søndag den 28. februar 2016

Søndagstip #1

Udfordring:

Du spiller kort med en makker, der bøvler med at holde sine kort på hånden, fordi hans/hendes hånd er for lille til at holde mange kort.

Løsning:

Du finder en æske med låg, et brætspil er perfekt, og vender æsken på hovedet. I mellemrummet mellem låget og æsken sætter din makker sine kort fast - og vupti kan der spilles kort uden irritation og bøvl med kort der falder ud af hånden.





For fremtiden vil jeg rundhåndet uddele søndagstip til højre og venstre. Men kun om søndagen, og jeg lover ikke at det bliver hver søndag.
Det må være på tide at alle mine små tips og fifs kommer i omløb i verden. 


lørdag den 27. februar 2016

Løbetid

Når nu fakta er at jeg har prøvet til tusind gange, opgivet næsten ligeså mange, og i det hele taget synes at løb er skidesvært (især i optræningsfasen), og i øvrigt også vildt hårdt, hvorfor er det så at jeg bliver ved. Og ved. Og ved med at starte løbetræning op, følge diverse løbeprogrammer og tilsyneladende aldrig opgiver håbet om at være 'én der løber'?

Jeg dyrker jo andre former for træning og motion. Går på hold i træningscenteret to gange om ugen, og tager jævnligt en svømmetur eller en lang gåtur. 

Men lige meget hvilke andre aktiviteter, jeg vælger, så er der ingen af dem, der kan give mig det en løbetur giver mig.

Derfor hænger jeg i og bliver ved. Kæmper, knokler, sveder som et svin, bliver forpustet så jeg er ved at kaste op, og vakler på de ømmeste ben i dagene efter. Indtil den kommer. Formen, rutinen, øvelsen. Som er så fantastisk at være i, og som giver mig energi og en krop, der føles rar at bo i. 

Den største grund til at jeg holder fast i at jeg vil være god til at løbe, er at løb ud over fantastisk god motion giver mig frisk luft og tid i naturen. 

Ingen indelukket sur hørm af gammel karklud og sved som i træningscenteret, men derimod frisk dansk landluft lige ind i hovedet, blæst i håret og måske endda regn i ansigtet. Det føles SÅ meget bedre!

På en løbetur i naturen er jeg i pagt med vejret, årstidernes skiften, tidspunktet på dagen, og jeg mærker simpelthen mig selv på en måde, jeg ikke har oplevet ved andre motionsformer, heller ikke cykling som ellers må kunne noget af det samme.

I dag løb jeg til Thomas Helmigs album El Camino. 
Det kom sig af at jeg i morges færdiglæste Kirsten Jacobsen Helmig-biografi Helmig og kærligheden, og var blevet meget optaget af afsnittet om tilblivelsen af albummet El Camino. Og nød udsyn som disse:  










søndag den 21. februar 2016

Og der er kun fire uger til påske

Vi har haft en kat i huset i dag. Og jeg fik lært den at spille Sequence.



En anden sindsoprivende begivenhed på denne søndag, der ellers på alle måder har været meget lidt spændende var denne scene, der udspillede sig i eftermiddag:

Ham, der har en vielsesring magen til min var endelig blevet færdig med at male gulvet i vores soveværelse - og var hoppet en tur under bruseren i (badeværelset i) kælderen.

Mand,højtråbende fra badeværelse: Skaaaaaaaat???
Mig: Jaaaaaaahhhh?
Mand: (stemmen en lille smule desperat): Vil du se om der hænger noget af mit tøj på tørrestativet, helst noget tørt?
Mig: Øh ja, det vil jeg, men du  har da masser af rent tøj i dit skab i soveværelset?
Mand: Ja, men jeg er lige kommet i tanke om at gulvet i soveværelset er nymalet, så jeg kan ikke komme hen til mit skab før i morgen, når malingen er helt tør.

Heldigvis havde han da masser af både rent og tørt tøj på tørrestativet, vi var ellers begyndt at joke med, hvordan han i morgen tidlig, i allerbedste Chris-og-Chokolade-fabrikken-stil, kunne blive nødt til at ringe til sin chef, og forklare at han ikke kom på arbejde, fordi han ikke kunne få tøj på af den årsag at gulvet var nymalet hen til hans tøjskab :)




Vinterferien er slut, og jeg har nydt især den sidste halvdel, hvor de syge var blevet raske og pigerne og jeg kom lidt på tur.
Jeg er klar til hverdagen i morgen, og der er kun fire uger til påske!

lørdag den 20. februar 2016

Hjem

Nå, ingen af jer turde gætte på, hvorfor jeg havde en frossen mørbrad liggende i vasketøjet?


På facebook, hvor jeg også delte billedet, var der én, der helt rigtigt gættede at billedet vidnede om en distræt husmor, der var i gang med 27-28 gøremål på samme tid. 
Fryseren og vaskemaskinen står begge i vores kælder, så det var ligetil at placere mørbraden i tøjet, mens jeg lige fik styr på noget andet. 
Men så var det jeg kom fra det vasketøj igen, og da jeg længe efter kom i tanke om at jeg skulle have hængt det tøj op, og sjoskede ud til det, skreg jeg af skræk ved synet af, hvad jeg i første omgang troede var en afhugget arm eller noget i den dur. Hahhaa!

--------------------------------------------------------------------


Er hjemme igen efter dejlige dage i Århus sammen med mine piger. 


Dage fyldt med lutter gode sager: Aros, Moesgaard Museum, fastelavnsboller, mormor og morfar.

We like.


Fra kamerarullen:



Diller Trans er altid sjov. Altid. 





A new dynasty created in China. 

Aros har en rigtig spændende udstilling med kinesisk kunst.




Det nye Moesgaard Museum var ligeledes en stor oplevelse. Jeg debuterede i museet, som er så stort at man slet slet ikke kan rumme og se det hele i løbet af et besøg, så jeg glæder mig allerede til at komme derud igen.
Lillepigen synes også det var rigtig spændende, dog var der flere ting, hun ikke turde gå hen til, fordi det var for uhyggeligt. Og i grunden var jeg enig, jeg har også altid syntes at Grauballemanden så skummel ud.

For slet ikke at tale om ham her? 


tirsdag den 16. februar 2016

Quiz

The owls are not what they seem!
(Mit forever yndlingscitat fra Twin Peaks!)

Men hvad er de så? 
Hvad foregår der her? 
Forklaring?
Der er en. 

Kan du gætte, hvad det her billede handler om?

mandag den 15. februar 2016

Stille feriedage

'En virus der bare skal brænde ud af sig selv', var lægens ord, da jeg her til morgen var omme med Lillepigen, der nu på 4.døgn har høj feber. De sidste to nætter har ikke givet os meget søvn, for det lille skravl hoster og hoster, så det er helt forfærdeligt. Lægen lyttede på lunger og kiggede i ører, og der var heldigvis intet unormalt.

Vinterferien er derfor startet meget stille ud her på matriklen, men heldigvis har vi ingen planer lagt de første dage... Manden i huset har ikke ferie, så det er pigerne og jeg, der er hjemme.
Vi har aflyst en tur i svømmehallen, og mens den syge ligger brak med (heldigvis flere og flere) momentvise opture, der fordrer iPad eller TV, tuller vi andre rundt og vasker tøj, rydder op, læser og diverse andre småting. 

Om alt går vel, tager pigerne og jeg til Århus på onsdag. 
Hjem til Århus.

søndag den 14. februar 2016

Fifty shades of vinterferie

Jeg har glemt, hvorfor jeg tog beslutningen om at jeg nu ville læse den erotiske bestseller 'Fifty Shades of Grey'. Det er en omgørelse af den beslutning, jeg tog, da bøgerne udkom og jeg læste anmeldelser: At jeg ikke ville læse dem.

Nu er jeg snart færdig med den tredje bog, og jeg kan allerbedst sammenligne læseoplevelsen med de lægeromaner, jeg med stor fornøjelse speed-læste et hav af i min pure ungdom. Med den forskel at hvor der i lægeromanerne blev kysset, krammet og 'han tog hende i sine stærke arme', så knaldes der konstant og meget sprogligt udpenslet i disse bøger.
Den unge smukke Anastasia Steele og hendes mr. Grey har vild hed sex flere gange om dagen - med og uden diverse remedier og legetøj, og de når hver eneste gang, de knalder, begge to helt uanede orgasmehøjder. Flere gange i træk.

Fifty Shades of Grey er litterært noget så elendigt, at jeg ikke ved om jeg skal grine eller græde over det. 
Både fortælleteknisk, kompositions- og plotmæssigt er bøgerne helt til grin, så hvorfor fanden har jeg - tillige med 80 millioner andre læsere verden over, så alligevel både moret, hygget og godtet mig gennem de tre bøger 'Fanget', 'I mørket' og 'Fri'?

Det er virkelig et godt spørgsmål! 

Det helt korte svar er: Fordi det er god underholdning! 

Skal jeg uddybe svaret bliver det noget med:

For det første var jeg nysgerrig på det erotiske indhold... altså hvor hardcore sex snakker vi om? Hvor mørkt og erotisk kan det blive med en 21-årig, jomfru, der intet aner om den side af voksenlivet? Det må du selv læse bøgerne, for at finde ud af :)

For det andet er der i fortællingen en underlæggende historie om, hvorfor og hvordan Christian Grey er blevet til den mand, han er - og den historie blev jeg sgu lidt fanget af ... i hvert fald så tilpas meget, at det drev mig igennem den første bog, hvor jeg faktisk flere gange nøjedes med at skimme de helt utrolig mange sexscener, fordi det blev for kvalmende og for overdrevet ... I bog 2 er den del meget bedre afbalanceret med selve handlingen, og i bog 3 kammer knalderiet helt over igen. 

For det tredje fordi fortællingen er et eventyr. Et vaskeægte eventyr. Eventyrene prikker til vores forestillingsevne, vækker vores drømme og giver os lov til at fantasere om en verden, hvor det gode altid er godt, det onde altid ondt og hvor det er stensikkert at det ender godt. 

Prinsen på den hvide hest er i dette tilfælde en stinkende rig forretningsmand i en helikopter, men hele set-uppet er så langt fra realistisk, at det føles helt rigtigt at lægge eventyr-skabelonen ind over. 

Efter at have overvundet farlige prøver, får prins Grey endelig sin smukke prinsesse, og sammen kæmper de mod hekse, trolde og andre væsener, der truer deres lykke.

Og langt langt inde i mig, en 44-årig oplyst folkeskolelærer med mand og tre børn og nok noget nær verdens kedeligste liv, så blev der skisme da pirret til en meget hengemt og glemt prinsessdrøm a la Christian Grey :Tænk at blive hentet i helikopter af en gudesmuk, veltrænet mand, der både er omsorgsfuld, gavmild og kærlig - og fløjet et romatisk sted hen og spise tre luksus gourmetretter, og derefter båret ind i elevatoren og op på værelset på et luksushotel og udsat for elskov af helt svimlende dimensioner. Hæ hæ hæ!

Bliver nok også nødt til at se filmene!

Har du læst bøgerne og set filmen? Kommenter meget gerne!




onsdag den 3. februar 2016

Mor til en 16-årig

Når jeg ser på min 16-årige datter, ser jeg en smuk, sød, kærlig og omsorgsfuld pige, der er i fuld gang med at træde både små og store skridt på vejen ind i voksenlivet. 

Jeg ser hvordan hun vokser som menneske og udvikler sig med lynets hast i sine nye rammer som gymnasieelev. Af og til ser jeg også et blik i hendes øjne, et træk ved munden eller bare en bevægelse, hun gør med hovedet som på et splitsekund bliver en teleport til et spejl, hvori jeg ser mig selv som 16-årig. 
Og i det billede af mig selv, mærker jeg hvor sårbar og skrøbelig den 16-årige også er. 

Jeg mærker i billedet af mig selv som 16-årig hvor store krav store, der bliver stillet til mig, dels af mine omgivelser, men først og fremmest af mig selv: Krav om at klare mig godt, være en god datter, en omsorgfuld storesøster, en sjov og festlig veninde og en arbejdsom, flittig og højtpræsterende gymnasieelev.

Jeg mærker og tydeligt angsten for ikke at slå til, følelsen af både at være og at se helt forkert ud, usikkerheden over om det jeg gør eller siger nu lyder dumt eller om de andre synes jeg er pinlig. 

Var det sjovt at være 16? Ja, det var det da heldigvis rigtig meget af tiden, men det var sgu også svært og hårdt!?  

At være mor til store børn, ja næsten voksne børn, rummer så mange andre og på alle måder meget større udfordringer end at være mor til små børn - og jeg er taknemmelig for at man jo heldigvis udvikler sine forældrekompetencer i takt med at ens barn/ børn bliver ældre. 

Når jeg ser på min 16-årige datter prøver jeg intenst at huske, hvordan og hvornår min mor sagde de ting, jeg havde allermest brug for at høre, da jeg var 16.

En teenagemor må nemlig ikke være for omklamrende, men for guds skyld heller ikke det modsatte. Hun skal interessere sig uden at snage, støtte op uden at blande sig - og lære at give slip uden at kontrollere.  

Teenagemoren må så i øvrigt heller ikke tale for højt, grine upassende eller spørge om vej på en dum måde. 

mandag den 1. februar 2016

Ups.

Lærer (mig) til elev i 2.kl:
Sæt dig nu på din plads, altså!
Elev: Det kan jeg ikke.
Mig: Sikke noget pjat med dig, sæt dig hen på din plads, når jeg beder dig om det!
Elev: Jamen det kan jeg ikke...
Mig: Og hvorfor er det så lige at du ikke kan det?
Elev: Fordi du sidder på min plads!

Ups.