Fredag, min ven

Tidligt afsted fra arbejde, Volbeat (højt) i bilen, jeg er Johan Olsen i sangen 'For Evigt', i hvert fald når jeg er alene i bilen. Min bedre halvdel (meget bedre) har været endnu tidligere hjemme end mig, og overrasker mig med at have gjort hele huset rent. Hvor heldig har man lige lov at være? Meget heldig, for skal mødes med de skønneste damer til drinks og gode grin i aften. Fredag, du er min ven, jeg omfavner dig.

Trapholt

Jeg havde længe gået og fablet om hvor gerne jeg ville en tur til museet Trapholt i Kolding, bl.a for at se Michael Kviums udstilling 'Think Bigger'. Jeg er fan af Kvium! 
Ham, der har en vielsesring magen til min var sådan set ikke direkte afvisende overfor idéen, men han bed ligesom bare ikke på. Jeg ved godt, at han gerne tager med mig på sådan nogle udflugter, men jeg ved også at han primært gør det for min skyld. Skulle han planlægge en tur ud af huset, ville han ikke vælge et museumsbesøg. Helt fair. 
Så spurgte jeg lidt rundt bl.a veninderne, flere havde lyst og ville gerne, men ingen kunne denne lørdag, som jeg havde udset mig. Derfor besluttede jeg at tage til Trapholt alene.

Der er absolut både fordele og ulemper ved at gå på museum alene. Ulemperne er åbenlyse: Man har ikke nogen at dele fryd, overraskelse, væmmelse, glæde og andre stemninger med, og især ankomst og afgang kan synes lidt ensomt. Fordelene er så også bare helt indlysende: Man kan fordybe sig ordløst, opholde sig så længe man gider ved hver eneste kunstværk, springe over og gå tilbage præcis som man vil. 
Jeg både læste en masse og var inde i en lille bio og se en film med Kvium. Netop Kvium udstillingen var så fed at jeg gik tilbage og så den igen, inden jeg tog hjem.

Ud over Kvium havde jeg en fest (min helt egen) i udstillingen EAT ME, som jeg anbefaler varmt. Udstillingen er et sandt bombardement til alle sanser, man ser, lytter, dufter, smager og føler sig igennem udstillingen. EAT ME gav rigtig mange refleksioner om vores madkultur, og hvordan den har ændret sig gennem tiden. Ekstremt tankevækkende! 

Næsten tre timer var jeg på Trapholt, og jeg må derned igen, og gerne sammen med familien. Børn vil virkelig synes EAT ME er syret, sjov og spektakulær. Og mine ville i hvertfald sætte stor pris på kunstværket lavet af chokolade i farvestrålende indpakning, hvor man blev opfordret til at gå hen og spise et stykke, eller dér hvor man kunne lave sin egen skulptur - i tyggegummi!

Hjerneføde

Noget, jeg virkelig nyder for tiden, er at lysten og interessen for at læse faglitteratur igen har omfavnet mig.
Det er som om dele af min hjerne, som tilsyneladende har ligget hen i dvale, pludselig er vågnet og nu kalder på føde. 

                         

Hvilken farve er du?

Jeg er blå.

Køkken, æbler og squash

I sidste weekend mostede vi en stor del af de mange mange æbler, vores have byder på i denne tid, og fryseren er nu fyldt op med friskpresset æblemost i poser. Men der er stadig SÅ mange æbler, og det nager mig altså lidt at se hvepsene holde ædegilde på vores æbler. Derfor har jeg store planer med alle de æbler (forestiller mig ikke at de alle bliver ført ud i livet...) og én af dem, går jeg i gang med om lidt. Det er at fremstille en gang lækker æblechutney med ingefær, som jeg forestiller mig kan bruges som smagfuldt tilbehør til meget af det mad, vi spiser. 

Vores nye køkken er intet mindre end genialt, og vi taler stadig hver eneste dag om, hvor godt det er blevet. 

Jeg har også haft en kæmpestor squash liggende, som en veninde forærede mig forleden. Noget af den blev brugt til nogen boller, der desværre blev ret kedelige, så i stedet gik vi sukkervejen og Lillepigen og jeg bagte i eftermiddag squashmuffins.

Katie Melua og kærlighed

Et indlæg, der handler om at jeg ved at høre en bestemt sang, kom til at tænke på noget ret fantastisk...

I dag fik jeg ro på mine elever ved at spille dette nummer med Katie Melua for dem. Mens Katies smukke bløde stemme fyldte rummet, og børnene satte sig ligeså stille og én efter én faldt til ro, tog mine tanker på en rejse tilbage til 2008. Vi var på Smukfest sammen, ham der har en vielsesring magen til min og jeg. 

Jeg var gravid med Lillepigen, ret så gravid endda, for det her var august og jeg havde termin sidst i oktober. 

Smukfest vil altid være noget helt specielt for os, for det var jo her, vi mødte hinanden og mit liv tog en uventet drejning. Og nu var jeg der igen - med vores kærlighed ret så fysisk manifesteret af en baby i maven. Med kærlighed, taknemmligehed og graviditetshormon piskende rundt i kroppen, jeg græd som pisket under hele koncerten. Stod bare der, på toppen af bakken med ansigtet vendt mod Bøgescenen og tudbrølede mig gennem koncerten.  

Ret vildt

Et indlæg, der handler om at det har overrasket mig enormt at jeg ville blive SÅ glad for at have skiftet job.


Det er ret vildt, hvor meget det at skifte job, har frigivet af positive tanker og overskud i mig. Det er simpelthen som om, jeg er blevet et lettere menneske (jeg skal så hilse at sige at dette udelukkende er i metaforisk forstand. Fysisk er jeg ikke et gram lettere, nok nærmere tværtimod...).
Noget, der før strammede og var sådan lidt småirriterende hele tiden, er løsnet op. Det er væk. 
Og det virkelig tankevækkende er at jeg vidste slet ikke, hvor meget jeg trængte til det nye job!? Og alligevel er det lidt noget vrøvl, jeg skriver, for jeg søgte det jo selv, ønskede mig det brændende, og var mere end lykkelig over at jeg fik det. Men jeg kunne ikke vide, at glæden over det nye job viste sig at være så omfattende. 

Jeg indrømmer at det nok har set lidt sært ud

Et indlæg om da jeg tog tøjet af i bilen...

Sagen var den at jeg var i seriøst sidste øjeblik, nej mere end det, jeg var allerede for sent på den, og derfor steg mit stressniveau med 200 %, da jernbanebommen gik ned. Jeg kom kørende i bil og måtte altså holde stille for bommen. 

En bom, der befinder sig ca. 300 meter fra mit hjem, og som i det her tilfælde betød at jeg ville blive mere forsinket, end jeg allerede var.

Travleheden skyldtes med at jeg skulle skynde mig helt vildt videre til noget fitness. Hjemme skulle jeg egentlig bare klæde om som det eneste, og det var med med tanken på denne omklædning at jeg kom på den idé, der i hvert fald sparede mig for mindst fem minutter. Og når man allerede er 5-10 minutter for sent på den, så tæller hvert sekund, er vi ikke enige om det?

Det, der skete der i bilen, mens jeg holdt stille  og ventede på toget, var at jeg begyndte at tage mit tøj af. Knappede skjorten helt op og fik det ene ærme vredet ud, spændte bæltet om livet op, åbnede bukserne, og fik både sko og strømper vredet af. 

Jeg var nødsaget til at spændemin  sikkerhedssele op, for at åbne en bh på ryggen kræver begge hænders brug, og hallo, jeg holdt jo stille i bilen, så ingen ko på isen der. Nej ingen ko på isen, derimod en cyklist med hvem jeg fik øjenkontakt i det øjeblik, han svingede ud fra en sidevej i min retning - og jeg trak min bh ud gennem højre ærme. 

Citroner på sengekanten

Giver du en bodytequila?, grinede han lummert, da han så mig stille skålen med citroner på sengekanten. Jeg måtte skuffe ham, og afsløre at citroner i soveværelset skyldtes at jeg havde læst denne artikel, som i første omgang irriterede mig voldsomt pga af de utrolig mange stave- og trykfejl den indeholder, men dernæst gjorde mig nysgerrig på at prøve. 

Fornemmelsen af at have en frisk gin-tonic (duft-associationer) stående på natbordet, fik mig til at mindes en morgen efter en meget festlig aften, hvor jeg vågnede med de vildeste tømmermænd. På mit natbord stod, hvad jeg troede var et stort glas vand, og jeg tømte det i én køre. Og vågnede brat. I min natlige fuldskab havde jeg fortrængt alt om den gin-tonic, jeg havde takket ja til som godnat-drink, og som derefter havde stået urørt på natbordet, mens jeg gik ud som et lys. 
Jeg kan berette at en gin-tonic på sengekanten dagen derpå, faktisk slet ikke smager så dårligt, som man skulle tro - OG at den tog toppen af tømmermændene. (Hej glidebane!) 
Jeg har dog ikke forsøgt nogen former for gentagelse siden. 

Men tilbage til citronerne i soveværelset. Jeg sov dejligt og der duftede friskt som bare pokker, og det er vist alt, der er at sige om det. 

GOD SØNDAG!