søndag den 25. september 2016

Anders Agger igen

Selvom jeg allerede havde været til foredrag med ham én gang, her i byen, så tøvede jeg ikke et sekund med at sige JA, da nogle veninder spurgte om ikke vi skulle købe billetter til hans foredrag i Møllevangskirken i Århus i dag.

Og selvom den skønne hr. Aggers foredrag stort set var identisk med det, jeg allerede havde oplevet, ja selv et par af spørgsmålene fra tilhørerne var sågar de samme, så nød jeg hver minut af den dejlige mands superskarpe og vildt humoristiske betragtninger, de mange relevante overvejelser, han gør sug før, under og efter programmerne,  og den helt igennem ordentlige tilgang han har til alt, hvad han laver. 

Ovenpå mit første foredrag med mr. Agger skrev jeg dette indlæg.



 

fredag den 23. september 2016

Mysteriet om den forsvundne madpakke

Jeg pakkede den med lynets hast samme morgen. To skiver af mit hjemmebagte stenalderbrød, en avocado, et grønt æble fra haven, et kogt æg og en müslibar. I en klar frysepose med knude. Travl morgen, hurtigt ud af døren. Taske, nøgler, telefon, iPad, madpakke, hurtigt ud i bilen og afsted.
Ankom til arbejde i god tid, hængte jakke, stillede taske, lagde madpakke i køleskab. På nederste hylde.

Kl. 10 vil jeg spise æble og müslibar og åbner køleskab, men kan ikke få øje på madpakke. Leder længe, tømmer køleskabs-hylde, fatter intet. Madpakke er væk. Helt væk. Må ha' glemt den i bil tænker jeg, og går ud til bil. Lægger mig nærmest ned i bunden af bilen, undersøger under sæder, allevegne. Ingen madpakke. Går igen ind og leder i køleskab. Også det andet køleskab, hvor jeg ved den ikke er, men har nogen mon flyttet den? Aber nein. Ingen mad.
Begynder at overveje om en kollega kan have taget fejl af madpakkerne, men det er så usandsynligt at jeg mere hælder til en form for madpakke-tyveri, at nogen har taget den. Spist den. Ædt den. But why? Har så mange søde kolleger, det kunne de aldrig finde på. Og dog... Får mistanke, men skyder den straks til side, fordi min samvittighed melder klart ud: Sådan noget må jeg ikke tænke om andre. 

Skriver humoristisk seddel og hænger ind i køleskab: Efterlysing af madpakke. Signalement, æg og avocado.  Beslutter at give dusør til den, der kan frembringe oplysninger om, hvor fanden i hele hule helvede min mad er blevet af? Sult klæder mig ikke, jeg finder noget knækbrød, som jeg gnaver i arrigskab. 

Kl. 12 fyldes personalestuen af sultne madpakkefortærende lærere og pædagoger. Jeg drikker kaffe, mens jeg sultent skuler til de andres madpakker. Især æblet og avocadoen gør den genkendelig, men jeg spotter ingen med den kombination. Havde man nailet en kollegas madpakke, satte man sig nok heller ikke i offentlighed og spiste den.

Ved skoledagens ophør har jeg fået overbevist mig selv om, at min hukommelse må have spillet mig et puds, det passer ikke at jeg satte den i køleskabet på personalestuen, jeg må have glemt den derhjemme, og derefter glemt at jeg har glemt den. Så slemt står det til med at huske i en travl travl  hverdag, det må være sådan det hænger sammen. Den tanke giver mig en form for ro, og jeg glæder mig næsten til at komme hjem og konstatere at min madpakke står på køkkenbordet eller på den grønne kommode i entréen.
Det gør den bare ikke. Der er ikke skyggen af nogen madpakke i hele huset. Jeg begriber det ikke, men ender med at sige højt til mig selv, at jeg ikke vil spekulere mere over den skide madpakke. Nogen mysterier blir aldrig opklaret, sådan er det med dette, og jeg affinder mig med det. Det bliver jeg nødt til, har sådan set ikke andre muligheder. Sagen uopklaret.

Min madpakke forsvandt på mystisk vis i dag, fortæller jeg min familie ved middagsbordet. Ordet madpakke får husets yngste til af afbryde mig: Mor, hvorfor havde du egentlig givet mig æg og avocado med i lille-madpakke, når du ved jeg ikke kan lide nogen af delene? 

lørdag den 17. september 2016

Hvad jeg i øvrigt mener om

Voksne mænd med bøllehat?
Få den af! Ganske enkelt. Du ligner ikke en bølle, du ligner en nar. 

Johanne's huskøb?
Hvis Johanne har pengene, må hun købe lige hvad hun vil, og så gider vi altså ikke hverken tale eller høre mere om det. Pas jeres egen butik og lad Johanne være i fred.

Vild med dans?
Kan man virkelig danse med sådan en frisure, spurgte Lillepigen da skønne dejlige Thomas Buttenschøn gik på gulvet. Og ja, det kan man, det stod lysende klart. Vi er fans!

Stenalderbrød?
Jeg forstår fuldt ud, hvad det går ud på, og jeg er helt med på at det er godt og sundt, MEN: Jeg får kvalme af bare et enkelt stykke? Kan ikke lide det! Tror det er mængden af æg, der gør det. ØV. 

Friskpresset æblemost af egne æbler fra haven?
Det er himmelsk. Intet mindre.

Donald Trump?
Hvis han var et stykke mekanisk legetøj, ville jeg omgående tage batterierne ud af ham, og lægge ham i en kasse på loftet.

At vi skal til Amsterdam i efterårsferien?
Can't wait!

Vejret de forgangne uger?

For varmt. Alt for varmt. Den slags vejr virker kun for mig, hvis jeg befinder mig ved vand, siddende i en liggestol med noget køligt at drikke indenfor rækkevidde.

Mit nye ur?
Megafedt. Jeg har købt en kinesisk kopi af Vivofit-uret, mit hedder Veryfit, hæ hæ. 

Jeg har kun haft det i en uges tid, men er fan. Tjekker nu flere gange dagligt (ud over klokken), hvor mange skridt jeg har gået, hvad det svarer til i kilometer, min puls og hvor mange kalorier, jeg har forbrændt. Det viser sig at jeg har lidt for mange dage, hvor jeg er en doven hund, så det må vi se at få gjort noget ved.

Andet, du vil høre min mening om?




søndag den 11. september 2016

August, hvor blev du af?

Det føles lidt skørt, men når jeg stiller mig selv det spørgsmål (august, hvor blev du af?), så er jeg meget i tvivl om, hvad svaret er?
August 2016 forsvandt i raketfart rundt om hjørnet, og jeg stod tilbage og nåede simpelthen ikke at se dens røv for bare skosåler, fatter ikke hvor den blev af?

Lidt fatter jeg dog - og det er at august er lig med skolestart, og jeg ved også at jeg ikke er den eneste folkeskolelærer i verden, der oplever lige netop starten på et nyt skoleår, som en rasende travl periode.

Men hvad lavede jeg i august, når jeg ikke var på arbejde? 

Here goes:


  • Sov og spiste
  • Gik rundt og sagde 'Hey, hvor havde vi bare en dejlig sommerferie.
  • Vænnede mig til tanken om at mine tre piger nu går i 2.g, 8.klasse og 2.klasse. Time flies!
  • Afleverede yngste barn i skole, hentede samme barn i SFO, kørte barn til svømning, fulgte barn til gymnastik
  • Fik gang i motion 3 x ugentlig ovenpå en sommerferie, der var nådesløs set i  badevægtsperspektiv.
  • Printede madplaner, købte ind, skabte overblik og fik styr på generel familielogistik.
  • Lå i sofaen og klynkede med træthedshovedpine og nakkespændinger.
  • Lå på gulvet og lavede afspændingsøvelser, jvf. oventstående.
  • Læste Donna Tartts roman Stillidsen, og knuselskede hver eneste kapitel.
  • Skar ned på kaffe og drak grøn te, meget!
  • Bandede over OL, der fyldte lige rigelig ovenpå en sommer med både EM i fodbold og Tour de France.
  • Glædede mig til venindes bryllup på Sjælland og fik en skøn weekend til at gå med det.
  • Kæmmede og aflusede tre langhårede døtre + eget lange hår.
  • Deltog i en spændende tværfaglig temadag om børn i familier med alkoholpolitikker.
  • Deltog i et kursus om at være lærer for et synshandicappet barn
  • Arrangerede et boligbytte med en familie i Amsterdam i efterårsferien. Fem dage. Flyver fra Hamborg. Bliver så godt.
  • Fik min surdej op at køre igen og bagt de lækreste rugbrød.
  • Sov og spiste lidt mere.