Barcelona før tid

Kabinepersonalet hos Ryanair strejker, og derfor aflyste selskabet den flyafgang, der skulle have bragt os til Barcelona i går, d. 25.juli.

Vi brugte således en hel dag på at løse en pænt stor udfordring (hvordan kommer vi SÅ til Barcelona?), hængende i kø på både telefon og livechat, men den knappe tid gjorde, at vi til sidst gik til sidst kold i forsøget på at finde ud af, hvordan og hvornår Ryanair kunne tilbyde os en ombooking.

I stedet valgte vi at bede om at få refunderet vores billetter og købe fem nye hos Vueling. 

Der var så bare lige den detalje at Vueling havde ALT udsolgt d. 25/7 (ikke sært, når konkurrenten aflyser), og derfor blev udgangen på den her vildt stressede, irriterende og usikre situation, at vi d. 23/7 fik billetter til d. 24/7 med afgang fra Hamburg kl 14.40. Afgang blev flyttet til et døgn tidligere.

Jeg skal da lige love for at nogen, der troede de havde gooood tid, fik travlt med at færdiggøre en større hovedrengøring (huset skulle stå helt skarpt og klar til den spanske familie, vi bytter bolig med) og få pakket deres kufferter. 

Aftalerne med byttefamilien blev (med stor forståelse og hjælpsomhed fra deres side) lavet om i sidste øjeblik, fordi vi nu ville ankomme til Barcelona en dag tidligere end planlagt.  

Fra at dalre rundt og have masser af tid, accelererede vi arbejdshastigheden op på max: Det sidste gulv blev vasket og den sidste kuffert lukket ved midnatstid. 

Herfra gik det smooth, tidligt op tirsdag morgen, afsted mod Hamborg, sætte bilen på aftalt p-plads, aflevere bilnøgler hos Welcome Center, således at den dagen efter kunne afhentes af spansk familie, finde den rigtige terminal, checke ind og alt det halløj, der følger med en flyrejse. 

Ved 18-tiden landede vi på catalansk jord. 

Den spanske far fandt os nemt, og kort tid efter sad vi alle fem i hans bil og var på vej mod byen. 

Vores vært var hjerteligeheden selv, og vi nåede i løbet af køreturen at få masser af tips, tricks og anekdoter på et engelsk, der med stærk spansk accent lød helt fantastisk i mine ører. Jeg kom flere gange til at tænke på Antonio Banderas. 

I lejligheden ventede resten af byttefamilien: Mor og tre sønner - vi fik lært at kindkyshilse på spansk, og fik en 
grundig gennemgang af den stilfuldt, hyggelige og meget velindrettede lejlighed, som ligger i en rolig gade i bydelen Gracia. 

Det er i nærheden af Parc Güell og La Sagrada Familia, tæt på butikker og supermarkeder og i nærheden af flere metrostationer. 

Vores begejstring var meget stor!

Efter lidt koldt at drikke og en snack, kørte vores vært os til den hotellejlighed, hvor vi dagen før, med en god vens hjælp, havde booket en enkelt overnatning. 

Vores værter ville næste morgen tage toget ud til lufthavnen, nu der var gået kludder i den oprindelige plan med, at vi ville ankomme efter de var rejst, og køre i deres bil fra lufthavnen. 

Vi var både glade, lettede  og taknemmelige, da vi tidligt tirsdag aften gik til ro i Barcelona. Trods flyaflysning faldt det hele på plads i, hvad der for os føltes som sidste øjeblik, de praktiske udfordringer blev løst og den spanske pizza, vi hentede på gaden smagte himmelsk. 

Ferien er begyndt og alt er godt!

Ps. 

DR Nyhederne henvendte sig for at høre om vores oplevelse af situationen, og ham der har en vielsesring magen til min, blev interviewet over telefonen. Se med her: 

https://www.dr.dk/nyheder/indland/danske-rejsende-fik-ikke-besked-om-ryanairs-aflysninger-vi-opdagede-det-tilfaeldigt

Bytte bytte hus

Igen i år er vores sommerferie en såkaldt 'Homeexchange'. Det vil sige at vi har fundet en familie at bytte bolig med synkront: De bor i vores hjem, mens vi bor i deres. Turen går i år til Barcelona. Vi bytter med en familie, der bor i en stor lejlighed, centralt beliggende i bydelen 'Gracia', Barcelonafamilien holder så ferie i vores hus her i Jelling imens.
Det er syvende gang, vi tager på ferie via homeexchange, og vi elsker det. Først og fremmest giver det os mulighed for at få rejsedestinationer inden for vores rækkevidde, som ellers ikke ville være det. Vores feriebudget er ikke i nærheden af størrelsen på vores rejselyst, til gengæld er vi alle åbne og nysgerrige overfor at tag de chancer, Homeexchange har budt os. Allerede efter den første husbytte-ferie tilbage i 2012, fandt vi ud af at det er fedt og spændende at bo i et privat hjem; Der er masser af plads og komfort - og man havner typisk i områder, der ikke er 'turistede' på den traditionelle måde. Det handler ikke om, at vi ikke bryder os om turistområder, for det elsker vi også, vi synes bare det er sjovt at prøve noget andet også. At få et reelt indblik i hvordan de lokale bor, hvor de handler, spiser ude osv.

Det skal imidlertid ikke være nogen hemmelighed, at der i tiden op mod vores ferier, ligger virkelig mange timers arbejde.
Allerførst skal det rigtige match findes, altså vi skal have skabt kontakt til en familie i det land, vi gerne vil til, og da vi alle årene har haft seriøst mange snører ude, fordi vi ikke vil lægge os fast på noget bestemt fra starten, ja så tager det bare lang tid at søge, skrive, svare, lede og bladre rundt i den enormt store database, vi har adgang til i kraft af vores medlemskab. Der findes adskillige husbytte-klubber, og jeg reklamerer ikke for én bestemt, vi kender bare kun den ene og har rigtig gode erfaringer med den, der slet og ret hedder Homeexchange.com. Vi betaler 100 dollars om året for at have adgang til systemet.

Så ja, det tager rigtig lang tid at finde et match, hvor både destination, datoer og begge familiers ønsker falder i hak. 

Den familie vi skal bytte med i år, fik vi allerede den første kontakt med før jul (det var dem, der fandt os), og i løbet af februar/marts fik vi købt flybilletter. Man mailer herefter en hel masse sammen, hjælper hinanden med tips og tricks, laver aftaler om overlevering af nøgler og mange andre små ting, som alt sammen skaber en gensidig tillid, for som tiden går, bliver det faktisk sådan at det føles som om vi kender dem, vi skal bytte med. Det er en fed proces. 

En anden stor arbejdsindsats kommer så  fordi, at når der skal bo en fremmed familie i ens hjem - og man helt vildt gerne vil have at de bagefter tænker, at det var da et helt fantastisk sted at være, så kræver det for vores vedkommende en hel del praktisk forberedelse. 

Med andre ord: Vores hus og have skal stå helt knivskarpt, når vi rejser!
Heldigvis har vi jo så selv stor glæde af de ting, vi ordner, når vi kommer hjem fra ferie igen.

Et udpluk af en meget lang to-do-liste:

• Rengøre ovn
• Rengøre køleskab
• Tørre alle køkkenskuffer af indvendig
• Vaske køkken udvendig
• Vaske alle dyner og puder
• Hænge lampe op i stuen
• Rydde op i tøjskabe
• Sortere legetøj på Lillepigens værelse
• Køre på Genbrugspladsen
• Ordne haven
• Luge, feje mv. foran hus

Må hellere lette rumpetten og se at komme i gang!

Du er i øvrigt meget velkommen til at stille mig spørgsmål om vores ferier gennem homeexchange, og jeg lover at svare så godt, jeg overhovedet kan.

Endelig ferie

Jeg googlede 'Best beaches in Barcelona' og nåede lige at få den vildeste wauw-oplevelse over billeder af hvide sandstrande med palmer, da jeg så opdagede, at det var billeder af beaches på Barbados, jeg havde på skærmen.

Heldigvis er der også de lækreste sandstrande i og ved Barcelona, og det er rart at tænke på, når man ved at temperaturen på vores sommerferiedestination i juli og august kan komme op og kysse de 35-40 grader! 

Feriestemningen er så småt ved at indfinde sig, sådan rigtig vaskeægte ferieferie er det kun Lillepigen og jeg, der har nu. Ham med vielsesringen magen til min har ikke fået ferie endnu, og de to store piger har sommerjobs. 

Den ældste, hende jeg kalder Storepigen (hun hedder Marie) er landet på den anden side af den vilde tur gennem studenterland, og sikke en fest!
Dagen, hvor hun fik hue på, dagen, hvor der var dimission, dagen med studenterkørsel, og dagen, hvor vi om aftenen holdt studenterfest for hende i haven med familie og venner. In between rendte hun også til veninders studentergilder, så vi har nærmest ikke set hende i 14 dage. Men nu er den herlige studentertid ovre, og hun sidder i billetlugen i Givskud Zoo resten af juli.

Som afsløret i indledningen rejser vi til Barcelona denne sommer. Endnu engang har vi fundet et genialt match via Homeexchange, eller det var nu den catalonske familie med tre børn, der fandt os - og vi skal bytte boliger i 12 dage. Jeg har skrevet en del indlæg om konceptet 'Homeexchange', så tjek mine etiketter med ordet og de gamle indlæg vil poppe op.

Vi er big time fans af denne ferieform, som både er billig (der er ingen penge involveret i selve boligbyttet), komfortabel (vi skal bo centralt i en stor lejlighed, og der vil være et værelse til hvert barn, stort køkken og alt, hvad vi skal bruge) og nemt, fordi det hele er arrangeret hjemmefra, og vi er i tæt kontakt med byttefamilien. Vi skriver i øjeblikket næsten dagligt sammen og får styr på alle detaljer vedr. flyafgange, parkering i Hamburg Airport osv. 

Jeg glæder mig helt tosset til at komme på ferie. Sidste år gik hele vores sommer med at lave nyt køkken. Resultatet var det hele værd og vi har elsket det hver dag, siden det blev færdigt, men vi var nærmest ikke ude fra matriklen HELE ferien. Vi har ikke været afsted på andet end et par weekendture i Danmark i det år, der er gået. Så vi synes at vi fortjener en ferie så meget.

Har du været i Barcelona? Så smid meget meget gerne dit bedste minde fra byen og har du et par tip, så er jeg også meget interesseret i at høre dem. Tusind tak!

Ferie, we like!

To år regnede vi os frem til at der var gået siden sidst! To år Mulle, siden ham der har en vielsesring magen til min og jeg var på weekendtur, bare os to. Det var i september '14, hvor vi havde en forrygende dejlig weekend sammen i Berlin.

Når fakta nu er at tid alene sammen er flødeskum på vores ægteskab, hvorfor tager vi så ikke afsted på den slags ture oftere? Svaret er nok en kombi af fortravlethed, økonomisk prioritering og fravær af initiativ (fra os begge), og så har især jeg i årenes løb (da børnene var yngre) haft noget med, at når jeg kun var sammen med mine ældste børn hveranden weekend, så føltes det 'forkert' at tage væk fra dem. Nu er de så store, at de er skideligeglade - og denne gang ramte vi en weekend, hvor de alligevel var hos deres far. Lillepigen blev sat af i Århus hos mormor og morfar, og vi drønede så nordvest på til the area of Sallingsund. 

Hotel Pinenhus var okay, men ikke meget mere end det. Udefra ser det flot ud, og man imponeres da også over så nyt og velholdt der er i receptions- og restaurantområdet. Det er tilsyneladende renoveret i nyere tid. Det samme kunne man så ikke sige om værelserne. Det, vi boede på var ikke bare grimt og brun-mønstret, men virkede gammelt og nedslidt. Det trak ind af vinduet, og jeg frøs mig i søvn begge nætter.  Badeværelset mindede mig om det, jeg engang havde, da jeg boede på kollegie på Amager i 1991! Ikke imponerende!

Men ved I hvad? Den fireretters i restauranten var super (omend kold agurkesuppe aldrig kommer på listen over mine favoritforretter, men det kunne de jo ikke vide), hvidvinen var kold og lækker og selskabet var i top. Vi spiste længe og snakkede meget fredag aften - med udsigt til lys fra billygterne over Sallingsundbroen.

Lørdag morgen sov vi længe. Helt til 7.30! Ha! Ned i hotellets restaurant og have superlækker varieret morgenbuffet, og derefter op på sengen og slå mave og læse i en times tid. 

Lørdagen gik henholdsvis med strøgtur i Nykøbing (hyggelig by, plastret til i Halloweentema, selv statuerne på torvet var klædt ud) og senere kørte vi ud til Spøttrup Middelalderborg. Fed gammel borg med masser af spændende fortællinger fra middelalderen - absolut et udflugsmål værd, og meget gerne med børn!

Jeg fik taget et billede lige inden regnen begyndte at sile ned!

Efter besøget på borgen var klokken en hel del over frokosttid, så vi kørte til den lille by Glyngøre, kun for at konstatere at her var intet at komme efter. Og det lidt der var, var selvfølgelig lukket. Videre til Nykøbing igen, og efter at have snust lidt rundt i byen, faldt valget (stærkt påvirket af rumlende maver) på The American Diner. 

Kl. var nu 15 og vi var skrupsultne. Min kære mand faldt over denne annonce i menukortet, men inden han nåede at sige en lyd, havde jeg skrækslagent råbt: 'Det gør du bare ikke!

Og nej, det gjorde han ikke.

Han spiste en anden stor okse-fætter, mens jeg gumlende arbejdede mig igennem denne kyllingeburger. Én af de bedste jeg har fået i årevis!

Efter kaffe og lidt mere gåtur tumlede vi mætte og glade tilbage til hotellet, regnen piskede ned nu, og lørdag aften blev tilbragt arm i arm med øl, chips og chokolade, Breaking Bad på Netflix og en film, der var i tv.  Lyder det kedeligt? 

Det var alt andet end kedeligt, det var lige hvad vi trængte til.

I dag er jeg hjemme med pigerne, vi skal rydde op og gøre rent (og de er alle tre beordret til at hjælpe mig), således at her ser ordneligt ud, når en hollandsk familie ankommer her onsdag aften. Omtrent på samme tid som vi ankommer til deres hjem i forstaden Ijburg i Amsterdam.

Sove to gange mere og så er det efterårsferie

Så kom det, efteråret, og jeg sov muligvis lidt i timen, for jeg opdagede faktisk ikke, at det kom.

Pludselig var det der bare - med kolde fødder, lidt for tynd jakke, mørke morgener og silende regn. 

Vi tænder op i brændeovnen, trækker slumretæppet godt op og producerer pænt store mængder af hverdagshygge.

'Vi skal da snart have pandekager en aften', hørte man fx min mund sige, mens jeg ryddede af efter aftensmaden. Aftensmad, hvor jeg spiste tre frikadeller og fyldte resten af tallerknen med spidskålssalat, for jeg er så sund så sund og uhaaa nej kartofler, jeg spiser skam ikke kartofler, for jeg vil så gerne smide nogle kilo, forstår I? Men trangen til pandekager er saftsusme svær at holde fra døren, når den først har stukket snuden ind.

Der sker så mange gode ting - så var jeg til foredrag om kærlighed med en ægte og meget meget klog og helt sikker vildt kærlig kvindelig filosof, der har forsket i kærlighed og skrevet en bog om det, så var jeg til Gospel-Workshop en hel dag på en højskole her i nærheden, en fantastisk dag der sluttede med en stor gospelkoncert i kirken, og et par dage efter suste jeg så til Fredericia, hvor en dejlig ven havde inviteret mig til at se musicalen Klokkeren fra Notre Dame. (Skynd dig at købe billetter, hvis du bor i noget, der bare tilnærmelsesvis ligger i nærheden af Fredericia.)

På fredag tager jeg med åbne arme imod en længe ventet efterårsferie, og samme dag smutter ham, der har en vielsesring magen til min og jeg på weekendtur til Hotel Pinenhus, og det bliver da for fedt. Fireretters gourmetmiddag, spa, gåtur langs vandet hånd i hånd og mulighed for rent faktisk at føre en SAMTALE uden afbrydelser. 

Når vi vender hjem på søndag er det for at vaske, pakke og gøre rent i huset, for onsdag rykker en hollandsk familie ind her, ca. samtidig med at vi ankommer til deres hus i Amsterdam. 

Så her er nok at gøre, men jeg hænger i, hænger på og hænger ved. As always.

Gøre-huset-klar-til-boligbytte-fasen

Den skønne mand, der har en vielsesring magen til min, har omsider også fået sommerferie, og vi er trådt ind i 'gøre-huset-klar-til-boligbytte-fasen.

Det er en fase, som lige kræver tre dybe indåndninger og en fælles high-five, for det er omfattende for vores vedkommende. Vi bor i et stort hus, roder som ind i helvede og kommer sjældent i bund med ret meget. Og her vil min mand helt sikkert sige: Orkhh! Det kunne være meget meget værre, og det har han ganske givet ret i...

Vi kender turen, for det er femte gang, vi holder ferie på den måde, at vi bytter hus. 

Listen hedder 1) Belgien i 2012 2) Stockholm i 2013 3) Reykjavik i 2015 4) Frederikssund 2015 (påskeferie) og nu 5) Paris 2016.

Denne ferie skal vi bytte med en (amerikansk) familie fra Paris. En far, en mor og to små drenge. 
Det at lukke mennesker, man ikke kender, ind i sit hjem, endda mens man ikke selv er hjemme, er i høj grad et spørgsmål om gensidig tillid. 

Det er dét spørgsmål, vi aller oftest bliver stillet, når vi fortæller at vi holder husbytte-ferier ...  Hvordan har I det med at der bor nogle vildt fremmede i jeres hus?
 Vores svar er meget enkelt, for det har vi overhovedet ingen betænkeligheder over. Ikke én eneste faktisk. Og de gange, vi har gjort det, har kommunikationen før og under opholdet mellem dem, vi skulle bytte med og os, været så hyppig og livlig, at faktisk overhovedet ikke føles som fremmede mennesker. 

Det, der optager os (og det er måske mest mig, det vil jeg ikke udelukke), det er at vi ønsker at vores hjem tager sig ud fra sin allerbedste og pæneste side, og for at komme derhen, er der liiiige en del ting, der skal gøres og ordnes. Det fede er så, at det alt sammen er opgaver, vi alligevel skulle have løst, nu har vi bare en deadline, der er vigtig for os, og derfor får vi det gjort!

I dag har vi fået ordnet:

• Oprydning i en reol, omfattende udsmidning af ca. 30 ringbind med indhold af alt lige fra 10 år gamle forsikringspapirer, kontoudtog, lønsedler, en masse dokumenter fra min tid på lærerseminariet, artikler, opgaver, synopser og noter, det hele røg UD. 
• Udplantning af diverse blomster og krydderurter i krukker på terrase og i udestue, en opgave der krævede mere end ét besøg hos blomsterafdelingen i det lokale supermarked
• Om- og udplantning af husets få indendørs potteplanter + indkøb af lidt nye. 
• Tur til genbrugsstationen med et ukendt antal affaldssække med plast, pap, papir, tøj og en hel del til  'småt brændbart'.
• Rengøring af kælderareal, vask af trappe og rensning af filter på vaskemaskine
• Grundig rensning af pumpe og noget andet, som jeg har glemt på opvaskemaskine, samt  oprydning og rengøring af 'skraldespandsskabet' under vasken.

Det lyder måske skørt at vi gør alt det - og meget mere til - for at kunne tage på sommerferie, men sådan er det, og heldigvis så er jo tiltag, der kommer os selv til glæde, når vi kommer hjem igen. (Reolen har jeg fx.  villet rydde op i mere end et år!)

Mens vi knokler rundt, snakker vi om vores ferie, lægger planer og glæder os megameget til at komme afsted på onsdag. 

Sommer på vej

I går da jeg ved 16-tiden kom hjem - fredagsflad, efter en ret hæsblæsende uge, fandt jeg min familie i noget nær idyl og harmoni omme i vores have. Jens var (for sådan er han) både i gang med opydning, rengøring, havearbejde og indkøbsliste, teenagerne slappede af og hyggede sig, Lillepigen legede med naboens dreng. (En leg, der først og fremmest går ud på at spæne som gale frem og tilbage mellem de to haver).

Jeg satte skoletasken fra mig, hældte et stort glas iskold cola op og satte mig ud på terrassen.

Sad ligeså stille i 5-10 minutter. Og pludselig kunne jeg mærke det. Helt tydeligt i både krop og sjæl. Åh, det var en dejlig følelse, og jeg elsker elsker elsker, når den endelig indfinder sig.

Det er sommer. Jeg har snart ferie. 

Dét var følelsen, der med ét spredte sig som varm og ufortyndet glæde i hele kroppen.

Foråret har været sjovt og sejt, spækket med fester og arrangementer, hvor vores egen Mellempiges konfirmation jo ligesom var toppen, og da jeg for en uges tid siden kom på den anden side af en (arbejdsrelateret) overnatningstur til Kattegatcentret i Grenaa med 50 børn fra 2.årgang, så kunne jeg sætte hak ved det sidste arrangement i rækken.  (At det så tog mig en hel weekend + en mandag at blive frisk igen efter den tur, det er en helt anden historie. Er ganske enkelt blevet for gammel til at springe en nats søvn over!)

Nu skal der forberedes sommerferie og detailplanlægges på vores to en halv uges ferieeventyr, som venter lige om hjørnet.

Vi har igen i år lavet et husbytte. Denne gang med en familie, der bor i hjertet af Paris, og som glæder sig helt vildt til at tilbringe en uge her i vores hus 'only a 20 minutes drive from Legoland'.

Vores ferie er delt ind i tre etaper:
1. Harzen: 3 hotelovernatninger i smukt bjerglandskab.
2. Paris: 9 overnatninger i stor lejlighed, 10 min. gang fra Champs-Élyssées. Besøg i Disneyland included.
3. Normandiet: 5 overnatninger i mobilhome på stor campingplads  helt ude ved kysten.

Vi kører altså først sydpå, så langt som til Paris, for derefter at tage stik vest ud til den navnkundige d-dagskyst, som skulle være ret så spektaukulær, især hvis vejret på den franske vestkyst arter sig. 

Men inden vi kommer så langt er der lige et par småting her i eget hus (og have), der skal fixes, før vi synes, vi vi kan at lade huset indtage af byttegæster med børn på seks og tre. Børn, der længe har talt hvor mange dage der er, til de skal i Legoland.