Overblikket - hvem skriver og om hvad?

Jeg er Helle. 44-årig mor, lærer, kone, ekskone, fars kone, datter, søster, svigerinde, lærer.


Da jeg i juleferien 2010 fik en pludselig indskydelse om at begynde at blogge, og få timer efter allerede var i gang, havde jeg - muligvis temmelig fejlagtigt-  ikke gjort mig nævneværdige tanker om temaer, rammer og retning for bloggen. Jeg gik bare igang, og lod indlæggene forme bloggens fremtræden.

Det er nu fem år siden, og det lidt forhåndenværende tilfældighedsprincip gælder stadig. 
Min blog er en mosaik af ord, tanker og refleksioner over livet i dets helt almindelige udtryk: Familielivet, kærlighedslivet, arbejdslivet, hverdagslivet. Menneskelivet, kunne man storladent kalde det.

Mine børn, Storepigen ('99), Mellempigen ('02) og Lillepigen ('08) danner sammen med ham, der har en vielsesring magen til min, rammen om mit liv. 
Vi er en sammenbragt familie, der efterhånden er så sammenbragt at det ikke længere er et tema, der fylder. Jo det fylder, men udelukkende på en god måde. Sådan har det bestemt ikke altid været.
Men selve det tema at være familie, at være mor og ægtefælle, det fylder selvfølgelig ligeså meget her, som hos andre. 


Jeg skriver nogen gange om mit arbejde som lærer.

Jeg har været lærer siden 2000, var i 17 år dansk-og AKT-lærer på almindelige folkeskoler (AKT = adfærd, kontakt og trivsel).
I efteråret 2016, gik jeg på en efteruddannelse, hvor jeg blev certificeret inklusionsvejleder. Det gav mig så meget mål og retning for mit fremtidige arbejdsliv og i august 2017 fik jeg nyt job som speciallærer i en centerklasseafdeling for børn med adfærdsforstyrrelser og specifikke vanskeligheder. 
Et job jeg har elsket højt fra den allerførste dag. 

I bloggens første år var jeg meget optaget af at skrive om det faktum, at jeg er et menneske, der med stor glæde frekventerer den danske folkekirke. Den helt almindelige kirke, som jeg synes har rigtig meget at tilbyde det moderne menneske.

Jeg plejer at udtrykke det sådan: Nogen går til mindfulness eller coach, andre til psykolog eller i terapi.
Jeg går i kirke.

At have valgt kristendommen som åndelig platform at anskue tilværelsen ud fra - og turde stå ved det, blandt andet ved at skrive om det, fylder slet ikke i mit liv nu, som det gjorde for år tilbage. Her fik jeg sat nogle ting på plads, hvor de så har ligget ligeså fint siden.


Indlæggene om hvordan min mand og jeg mødtes, er samlet her:

Tilbageblik 1

Tilbageblik 2
Tilbageblik 3
Tilbageblik 4
Tilbageblik 5
Tilbageblik 6
Tilbageblik 7
Tilbageblik 8
Opfølgning 1
Opfølgning 2