (under fanen 'sider') samlet alle de indlæg, om hvordan jeg mødte ham, der har en vielsesring magen til min. Listen af indlæg kan også ses her:

Tilbageblik 1
Tilbageblik 2
Tilbageblik 3
Tilbageblik 4
Tilbageblik 5
Tilbageblik 6
Tilbageblik 7
Tilbageblik 8
Opfølgning 1
Opfølgning 2
Opfølgning 3
Opfølgning 4 og slut


Her er et billede fra den dag, vi blev gift. 3.maj 2008.
Jeg var gravid med Lillepigen og konstant meget træt, forkvalmet og utilpas. Det betød heldigvis ingenting den dag. 



onsdag den 3. april 2013

Watch-out

Watch-out, knock-out, lock-out, black-out.
Walk-in, sleep-in, check-in, log-in.

Er rastløs. Forundret. Spørgende. 

Sat uden for døren. Ekskluderet. 

Anders og Michael:
Sæt jer nu til det forhandlingsbord igen, så vi kan komme videre. 
Sagde akt-læreren, der til daglig underviser børn i konfliktløsning og meget ofte sidder som mægler mellem stridende parter. 
Børn, der gennem arbejdet med konfliktløsning udvikler empati og evnen til at lytte. I den forventning at de senere i livet formår at tackle modstand uden at ryge i sort/hvide konflikter, hvor verden kun kan anskues fra en synsvinkel. Jeg lærer dem også, at en sag har mange nuancer, og at det vigtigste er at kunne forstå det, modparten forstår. Man kan altid forstå det, man selv siger. Det er ikke svært. Det svære er at forstå det, den anden siger.

Når børn er uenige eller ligefrem ryger fysisk i totterne på hinanden, er der typisk uenighed om hvem, der begyndte. "Det var ikke min skyld, det var ham, der startede, han slog først" ... Så fortæller jeg dem, at det ikke er det mindste interessant, hvem der begynder en konflikt. At starte en konflikt er det nemmeste i hele verden og noget enhver idiot kan finde ud af.

Det, der er interessant - og svært - det er hvem af parterne, der har format til at afslutte konflikten. 
Ham, der kan afslutte en konflikt, så parterne kommer ud af den på en rimelig måde, han har forstået hvad det handler om!


Et gammelt billede fra min telefon.
 Jeg fandt aldrig ud af, hvem der havde skrevet det her på tavlen?

tirsdag den 2. april 2013

Udelukket

Hvis jeg som mor iværksætter skoleaktiviteter for mine børn, der ingen skolegang har under lærernes lockout, er jeg så illoyal overfor mig selv som lærer?

Det har jeg gået lidt og tygget på de sidste par dage. Den her yderst bizarre situation giver meget at tænke over, når man som jeg har både en forældrekasket og en lærerhat på. Godt, jeg har sådan et stort hoved, så der er plads til begge hatte!

Jeg ville gerne have været på arbejde i dag - var klar, veloplagt og mentalt opladet efter en dejlig påskeferie, men i stedet for at komme glad og frisk ind i på skolen, hilse kollegerne godmorgen og når klokken ringede ind til første time,  byde eleverne velkommen tilbage fra ferie og høre lidt om, hvordan de har haft det og den slags, ja så stod vi der - skulder ved skulder - på fortovet foran skolen kl. 7.30, og markerede at vi gerne vil undervise, men ikke må.

Den her konflikt er pisseirriterende. Jeg er træt af den. For i konflikter er det svært, næsten umuligt at undgå at fronterne bliver tegnet sort/hvidt op - og at man derved kommer til at fremstå som enten for eller imod den sag, der konfliktes om. Der er ligesom ikke plads eller luft til at stå nogen steder i grænselandet mellem de to parter. 
Af netop den grund har man på det sidste hørt mig bruge det lille ord "men" usædvanlig meget.  Der er intet der er sort/hvidt i det her! Verden er ikke enten Bondo eller Ziegler.

Eksempler:

 #Ja, jeg bakker op om meldingerne fra Danmarks Lærerforening, men det betyder ikke, at jeg ikke går ind for at vores skolesystem kan profitere af en reform. 

#Ja, det var faktisk det, jeg lige sagde. Den danske folkeskole kan selvfølgelig bliver bedre end den er, men jeg synes man skal spørge sig for blandt skolefolk, når man vil finde ud af hvordan.

#Ja, jeg kan faktisk se mange interessante muligheder ved heldagsskolen, men ikke lige umiddelbart i den indpakning, undervisningsministeren har præsenteret den.

#Nej, jeg sidder ikke på skolen hver dag og forbereder mig, for det er der hverken plads eller kapacitet til, men jeg bruger til gengæld min private pc hjemmefra til mit arbejde. Og min egen telefon. 

#Ja, jeg har en længere sammenhængende sommerferie end mange andre, men det er altså ikke derfor, jeg har valgt at blive lærer...


Hvordan får jeg afsluttet dette indlæg, så det fremgår at jeg er langt mere undrende og spørgende, end jeg er sur og modvillig? Er i skrivende stund for træt til at flette en fin slutning sammen, så i stedet afrunder jeg med at gøre opmærksom på dette helt nye blogtiltag:

Blockout.dk


Jeg glæder mig til at komme på arbejde igen.