søndag den 19. august 2018

Tærte, Taylor Swift og træt mig

Skoleårets første weekend blev budt velkommen med kys, kram og kold hvidvin i gode venners lag. For at sige det ligeud, så har det været hårdt at komme i gang med hverdagen igen. Og det er ikke hver enkelt ting i sig selv, der gør det hårdt, det er summen af det hele...
Lillepigen er startet i 4.klasse, Mellempigen i 10.klasse på en ny skole og Storepigen har lagt studenterhuen på hylden, og arbejder. 
For mig var det skønt at tage hul på år 2 i mit nye job, for når man er hele det første år igennem, så er man ikke ny mere. 
Skiftet fra 'almindelig' lærer i almendelen med mange ugentlige timer med særligt sårbare børn til at gå all-in på den sidste kategori og nu være fulltime specialklasse-lærer var så rigtig timet, som noget overhovedet kan være. Jeg er sindssyg glad for mit arbejde. Virkelig.

Men træt efter de første to uger, det er jeg, og derfor har det været noget så dejligt med en weekend uden de helt store planer. 

Lørdagen blev brugt i køkkenet - jeg tog hul på et nyt løfte, jeg har givet mig selv, nemlig at jeg vil blive meget meget bedre til at lave mad til fryseren, når lejligheden byder sig. 'Sætte overskud i banken', som jeg også kalder det. Jeg tænker at enhver fortravlet hverdagsmor eller far, ved præcis hvad jeg taler om, når jeg siger at det kan forebygge meget stress, hvis man på de travleste dage, har retter i fryseren, der kan hives op og varmes.



Og her kommer overskriften i spil: 
Jeg lyttede til P7 Mix Maratons podcast om Taylor Swift, mens jeg lavede tærter til fryseren.



Lige siden en god kollega, for nogle år siden, gav mig tippet om P7's maraton-udsendelser, har jeg været fan. Især er jeg vild med de udsendelser, hvor det handler om én specifik kunstner. Der dykkes ned i kunstnerens bagkatalog og det krydres så med en masse baggrundsviden, interviews osv. 

Lørdag aften foregik på langs i sofaen med 2-3 afsnit af The Affair (HBO), som både ham der har en vielsering magen til min og jeg blev bidt af allerede i seriens første sæson. Jeg er helt enig i denne artikels dom over sæson 3, men vi slugte den nu råt alligevel. 



God søndag til jer derude!



tirsdag den 14. august 2018

Hverdag, åh hverdag

Barcelona tog os med storm. Dagene fyldtes fra morgen til aften med sightseeing, strand, tapas, kolde øl, familiehygge og det hel foregik i bagende sol og 35 graders varme. 
Jeg vidste alt om, at min hverdag startede dagen efter, vi kom hjem fra ferie, havde lissom selv været med til at planlægge at det var sådan, og det gik også rigtig fint med både at udskyde, nedskyde og forskyde enhver tanke om at hverdagen ville banke ret så pludseligt på, og denne fortrængningsevne kom mig virkelig til gode, for end ikke, da vi passerede den danske grænse i bil fra Hamborg Lufthavn, skænkede jeg det én eneste tanke, at jeg skulle på arbejde dagen efter. Heller ikke da vi hjemme fik tømt kufferter og hældt sådan ca. en container-fuld af vasketøj ud på gulvet, mærkede jeg noget til det. 
Sandt er, at det først var da mit vækkeur ringede kl. 6.30 næste morgen, at det gik op for mig, at sommerferien uigenkaldeligt var slut og den der hverdagsfølelse, jeg så fornemt havde fortrængt, den kom pludselig tromlende imod mig, som et fuldt lastet godstog på en lang lige strækning.

fredag den 27. juli 2018

God morgen og god aften Barcelona


Mit absolutte yndlingstidspunkt på døgnet er om morgenen, lige efter jeg er vågnet.
Som regel vågner jeg i ferier og på fridage meget længe før resten af min familie, og det giver mig rolige tankefulde stunder, som jeg kan udnytte helt for mig selv.
Havde jeg været derhjemme, tror jeg, at jeg var gået eller løbet en tur med min lydbog i ørerne. Men der er op til flere gode grunde til at jeg ingen steder løber, jeg nævner lynhurtigt tre:
  1. Jeg har ikke taget mine løbesko med på ferie 
  2. Vi bor midt i en meget trafikeret by. Ingen grønne områder i nærheden 
  3. Temperaturen er lige nu kl. 8.30 på vej op over de 25 grader. 
I stedet sidder jeg musestille med en skøn kop nescafé og nyder min morgen, min ferie, ja jeg vil gå så langt som til at påstå at jeg stornyder mit liv lige nu i dette øjeblik!

Dagen program ligger klart på spisebordet. Vi skal besøge Parc Güell, et af Barcelonas mange must-sees. Billetterne er købt for flere uger siden og printet ud hjemmefra. 

I Parc Güel finder man en række af de mange skøre og sjove farverige bygninger, tegnet af arkitekten Gaudi, hvis værker ses mange steder i Barcelona. 


Ovenstående skrev jeg tidligt i morges. Nu er det aften og siden har vi gået 12,5 km og det vel at mærke i stigninger, der svarer til 34 etager. 
Der gik kuk i vores finden vej fra metro stationen til Parc Güell, og vi kom ud på den vildeste omvej i 32 graders varme og stejle stejle gader. Omkring en 10 liter sved har jeg vel ca. afgivet i dag! 

Nu hviles ømme ben og fødder, tages brusebad og laves mad. 

I morgen venter en ny og spændende dag. 



Vi er fans af Barcelona! 




torsdag den 26. juli 2018

Barcelona før tid

Kabinepersonalet hos Ryanair strejker, og derfor aflyste selskabet den flyafgang, der skulle have bragt os til Barcelona i går, d. 25.juli.


Vi brugte således en hel dag på at løse en pænt stor udfordring (hvordan kommer vi SÅ til Barcelona?), hængende i kø på både telefon og livechat, men den knappe tid gjorde, at vi til sidst gik til sidst kold i forsøget på at finde ud af, hvordan og hvornår Ryanair kunne tilbyde os en ombooking.
I stedet valgte vi at bede om at få refunderet vores billetter og købe fem nye hos Vueling. 

Der var så bare lige den detalje at Vueling havde ALT udsolgt d. 25/7 (ikke sært, når konkurrenten aflyser), og derfor blev udgangen på den her vildt stressede, irriterende og usikre situation, at vi d. 23/7 fik billetter til d. 24/7 med afgang fra Hamburg kl 14.40. Afgang blev flyttet til et døgn tidligere.
Jeg skal da lige love for at nogen, der troede de havde gooood tid, fik travlt med at færdiggøre en større hovedrengøring (huset skulle stå helt skarpt og klar til den spanske familie, vi bytter bolig med) og få pakket deres kufferter. 

Aftalerne med byttefamilien blev (med stor forståelse og hjælpsomhed fra deres side) lavet om i sidste øjeblik, fordi vi nu ville ankomme til Barcelona en dag tidligere end planlagt.  
Fra at dalre rundt og have masser af tid, accelererede vi arbejdshastigheden op på max: Det sidste gulv blev vasket og den sidste kuffert lukket ved midnatstid. 
Herfra gik det smooth, tidligt op tirsdag morgen, afsted mod Hamborg, sætte bilen på aftalt p-plads, aflevere bilnøgler hos Welcome Center, således at den dagen efter kunne afhentes af spansk familie, finde den rigtige terminal, checke ind og alt det halløj, der følger med en flyrejse. 
Ved 18-tiden landede vi på catalansk jord. 
Den spanske far fandt os nemt, og kort tid efter sad vi alle fem i hans bil og var på vej mod byen. 
Vores vært var hjerteligeheden selv, og vi nåede i løbet af køreturen at få masser af tips, tricks og anekdoter på et engelsk, der med stærk spansk accent lød helt fantastisk i mine ører. Jeg kom flere gange til at tænke på Antonio Banderas. 

I lejligheden ventede resten af byttefamilien: Mor og tre sønner - vi fik lært at kindkyshilse på spansk, og fik en 
grundig gennemgang af den stilfuldt, hyggelige og meget velindrettede lejlighed, som ligger i en rolig gade i bydelen Gracia. 
Det er i nærheden af Parc Güell og La Sagrada Familia, tæt på butikker og supermarkeder og i nærheden af flere metrostationer. 
Vores begejstring var meget stor!
Efter lidt koldt at drikke og en snack, kørte vores vært os til den hotellejlighed, hvor vi dagen før, med en god vens hjælp, havde booket en enkelt overnatning. 

Vores værter ville næste morgen tage toget ud til lufthavnen, nu der var gået kludder i den oprindelige plan med, at vi ville ankomme efter de var rejst, og køre i deres bil fra lufthavnen. 

Vi var både glade, lettede  og taknemmelige, da vi tidligt tirsdag aften gik til ro i Barcelona. Trods flyaflysning faldt det hele på plads i, hvad der for os føltes som sidste øjeblik, de praktiske udfordringer blev løst og den spanske pizza, vi hentede på gaden smagte himmelsk. 

Ferien er begyndt og alt er godt!

Ps. 
DR Nyhederne henvendte sig for at høre om vores oplevelse af situationen, og ham der har en vielsesring magen til min, blev interviewet over telefonen. Se med her: 


søndag den 22. juli 2018

Den, der lever stille + den, der gør rent imens

Som skrevet her forleden dag, er vi i gang med at give vores hus den helt kæmpestore oprydnings- og rengøringstur. 
Det skal ikke være nogen hemmelighed at jeg inderst inde hader at gøre rent, og havde jeg råd, betalte jeg mig gerne fra det. Der var også en overgang, hvor vi havde en rengøringsdame, der kom her hver uge og vi elskede det himmelhøjt. Indtil vi regnede sammen, hvor meget det kostede os på årsbasis og indså at vi hellere ville fornøje os ude af huset for de penge. Så vi gør det selv, og har med tiden fået vores rutiner med hvem af os, der tager hvilke rum og i hvilken rækkefølge. Jeg har altiddet badeværelse, vi bruger mest, fordi jeg er den, der er bedst til at gøre ordentligt rent dér. Ham, der har en vielsesring magen til min, er en knokler på de store linjer og lige flader, så han støvsuger og vasker gulve, og kan han få lov at høre noget ordentlig syg vild rockmusik imens, så er han både effektiv, hurtig og glad imens.
I dag har jeg hørt lydbog, mens jeg har skuret toilet og vasket fliser i brusekabinen, jeg er i gang med Leonora Christina Skovs 'Den, der lever stille', og da det er forfatteren selv, der har indlæst bogen, som er en selvbiografisk roman, bliver læse/lytteoplevelsen simpelthen så intens, at jeg har været helt væk for omverdenen i timevis. Sammen med Leonora Christina Skov har jeg været barn i Helsinge og ung i København, jeg har mærket barne-Christinas uendelige ensomhed og fysisk følt sylestik i hjertet over hendes forældres komplette fravær af følelsesmæssig evne til at møde og favne et barn. 

Den roman er intet mindre end et mesterværk, og det må have krævet så uendelig meget mod og styrke at skrive den. Shit, hun er sej at lukke op for posen med alt det, der har gjort så ondt og været så svært. Jeg lægger mig fladt ned af næsegrus beundring, og ser til min egen overraskelse frem til mere rengøring i morgen, så jeg kan komme til at lytte videre.





lørdag den 21. juli 2018

Kom nu Ryan!

Det er simpelthen ikke sandt, det du siger der, var vist nok min spontane kommentar, da ham der har en vielsesring magen til min, meddelte mig at den Ryanair-flyafgang, der skal fragte os til Barcelona på onsdag, er aflyst. Aflyst! Fordi kabinepersonalet strejker.
Hallo altså, jeg er meget meget enig i at kabinepersonalet hos Ryanair bør have de samme ordentlige arbejdsforhold og lønniveau som hos andre selskaber, men det er sgu ikke til at bære, at det oprør skal finde sted lige den dag, vi skal flyve. 

Lige nu ved vi ikke, hvordan og hvornår vi så kan komme afsted. Noget af det, der gør at lavprisselskaber som Ryanair kan sælge deres flybilletter så skidebilligt er jo, at al service er barberet ned til et absolut minimum. Man kan fx. ikke ringe og få et levende menneske i tale, for at få hjælp til den en situation som denne. 
Man kan live-chatte!
Og efter 2-3 timers ventetid på at komme igennem til Ryanairs livechat denne morgen, poppede Oleg pludselig op i skrivefeltet med et 'Hello, how can I help you'. Oleg var flink, han oplyste os at vi enten kan få vores penge tilbage eller blive ombooket til et andet fly. Det er selvfølgelig en ombookning, vi går efter - vi skal på sommerferie for dælan, men den kan først foretages, når vi er checket ind i lufthavnen og er kommet gennem security osv.  Hvad der kommer til at ske, og om vi kommer afsted på onsdag, det er helt uvist endnu. I mit stille sind håber jeg inderligt at den strejke bare droppes igen!?



torsdag den 19. juli 2018

Bytte bytte hus

Igen i år er vores sommerferie en såkaldt 'Homeexchange'. Det vil sige at vi har fundet en familie at bytte bolig med synkront: De bor i vores hjem, mens vi bor i deres. Turen går i år til Barcelona. Vi bytter med en familie, der bor i en stor lejlighed, centralt beliggende i bydelen 'Gracia', Barcelonafamilien holder så ferie i vores hus her i Jelling imens.
Det er syvende gang, vi tager på ferie via homeexchange, og vi elsker det. Først og fremmest giver det os mulighed for at få rejsedestinationer inden for vores rækkevidde, som ellers ikke ville være det. Vores feriebudget er ikke i nærheden af størrelsen på vores rejselyst, til gengæld er vi alle åbne og nysgerrige overfor at tag de chancer, Homeexchange har budt os. Allerede efter den første husbytte-ferie tilbage i 2012, fandt vi ud af at det er fedt og spændende at bo i et privat hjem; Der er masser af plads og komfort - og man havner typisk i områder, der ikke er 'turistede' på den traditionelle måde. Det handler ikke om, at vi ikke bryder os om turistområder, for det elsker vi også, vi synes bare det er sjovt at prøve noget andet også. At få et reelt indblik i hvordan de lokale bor, hvor de handler, spiser ude osv.

Det skal imidlertid ikke være nogen hemmelighed, at der i tiden op mod vores ferier, ligger virkelig mange timers arbejde.
Allerførst skal det rigtige match findes, altså vi skal have skabt kontakt til en familie i det land, vi gerne vil til, og da vi alle årene har haft seriøst mange snører ude, fordi vi ikke vil lægge os fast på noget bestemt fra starten, ja så tager det bare lang tid at søge, skrive, svare, lede og bladre rundt i den enormt store database, vi har adgang til i kraft af vores medlemskab. Der findes adskillige husbytte-klubber, og jeg reklamerer ikke for én bestemt, vi kender bare kun den ene og har rigtig gode erfaringer med den, der slet og ret hedder Homeexchange.com. Vi betaler 100 dollars om året for at have adgang til systemet.

Så ja, det tager rigtig lang tid at finde et match, hvor både destination, datoer og begge familiers ønsker falder i hak. 

Den familie vi skal bytte med i år, fik vi allerede den første kontakt med før jul (det var dem, der fandt os), og i løbet af februar/marts fik vi købt flybilletter. Man mailer herefter en hel masse sammen, hjælper hinanden med tips og tricks, laver aftaler om overlevering af nøgler og mange andre små ting, som alt sammen skaber en gensidig tillid, for som tiden går, bliver det faktisk sådan at det føles som om vi kender dem, vi skal bytte med. Det er en fed proces. 

En anden stor arbejdsindsats kommer så  fordi, at når der skal bo en fremmed familie i ens hjem - og man helt vildt gerne vil have at de bagefter tænker, at det var da et helt fantastisk sted at være, så kræver det for vores vedkommende en hel del praktisk forberedelse. 

Med andre ord: Vores hus og have skal stå helt knivskarpt, når vi rejser!
Heldigvis har vi jo så selv stor glæde af de ting, vi ordner, når vi kommer hjem fra ferie igen.

Et udpluk af en meget lang to-do-liste:


  • Rengøre ovn
  • Rengøre køleskab
  • Tørre alle køkkenskuffer af indvendig
  • Vaske køkken udvendig
  • Vaske alle dyner og puder
  • Hænge lampe op i stuen
  • Rydde op i tøjskabe
  • Sortere legetøj på Lillepigens værelse
  • Køre på Genbrugspladsen
  • Ordne haven
  • Luge, feje mv. foran hus



Må hellere lette rumpetten og se at komme i gang!





Du er i øvrigt meget velkommen til at stille mig spørgsmål om vores ferier gennem homeexchange, og jeg lover at svare så godt, jeg overhovedet kan.

tirsdag den 17. juli 2018

Har lavet en deal med mig selv

Resultatet af benhård forhandling med Indre Stemme blev:Holder du sommerferie fra fitnesscenteret, så får du edderhylme fundet de løbesko frem. 
Jeg accepterede uden brok og tog tilmed frivilligt træningsappen ‘7’ med i aftalen. Indre Stemme har nemlig ret. Es geht nicht!





Jeg har lyst til at holde mig i form henover sommeren, men jeg gider ikke tage i fitnesscentret. Har ikke meldt mig på ét eneste hold i juli, selvom der er masser af gode sommertilbud. Men nu er det ferie, og de rammer jeg åbenbart ikke kan lade være med at sætte op for mig selv, må gerne være mere åbne og fleksible end til daglig. 

Aftalen med mig selv er derfor blevet, at jeg i stedet for at tage til træning i ferien, skal løbe 2-3 gange om ugen. Og fordi det er meget længe siden, jeg har haft mine løbesko på - (og fordi jeg er en gammel stivbenet kone på 46 år), så starter jeg fra scratch med træningsappen 5k, som er et komplet løbeprogram, hvor man starter helt i det små med skiftevis at gå og løbe 1 minut, og derfra trapper langsomt op fra uge til uge. Sådan noget er lige mig, og søger du på 'løb' her på bloggen, vil det vise sig,  at jeg har forsøgt mig som løber mange gange før, med temmelig svingende succes. 

De eneste gange jeg rent faktisk har kunnet løbe 5 km uden at falde død om, er når jeg har fuldført et program, typisk over en otteugers periode. Og skal du lige have et friskt motiverende staldtip med på vejen, så kan jeg berette, at jeg altid har tabt mig, når jeg har fulgt et løbeprogram  - og selvom det ikke har været formålet, så tages 2-3 kg på mindre på sidebenene altid imod med kyshånd her.



For at vedligeholde min muskelstyrke, som er noget bedre kørende end min kondition, så har jeg tilført hver løbetur 7 minutters styrketræning. Det foregår via appen '7', som for mig er ret genial. Øvelserne er alle nogen, jeg kender, og jeg udfører dem på terrassen, mens jeg puster og pruster som en gammel bryggerhest.
Indtil videre har jeg været i gang i tre uger, og det går helt ok. Hvis jeg selv skal sige det, tøhø.



Jeg stiler efter at komme ud før kl. 10 0m formiddagen, ellers bliver det simpelthen ulideligt varmt, og jeg bliver skrækkelig sløv i den her varme. 

søndag den 15. juli 2018

Hvordan vi kom fra...

Hvordan vi kom fra at være enige om at skulle have en hund, til der pludselig stod en ‘ny’ bil i indkørslen, det kan jeg simpelthen ikke gøre rede for?!



Fakta er imidlertid at det gør der. 
Den ene praktiske udfordring tog den anden. Hunden, der lige nu er nyfødt og lillebitte, bliver som udvokset på størrelse med en mindre bjørn, og ville ikke kunne være i bagagerummet på den gamle bil. Det, lagt sammen med at ham, der har en vielsesring magen til min, er begyndt at arbejde i Silkeborg og kører mange km hver uge, førte med lynets hast til at jeg tre søndage i træk blev hevet med på udflugt til en Citroën-forhandler, hvor jeg vist mest af alt var til pynt, og med for at stille helt utrolig dumme spørgsmål. Jeg ved absolut intet om biler, men når vi nu sad der, bænket med kaffe og fedterøvs-bolsjer på Citroënmandens kontor, så synes jeg alligevel at jeg burde vise bare et minimum af engagement og interesse. Jeg spurgte ham derfor om ting som:

-Hvorfor har du egentlig en skjorte hængende på en bøjle her på dit kontor? 
(Svar: Hvis jeg pludselig bliver kaldt til et møde og gerne vil se lidt pænere ud...)

- Hvor skal I hen? 
(Da, han sagde at han snart rejste på ferie, men gerne ville levere bilen inden...)
(Svar: Italien)

 Men jeg fik da også stillet et enkelt bil-relevant spørgsmål:

- Er det ikke utrolig dumt af os at købe en bil med lyst sædeindtræk, når der skal være en Golden Retriever i bilen?
(Svar: Nej, tværtimod, det er genialt. De lyse hår ville kunne ses så meget mere på mørke eller sorte sæder...)

Alt teknisk overlader jeg min mand at spørge om, jeg forstår det alligevel ikke, og det lidt jeg forstår, kan jeg ikke huske. 

Jeg er vild med den nye bil, ikke mindst fordi den har automatgear og bare er easy-peasy at køre i. 

Og den, der laver den første ridse skal give en middag!


lørdag den 14. juli 2018

Ting, der for tiden

Ting, der for tiden gør mig glad:
  • At vi snart skal på ferie, åh hvor jeg trænger
  • Grøn te med æble og citron. Mums, den er lækker!
  • At en sød kvinde, jeg kender, så den smadrede skærm på min iPhone, og udbrød: Den skærm, den kan min mand da skifte, han skal bare have to øl for det. 
  • Aperol Spritz
  • At VM i fodbold snart er slut

Ting, der for tiden optager mig:

  • Idiopatisk skoliose, en virkelig dum ryglidelse, som min Mellempige skal opereres for til efteråret. Jeg googler løs og det er - som med sygdom og google generelt -  både godt og skidt.
  • Den bil, vi lige har købt, som jeg glæder mig til at ræse rundt i. Grand Picasso, here we come!


Ting, der for tiden pisser mig af:
  • Rod! Og det er vist ikke kun 'for tiden', det er en permanent tilstand, at rod gør mig stresset og urolig. At universet så har hooket mig op med en mand, hvis tøj og ejendele er tilfældigt spredt rundt på matriklen, og som forlader sine opgaver (for at begynde på nye), når han er 80 % færdig, det er mig et mysterium af pænt store dimensioner. 


Ting, der for tiden giver mig (lidt) dårlig samvittighed:
  • At jeg brokker mig over min mands rod, for han beklager sig aldrig (virkelig aldrig!) over mig! Hvis han blev tvunget til at sige noget brok om mig, ville han nok smile stort og sige, at det eneste der er irriterende ved mig er, at jeg brokker mig over hans rod.

Ting, der for tiden gør mig (lidt) stolt:
  • At jeg overholder min aftale med mig selv om at jeg, hvis jeg vil holde sommerferie fra fitnesstimerne, så er det ud med løbeskoene i stedet. 

Ting, der for tiden afslører at jeg har et standpunkt, til jeg tager et nyt:
  • Vi skal have hund. Vidunderet er en Golden Retriever, og den er nu to uger gammel og bor stadig hos sin mor. Sidst i august flytter den hjem til os. Det bliver en fest!

Ting, der for tiden får mine tænder til at løbe i vand:


  • Måltider tilberedt ved grillen
  • Kolde dåseøl
  • Koldskål