lørdag den 22. oktober 2016

Amsterdam 2016 #2

Som mange  måske allerede har luret, er vi en ret aktiv familie, der elsker at opleve og se noget, når vi rejser. 
Ham, der har en vielsesring magen til min er helt generelt rastløs af natur, og sidder ikke stille ret længe ad gangen, og jeg vil bare gerne udvide min horisont og lære noget om de steder, vi besøger. 
Børnene er vant til at vi suser omkring, men vi lytter også til deres ønsker, hvis der er noget særligt, de gerne vil.
På denne tur er der indkommet en del ønsker (vi har teenagepiger, don't forget) om tid til at gå i butikker, og mulighed for at fyre nogle lommepenge af, og det har vi taget højde for. 

Vi har lagt ét fast sight ind pr. dag. 
Første dag var det cykeltur, og i går var det et besøg på muséet Anne Franks Hus. Vi talte allerede om det museum, da vi var i Amsterdam for 4 år siden, men da havde vi ikke fattet at der er 3-4 timers kø til indgangen, hvis man ikke har booket billetter hjemmefra. 
Jeg lovede Storepigen og Mellempigen at vi ville besøge stedet næste gang, vi kom til Amsterdam. 
Så billetterne var booket hjemmefra og når man booker, vælger man et ankomsttidspunkt, som billetten så gælder til, og man kan dermed springe køen over og gå lige ind. Smart!

Vi sov længe, hyggede om formiddagen, jeg læste, pigerne spillede Wii og manden (den rastløse) gav sig til at støvsuge. Efter frokost tog vi med sporvognen til centrum og fandt det berømte hus, hvor Anne Frank og hendes familie i årevis gemte sig for nazistene.


For at give Lillepigen en chance for at få noget ud af besøget, havde jeg ved flere lejligheder i tiden op til brugt lidt tid og energi på at give hende en for-forståelse (ja, sorry børn, jeres mor er lærer!). 
Jeg havde fortalt hende om Anne Frank og hendes familie, om jøder, om Anden Verdenskrig, om Hitler, nazisme og hvorfor de måtte gemme sig for tyskerne, og aftenen før besøget så vi sammen en udsendelse om Anne Frank, jeg havde fundet på YouTube. 
Og jeg formåede endda at oversætte fra engelsk, samtidig med at jeg besvarede alle den 7-åriges mange spørgsmål, mens vi så udsendelsen.

Således godt forberedt lod vi os suge ind i historien om den unge Anne, der i de mørke, stille indespærrede år betroede sig til den dagbog, der siden den udkom i 1947 har været kendt verden over. 
Både Storepigen og Mellempigen har læst dagbogen, (indrømmelse: Jeg har så ikke læst den, men vi har den derhjemme, så det vil jeg få gjort) og synes det var ret syret og spændende at gå rundt i lige præcis dét hus, og ikke mindst op på loftet, hvor den tyskfødte jødiske pige nedskrev sine inderste tanker, og drømme om et bedre liv i en fredelig verden. 
Det var kun faderen, Otto Frank, der overlevede krigen. Moderen og de to døtre døde af sygdom i Therezienstadt, hvor de blev sendt hen, efter at deres gemmested blev afsløret. 

Jeg tog ingen billeder under besøget, havde rigeligt at gøre med at læse, oversætte, forklare osv. til den 7-årige, som var meget opslugt undervejs, omend hendes tur gennem huset gik lidt hurtigere end de store pigers. 

Men her kommer et stemningsbillede fra en hyggelig gade, hvor vi efterfølgende fik en kold forfriskning på en hyggelig bar. 



fredag den 21. oktober 2016

Amsterdam 2016 #1

Postkort fra vidunderlige og dejligt flippede Amsterdam.
 Vi er rejst hjemmefra på en bølge af kompromisser. Det mest omfattende kompromis er nok selve transporten hertil. Fordi jeg ikke ville være med til at køre i bil hele vejen herned, kiggede vi efter billige flybilletter. Fordi der ikke var billige flybilletter fra Jylland, bookede vi fly fra Hamborg. Og kørte de tre timer hjemmefra og til Hamborg. Men fordi det koster kassen at parkere i Hamborg Airport, reserverede vi en p-plads 20 minutters kørsel fra lufthavnen. Kørsel, der foregik med minibus og meget sur chauffør (turen var inkluderet i lejen for p-plads, og prisen var langt under halvdelen af p-prisen i lufthavnen). 

Rejsen til således til at omfatte:

Bil hjemmefra og til  p-plads nær Hamborg Airport.
Shuttlebus fra p-plads til lufthavn.
Fly til Amsterdam (50 minutter)
Tog til fra Schipol Airport til  Amsterdam Central Station.
Tram (sporvogn) til forstaden Ijburg, hvor vi bor.

Men ved I hvad - det var en herlig og spændende rejse, og lagde man både min og børnenes begejstring sammen, opvejede det næsten mandens hovedrysten over, at vi ikke bare kunne køre hele vejen. Tænker man på tid og penge giver hans hovedrysten fint mening, men anlægger man et perspektiv, der indeholder komfort, oplevelser og afveksling  - ja så lader jeg meget gerne bilen stå en anden gang. Jeg elsker det! 

En anden god ting er, at vi kun rejser med håndbagage. 
Det betyder i praksis  at alt hvad jeg skal bruge i de fem dage, vi er afsted, befinder sig i denne prikkede EastPack-rygsæk. Ud over det tøj jeg rejste i (havde selvfølgelig sweateren og støvlerne på), så er der strømper, underhylere, et par jeans, en langærnet bluse og tre T-shirts. Og en mini toilettaske med tuber og flasker i små rejsestørrelser. 
Det bor tilsyneladende en stor (lille?) minimalist inde i mig, for der suser en stærk følelse af frihed og velvære igennem mig, når jeg konstaterer at jeg har ALT hvad jeg skal bruge i den lille taske. 
Hvorfor i himlens navn plejer jeg så at slæbe så meget med på vores ferier? Det er slut! 


Vi ankom til Amsterdam sent onsdag aften i tæt mørke. Og selvom vi selvfølgelig havde set billeder af 'vores' hus, så var det med masser af 'wouw' og 'yaaayy' og 'næh, nååhhh,  seeee', da vi trådte ind her. Vi bor i et 2-plans rækkehus, som ligger helt ud til én af Amsterdams mange kanaler. Vi er 15-20 minutter fra byens centrum, og området er funktionelt, fancy, flippet og ret så fantastisk. 
Udsigten fra stuen bjergtog os alle fem, da vi glade og spændte stod op torsdag morgen. Og lavede pandekager til morgenmad, smurte sandwich og pakkede taske med drikkevarer og snacks til dagen. 




På den første dag havde vi hjemmefra booket en tre-timers guidet cykeltur rundt i byen. På byferier synes vi det er fedt at bruge den første dag på at skaffe os en slags overblik over byen - og da vi var i Amsterdam for 4 år siden, tog vi en af turistbådene på en byrundtur, så det skulle være noget andet denne gang. 

Vi valgte firmaet 'Yellow Bikes', fordi de ikke havde en nedre aldersbegrænsning på børn - det havde de andre bureauer, vi kiggede på. Nogle tillod ikke børn under 11 år og et enkelt tog slet ikke børn med på deres ture
Lillepigen er med sine næsten 8 år en meget garvet og sikker cyklist. Hun cykler hver dag derhjemme og er god til at navigere, holde overblik og koncentrere sig. Det vidste vi - og derfor turde vi godt tage hende med. Jeg skulle lige tage tre dybe vejrtrækninger på det faktum, at der ikke er noget, der hedder cykelhjelm i Amsterdam. Vi har set en million cyklister, men ikke én eneste med hjelm. 



Cykelturen varede 3 timer inkl. pauser, hvor vores søde unge guide fortalte om de steder, vi stoppede ind ved undervejs. 
Og selvom regnen silede ned på turens første halvdel, var det en supersjov oplevelse. 
Vi susede ad smalle gader, langs kanaler, over broer, rundt om hjørner - og mange steder i ret hektisk trafik! Især scootere der kom susende bagfra og overhalede os, gjorde mig lidt nervøs indimellem.

Vi har helt sikkert set mega dumme og turist-agtige ud på gule cykler og iført gule regnslag, men det var en herlig tur. Fed og aktiv måde at komme rundt i byen på, fremfor når man passivt læner sig tilbage i en bil, en bus eller en båd. 


Efter turen var især børnene trætte - og vores kinder og næser var røde af frisk blæst og regn. Egentlig ville vi være blevet i byen og spist ude, men en hurtig familierådslagning viste at vi allerhelst bare ville hjem til huset og få varmen og slappe af. Så det gjorde vi. Og købte ind til pasta og kødsauce på vejen. 

mandag den 17. oktober 2016

Ferie, we like!

To år regnede vi os frem til at der var gået siden sidst! To år Mulle, siden ham der har en vielsesring magen til min og jeg var på weekendtur, bare os to. Det var i september '14, hvor vi havde en forrygende dejlig weekend sammen i Berlin.

Når fakta nu er at tid alene sammen er flødeskum på vores ægteskab, hvorfor tager vi så ikke afsted på den slags ture oftere? Svaret er nok en kombi af fortravlethed, økonomisk prioritering og fravær af initiativ (fra os begge), og så har især jeg i årenes løb (da børnene var yngre) haft noget med, at når jeg kun var sammen med mine ældste børn hveranden weekend, så føltes det 'forkert' at tage væk fra dem. Nu er de så store, at de er skideligeglade - og denne gang ramte vi en weekend, hvor de alligevel var hos deres far. Lillepigen blev sat af i Århus hos mormor og morfar, og vi drønede så nordvest på til the area of Sallingsund. 

Hotel Pinenhus var okay, men ikke meget mere end det. Udefra ser det flot ud, og man imponeres da også over så nyt og velholdt der er i receptions- og restaurantområdet. Det er tilsyneladende renoveret i nyere tid. Det samme kunne man så ikke sige om værelserne. Det, vi boede på var ikke bare grimt og brun-mønstret, men virkede gammelt og nedslidt. Det trak ind af vinduet, og jeg frøs mig i søvn begge nætter.  Badeværelset mindede mig om det, jeg engang havde, da jeg boede på kollegie på Amager i 1991! Ikke imponerende!

Men ved I hvad? Den fireretters i restauranten var super (omend kold agurkesuppe aldrig kommer på listen over mine favoritforretter, men det kunne de jo ikke vide), hvidvinen var kold og lækker og selskabet var i top. Vi spiste længe og snakkede meget fredag aften - med udsigt til lys fra billygterne over Sallingsundbroen.

Lørdag morgen sov vi længe. Helt til 7.30! Ha! Ned i hotellets restaurant og have superlækker varieret morgenbuffet, og derefter op på sengen og slå mave og læse i en times tid. 

Lørdagen gik henholdsvis med strøgtur i Nykøbing (hyggelig by, plastret til i Halloweentema, selv statuerne på torvet var klædt ud) og senere kørte vi ud til Spøttrup Middelalderborg. Fed gammel borg med masser af spændende fortællinger fra middelalderen - absolut et udflugsmål værd, og meget gerne med børn!
Jeg fik taget et billede lige inden regnen begyndte at sile ned!





Efter besøget på borgen var klokken en hel del over frokosttid, så vi kørte til den lille by Glyngøre, kun for at konstatere at her var intet at komme efter. Og det lidt der var, var selvfølgelig lukket. Videre til Nykøbing igen, og efter at have snust lidt rundt i byen, faldt valget (stærkt påvirket af rumlende maver) på The American Diner. 


Kl. var nu 15 og vi var skrupsultne. Min kære mand faldt over denne annonce i menukortet, men inden han nåede at sige en lyd, havde jeg skrækslagent råbt: 'Det gør du bare ikke!

Og nej, det gjorde han ikke.




Han spiste en anden stor okse-fætter, mens jeg gumlende arbejdede mig igennem denne kyllingeburger. Én af de bedste jeg har fået i årevis!

Efter kaffe og lidt mere gåtur tumlede vi mætte og glade tilbage til hotellet, regnen piskede ned nu, og lørdag aften blev tilbragt arm i arm med øl, chips og chokolade, Breaking Bad på Netflix og en film, der var i tv.  Lyder det kedeligt? 

Det var alt andet end kedeligt, det var lige hvad vi trængte til.

I dag er jeg hjemme med pigerne, vi skal rydde op og gøre rent (og de er alle tre beordret til at hjælpe mig), således at her ser ordneligt ud, når en hollandsk familie ankommer her onsdag aften. Omtrent på samme tid som vi ankommer til deres hjem i forstaden Ijburg i Amsterdam.

onsdag den 12. oktober 2016

Sove to gange mere og så er det efterårsferie

Så kom det, efteråret, og jeg sov muligvis lidt i timen, for jeg opdagede faktisk ikke, at det kom.
Pludselig var det der bare - med kolde fødder, lidt for tynd jakke, mørke morgener og silende regn. 

Vi tænder op i brændeovnen, trækker slumretæppet godt op og producerer pænt store mængder af hverdagshygge.
'Vi skal da snart have pandekager en aften', hørte man fx min mund sige, mens jeg ryddede af efter aftensmaden. Aftensmad, hvor jeg spiste tre frikadeller og fyldte resten af tallerknen med spidskålssalat, for jeg er så sund så sund og uhaaa nej kartofler, jeg spiser skam ikke kartofler, for jeg vil så gerne smide nogle kilo, forstår I? Men trangen til pandekager er saftsusme svær at holde fra døren, når den først har stukket snuden ind.

Der sker så mange gode ting - så var jeg til foredrag om kærlighed med en ægte og meget meget klog og helt sikker vildt kærlig kvindelig filosof, der har forsket i kærlighed og skrevet en bog om det, så var jeg til Gospel-Workshop en hel dag på en højskole her i nærheden, en fantastisk dag der sluttede med en stor gospelkoncert i kirken, og et par dage efter suste jeg så til Fredericia, hvor en dejlig ven havde inviteret mig til at se musicalen Klokkeren fra Notre Dame. (Skynd dig at købe billetter, hvis du bor i noget, der bare tilnærmelsesvis ligger i nærheden af Fredericia.)

På fredag tager jeg med åbne arme imod en længe ventet efterårsferie, og samme dag smutter ham, der har en vielsesring magen til min og jeg på weekendtur til Hotel Pinenhus, og det bliver da for fedt. Fireretters gourmetmiddag, spa, gåtur langs vandet hånd i hånd og mulighed for rent faktisk at føre en SAMTALE uden afbrydelser. 

Når vi vender hjem på søndag er det for at vaske, pakke og gøre rent i huset, for onsdag rykker en hollandsk familie ind her, ca. samtidig med at vi ankommer til deres hus i Amsterdam. 

Så her er nok at gøre, men jeg hænger i, hænger på og hænger ved. As always.


søndag den 2. oktober 2016

Rigtig søndag

Sidder i en den grønne sofa ved vinduet i vores hyggelige stue, udenfor siler regnen ned. Megaheldige var vi, Lillepigen, ham der har en vielsesring magen til min og mig, for vi var lige trådt ind ad døren efter formiddagens indsamling for Røde Kors, da det begyndte at regne.  
Nu slapper vi af med hver vores gøremål inden vi kl. 15 tager i biografen og ser 'Den Lille Prins', en historie jeg har elsket højt, siden jeg i gymnasiet læste den for første gang. 
På fransk. 
Kender du Den Lille Prins? Det er ham med citatet: Man ser kun rigtigt med hjertet, det væsentlige er usynligt for øjnene / On ne voit bien qu'avec le coeur, l'essentiel est invisible pour les yeux.

Vi er lidt søndagsflade, men på en dejlig afslappet måde, havde søde gæster til klokken noget over midnat og antallet af tomme vin- og ølflasker på køkkenbordet, forklarer nok meget godt, hvorfor jeg havde lidt ondt i hovedet, da jeg vågnede i morges.
I aften står den på resterne fra den lækre kyllingegryde, vi lavede i går, Bedrag på DR1 og Toppen af poppen på TV2. Rigtig søndag.


lørdag den 1. oktober 2016

Af hjertet tak til


  • Programmet Vild med Dans, for at have hjulpet mig til at komme i tanke om, hvor fedt Thomas Buttenschøns musik er. Har gjort rent til 'Cana's album hele formiddagen'.

  • Arbejderbevægelsen der i 1974 fik gennemført at 'lørdagsfri' blev almindeligt for de fleste løntagere. (Kan i den forbindelse lige nævne at det først var i 1987 at arbejdsugen blev reduceret til 37 timer. Før det hed den 39 timer, i 1974 var det 42 timer, og i 1966 var det 44 timer.)
  • De gæster vi har inviteret til i aften, fordi de har lyst og tid til at komme.
  • Ham, der har en vielsesring magen til min, fordi han tager med Lillepigen til fodboldstævne, og dermed giver mig et par timers alene-tid herhjemme.
  • Mig selv, fordi jeg ikke spiste hele Rittersport-pakken i aftes (altid den røde: Den med mørk chokolade og marcipan). Det betød at jeg kunne toppe både morgenmad og frokost med et stykke chokolade.
  • Lillepigen, for konstant at gå rundt og synge Shaka Loveless' nummer 'Tomgang', og hver gang synge 'KARPERINGS-PLADSEN den er stadig tom...', jeg elsker det.

God lørdag til alle jer, der læser med her!

(Og også til jer, der ikke læser med, I skal også have en god lørdag...)