tirsdag den 3. april 2018

Styr på hverdagen

Selvom det tit er benhårdt at slå hverdagen i gang igen efter en ferie, så indeholder hverdagens komme også noget, som jeg holder uendelig meget af. Det er følelsen af at 'være i bund' med praktiske ting eller have styr på, om man vil. Vi bruger ret meget af vores tid, når vi har ferie, på at få ordnet en masse praktiske ting i vores hus og have, både fordi vores tilværelse er indrettet sådan, at vi ikke rigtig har andre tidspunkter, hvor vi kan afsætte flere hele dage til hjemlige gøremål, men det er i høj grad også fordi vi kan lide at få opgaver fra hånden derhjemme. 

Der er faktisk ikke rigtig noget, jeg finder ligeså røvsygt som husligt arbejde, men for hulan hvor er det da bare så MEGAdejligt, når det er gjort.

Her er nogle typiske ting, der er styr på hjemme hos os, når en ferie slutter og hverdagen begynder. 

#Hele huset er grundigt rengjort.

#Der er rent sengetøj på alle senge.

#Vasketøjskurvene er tomme, vi er i bund med alt det skide  vasketøj, og omend det ikke varer mere end 1-2 dage, før jeg skal på den igen, så knuselsker jeg den følelse, jeg får, når jeg kommer i bund med noget. 

#Der er lagt madplan for ugen, købt ind og typisk er køleskabet blevet tørret ekstra grundigt at, fordi det har været mere eller mindre tømt i ferien.

#Yngste barn har fået den store badetur, dvs. er kæmmet for  lus, har fået klippet negle og renset ører.

I den netop forgangne påskeferie er har vi* malet vores stue og vores soveværelse. Det betyder at alle møbler har været ude, alt er tørret/vasket af på både for-og bagside. 

Så selvom jeg altid er lidt smådeprimeret, når der siges farvel til en ferie og goddag til hverdagen, så er der rigtig meget godt at sige om hverdagens komme. 
Med denne herlige WulffMorgenthaler-tegning-tegning, vil jeg hylde hverdagslivet her post påske.



*Når jeg skriver at 'vi' har malet stuen, så er det ham, der har en vielsesring magen til min, der har udført selve malerarbejdet. Jeg har holdt butikken kørende, om man så må sige - sørget for frokost, kaffe, indkøb, aftensmad, underholdning af diverse børn og kammerater, samt føre tilsyn + løse opgaver med opvaskemaskine, vaskemaskine o.l.


torsdag den 29. marts 2018

Fan af

Ud over at være big time fan af påskeferie, så er jeg i denne tid også vild med:

Big little Lies
Fed HBO-serie, som alle andre muligvis har set, men som først er kommet ind i min verden for ganske nylig. Serien, en poleret, men under overfladen dramatisk thriller, er baseret på Liane Moriarty's bestseller af samme navn, har store navne på skuespillerlisten. Nicole Kidman, Reese Witherspoon og Laura Dern for bare at nævne tre. 
Vi har set den sammen, ham der har en vielsesring magen til min og jeg -  og vi var begge vilde med den. 

Billedresultat for big little lies



Blækhat af Sissel-Jo Gazan
Selvom jeg ikke er begyndt at læse i den endnu, så gør alene forventningens glæde mig til fan. Jeg har med største fornøjelse læst Sissel-Jo Gazans andre krimier og elsker dem. Har derfor travlt med at læse en anden bog færdig, så jeg kan komme i gang med Blækhat.


Blækhat af Sissel-Jo Gazan

Så længe jeg lever
Jeg har altid haft et crush på Ole Bornedal, og været vild med de fleste af hans film. Den biografiske fortælling om sangeren John Mogensens liv med op- og nedture er absolut seværdig, omend selve handlingen er lidt tynd - det er Rasmus Bjergs skuespil i rollen som John Mogensen så til gengæld ikke. Han spiller formidabelt!


Billedresultat for så længe jeg lever


Spiir
Budget-appen Spiir har jeg kendt til længe og hørt andre fortælle begejstret om, men vi er først lige begyndt at bruge den for en måneds tid siden, og du godeste hvor jeg ærgrer mig over, at vi ikke forlængst gjorde det. Hvis man på nogen måde har brug for bare lidt mere overblik over sine økonomiske eskapader, så kan jeg virke anbefale Spiir. 

Billedresultat for spiir



Chokoladetærte fra Arla
Se opskriften lige her
Smager himmelsk og er SÅ nem at lave. Hvad mere kan man forlange af en dessert?

Billedresultat for chokoladetærte



Takker
Det' ingen hemmelighed at jeg elsker Thomas Helmig. Er stadig på røven over teksten til sangen 'Takker' fra hans nyeste album. Jamen for fanden da!
Billedresultat for helmig takker


Hvis du nu skulle fremhæve en serie, en bog, en film, en app, en opskrift og et musikalbum, hvad ville du så vælge? Opfordring hermed sendt videre!

fredag den 16. marts 2018

Tiden

Tiden, den blodsuger, gør mine dage flygtige som billeder, der gled forbi mig, skriver Svend Åge Madsen i romanen 'Se dagens lys.

Ved ikke hvorfor det er det citat, jeg kommer i tanke om lige nu, hvor jeg har besluttet at poste nye på bloggen, men det hænger vel sammen med at jeg er meget væk for tiden. Væk fra skærm. Væk fra tastatur og skrivning. 

Hvor er jeg da så, tænker du måske, og det er et godt spørgsmål, der ikke kan besvares kort. Jeg er her. I mit liv, med min mand og mine børn. Jeg er på arbejde og på kursus og når jeg er derhjemme sover jeg eller hænger vasketøj op.

Og så går den ene uge efter den anden bare, og jeg får ikke rigtig stoppet op og reflekteret eller hvad man nu gør, når man stopper op. 

søndag den 18. februar 2018

Vinterferie18 #2

Noget af det jeg elsker allermest ved at have ferie er at vågne langsomt. Vi sover ikke længe i vores familie, og det først pip høres typisk før kl. 7. Så stikker Lillepigen hovedet ind til os, og siger noget i retning af 'God morgen, må jeg tænde for tv'et' og så dapper hun af igen, når hun har fået sit tilsagn. I virkeligheden kunne hun bare tænde, for  hun må altid gerne se tv om morgenen på fridage, men jeg synes det er så sødt at siger god morgen og spørger.
Mange gange er jeg allerede vågen, når hun kommer ind, og er jeg ikke, så bliver jeg det omgående, for jeg har altid været en skovl til at falde i søvn igen, hvis jeg først er blevet vækket. 
At være vågen er så langt fra det samme som at stå op -  og mellem de to begivenheder, kan der for mit vedkommende gå flere timer. Timer, hvor jeg ligger i min seng, mærker en ny dag begynde, mærker mig selv, min krop og mit humør. Jeg tænker klar om morgenen og det er sket rigtig mange gange i mit liv at en stor beslutning eller en god idé er skabt i min hjerne i netop denne stille morgenstund.
Udover at tjekke op på diverse sociale medier, elsker jeg også at læse i sengen.
På denne søndag morgen i et lille hyggeligt sommerhus i det vestlige Jylland, var jeg løbet tør for læsestof, så det blev en kryds-og tværs quiz i et gammel ugeblad, jeg kastede mig over. Da den var løst, lå jeg længe og kiggede ud af vinduet, kunne se græsplæne og himmel fra min seng, og to beslutninger formede sig i mit hoved:

1. Harry Potter-bogen, som jeg læser højt for Lillepigen skal læses færdig indenfor de næste tre dage. Vi har en aftale om at se filmen sammen, når vi er færdige med bogen, og det glæder hun sig megameget til.
2. Jeg vil afprøve 5:2 kuren. Jeg påstår at det er umuligt for mig at faste, men jeg ved det jo ikke, for jeg har aldrig prøvet det. 

Nå ja, og så er jeg jo simpelthen så godt gift, at jeg på storts set alle fridage, får serveret kaffe og også tit morgenmad på sengen. I dag bare kaffe, lige som jeg havde lyst til.




fredag den 16. februar 2018

Vinterferie18 #1

Og inden jeg fik set mig om var januar gået og februar på vej i samme retning. 
Virkeligheden, den hvor vi ser hinanden i øjnene, frygter og glædes sammen, den omfavnede mig og krævede mit nærvær. Jeg har berørt det ganske lidt her på bloggen, i mit levede liv har det fyldt næsten alt. 
Det er hende her, det hele handler om og hendes familie selvfølgelig, og vil du fange forløbets hovedpointer ind, så henvises der under artiklen til flere af de andre artikler, der er skrevet om sagen. 
Har du login til Politiken kan jeg på det varmeste anbefale dig at læse denne artikel. 

Nu er der ro på. Vores venner bliver ikke udvist det næste halve år, ja forhåbentlig bliver de det slet ikke, men kan skifte frygten ud med en permanent opholdstilladelse. 

Storepigen bestod både teori og  køreprøve i første hug. Mellempigen klaret 9.klasses projektopgave, Lillepigen er både sød og sjov, dog må vi bede hende forlade stuen, når hun for 117.gang øver sig i at rappe en eller tåbelig sang om mælk!?

Den sidste del af vinterferien tilbringes i et lånt sommerhus. Her er stille, mørkt og fredeligt, vi sover tungt og vågner sent. Spiller Sequence, ser Divergent-filmene og læser eller tegner.

Jeg spekulerer over bloggen her. Kan jeg holde den i live? Kan jeg undvære den? Vi får se.

søndag den 11. februar 2018

Flødeboller

'Du har spist flødeboller', halvråbte han forarget og måske også lidt misundeligt, forleden aften, da jeg kravlede under dynen, klar til at sove.

Jeg havde ikke spist flødeboller, jeg havde bare renset mit ansigt med kokosolie. 

søndag den 14. januar 2018

Dagen derpå

Er træt fordi
  • Et dejligt mennesker, holdt den herligste 50-års fødselsdagfest i aftes.
Husker tydeligt
  • At jeg drak vin som var det saftevand og dansede som en drøm

Undrer mig over
  • Hvilket dansemove, der har givet mig p****ondt i venstre skulder?
Griner højt ved tanken om
  • Den luftguitarsolo, jeg leverede til Volbeats sang 'forevigt'
Takker mig selv for
  • At jeg i sidste øjeblik skiftede de højhælede ud med flade. Mine fødder takker helt særligt.
Begynder straks at spare op til
Min egen 50 års fødselsdag. Jeg vil have et brag af en fest!

Ville egentlig godt have
Udrettet lidt mere denne søndag, men trætheden stiller sig konstant i vejen. Jeg orker ikke at hænge det vasketøj op!

Ser frem til
At komme på den anden side af aftensmad, og putning af Lillepige, så jeg selv kan gå i seng

Tænker på
At vi generelt alle samme burde danse noget mere

lørdag den 6. januar 2018

Atten for katten

Jeg har lige muntret mig med at læse et gammelt indlæg om mine nytårsforsætter fra 2013
Det der med at jeg har noget med tal er sjovt, for jeg har netop lige i dag sagt højt (til mig selv) at 2018 bliver et godt år. Alene af den grund at 18 er et virkelig smukt tal. Jeg kan bedst lide de lige tal. Jeg elsker de tal, der primært består af buer og cirkler og her må tallet 8 jo siges at være ret godt med. Jeg fylder 46 i '18. Det klinger!

Som en lille nytårsgave til mine læsere (hvis der er nogen, tøhø) har jeg skrevet dette nytårsdigt:


Så for katten, der var '18
En tid til dig, hvis du vil ha' den.
Vær ej slatten, men sov om natten
Husk at passe på ditten og datten.



lørdag den 30. december 2017

Mellem jul og nytår

Selvfølgelig blev det jul og stemningsbarometeret var ad flere omgange helt oppe på max. 

Dagene mellem jul og nytår er yndlingsdage. Efter skønne dage med huset fyldt med de sødeste gæster, har vi nu skiftet den hjemlige familiescene ud med tophyggeligt sommerhus i den vestlige del af Jylland. 

Og vi er kun tre. Ham, der har en vielsesring magen til min, Lillepigen og mig selv, sagde hunden.

Det er tankevækkende,  hvordan der sker noget med én mentalt, når man flytter sig fysisk fra et sted til et andet. Jeg opdager det som regel først, når jeg er landet i de nye omgivelser og det er ofte små ting, der får mig til at tænke over, hvor dejligt det er at være væk hjemmefra for en stund. Og det er ikke afgørende hvor langt væk hjemmefra jeg er eller i hvor mange dage. 

Vi forbereder os på at pakke 2017 ned, og mens vi gør det, går jeg tænker over at det på virkelig mange måder gik hen og blev et rigtig godt år. Jeg blev et bedre, stærkere og mere indsigtsfuldt menneske i 2017 og det er dælme stort at kunne sidde og skrive på årets næstsidste dag. 



torsdag den 21. december 2017

At være et ordentligt menneske

Indlægget her handler om at jeg siden sidste blogindlæg har været i de lokale medier, fordi jeg brænder for et sag langt ind i hjertet. Sagen handler om mennesker, der står mig nær og om at jeg synes det snart er på tide at vi får noget medmenneskelighed tilbage i dansk politik. Jeg beder om i denne søde juletid at det snart kommer på mode igen at været et ordentligt menneske.

Så kom juleferien til mig, eller jeg kom til den, nu er den her i hvert fald og vi er allerede på dag 1 svært gode venner, den juleferie og mig. 

De sidste par uger har været temmelig følelsesladede, fordi jeg igen har været aktiv i sagen om Mellempigens skønne veninde og hendes familie, der efter 8 år i Danmark står til udvisning. Sagen er lang og indviklet og fyldt med facetter, men for mig og mange af de mennesker, jeg er omgivet af her i vores lille lokalsamfund, er den forlængst kommet til at handle om noget, der rækker meget længere ud end bare denne enkeltsag. 

Jeg udtaler mig til sidst i dette indslag fra TV-SYD og fik i denne denne artikel fra Vejle Amts Folkeblad langt mere positiv respons end de negative, der selvfølgelig også kommer frem i sådan en sag. 

Juletiden i år kommer for mig til at handle særlig meget om noget så 'old school' som næstekærlighed og medmenneskelighed. For når vi mennesker rækker ud efter hinanden, sker der noget meget smukt og meningsfuldt.