tirsdag den 4. juli 2017

Læseferie

Ingen ferie uden det obligatoriske indlæg om hvilke bøger, jeg har planer om at læse.

På mit natbord ligger Hella Joofs 'Papmachéreglen', som jeg forleden aften klukleende læste færdig. Den er dejlig, feelgood og fyldt med Hellas gode og sjove råd, og har du ikke læst den, bør du gøre det. Bare fordi. Hella Joof skriver så personligt at jeg flere gange i teksten kunne høre hendes stemme for mit indre øre. 

På billedet her nedenfor ses de bøger, jeg vil læse i sommerferien. De tre øverste romaner samt samtalebogen 'Livsmodig' er alle farvelgaver, som jeg fik af søde kolleger, da jeg havde sidste dag på arbejde.

Jeg er allerede godt i gang med thrilleren 'Kærlighed for voksne', den er gribende og en sjov detalje er at meget af handlingen udspiller sig i Vejle-området. 

Fagbogen er af ren interesse og indholdet meget relevant for mit nye job. 

Hvad læser du i din ferie?

Ingen kommentarer: