tirsdag den 27. maj 2014

Helle siger hej

Jeg skulle hilse jer mange gange fra Helle, hun er allerede kravlet under dynen  og sover næsten. Hendes vækkeur ringer kl 5.20 i morgen tidlig, fordi hun jo har den der tossede ting med at træne onsdag morgen 6.15. Og fordi hun i det hele taget er megatræt om aftenen.
Der er fuld fart på Helles dage, ud over implementering af næste års nye skolereform og generel afslutning af det indeværende skoleår, går hverdagene med gøremål, der er ca. ligeså spændende som farven på en leverpostej. 
Heldigvis er der lidt mere pang på weekenderne. 
I den weekend, der lige et gået, nød Helle et meget kært gensyn med en god veninde, der er flyttet langt væk - uj, det var et tiltrængt opfyld på den sociale konto, der har været kørt noget flad længe. 
Men altså, Helle er glad, ikke mindst fordi hun i de kommende solskinsdage skal hygge sig frivillig hjælper til den her fest, som finder sted lidt længere nede af vejen, hvor hun bor.

søndag den 18. maj 2014

At læse er...

At læse er at se ordene som lys, der stråler i mørket, det ene efter det andet, og læsningen er at følge lysene ind i teksten. Men det man ser, er aldrig løsrevet fra det man er; i sindet findes begrænsninger, de er personlige, men også kulturelle så der altid er noget man ikke kan se, altid er steder man ikke kan gå. Hvis man er tålmodig nok, og undersøger ordene og ordenes omgivelser grundigt nok, kan man imidlertid få øje på de begrænsninger, og det der så kommer til syne, er det der ligger uden for selvets grænser.
At blive ældre er ikke at forstå mere, det er at vide at der er mere at forstå.


Karl Ove Knausgaard, Min Kamp 6. bog. 

fredag den 16. maj 2014

Når jeg nu ved

Når jeg nu ved, at jeg er sådan én, der kommer i tanke om ting i sidste øjeblik og typisk samme dag, hvorfor har jeg så ikke opbygget et lager af fødselsdagskort, telegrammer, 100 -kronessedler, små gaver osv.? 
Tænk, hvor dejligt det ville være at kunne slippe for at fise rundt som en flue i en flaske tidligt om morgenen Store Bededag, fordi det er gået op for mig at nogen, jeg uendelig gerne vil betænke, holder konfirmation. Det, der så - trods alt og heldigvis- så også er med mig, er så, at jeg finder ud af en måde at løse det på alligevel. Resultatet bliver altså (næsten) det samme, men vejen derhen til, kunne være kortere og noget mere enkel og ustresset, hvis jeg lærte at imødekomme mig selv på et punkt som dette.


Og når jeg nu - inderst inde- godt ved, at der er en grund til, at der på flasken med flydende selvbruner står, at man skal bruge handsker, når stadset påføres, og jeg tænker 'ja ja, det skriver de altid, det behøver jeg ikke', kan jeg så tillade mig at sukke højt og sige 'argh' når jeg ser mine håndflader, der er en virkelig mærkelig mørk orange farve, der ikke virker til at have tænkt sig at gå af lige foreløbig? Hvorfor tror jeg at anbefalingen på flasken ikke gælder for mig?

Hvor kan jeg dog undres over mig selv!?

søndag den 11. maj 2014

Jeg er blå

Fisme ringe at melde sig til en skriveleg og så ryge af i svinget lige inden mål. Men jeg blev overfaldet af en stime hverdage, der involverede skole/hjemsamtaler (mig som den søde lærer), skole/hjemsamtaler (mig som den venlige forælder), en mand, der har arbejdet røven ud af buksen, en datter der skulle på en udvekslingstur til Tyskland, samme datter der fyldte 15 år og så en datter mere, der fyldte 12. 
Da jeg gik på weekend i fredags var det med en følelse i kroppen af ikke at have haft 5 sekunder for  mig selv i 14 dage.

Først var der blå. 
Himmelblå. Forårsblå. Elskede blå. 
Kulisse til det blomstrende magnoliatræ i vores forhave. 








og mens jeg stod der med kameraet og tænkte blå tanker, lagde jeg mærke til at jeg lige den dag, var klædt i blåt.
Blå skjorte, blå jeans. 
Blå dag.
Blå øjne.
Mine egne og dem jeg kigger dybt i, som det sidste hver aften inden jeg lægger mig til at sove.
De blå øjne jeg faldt så vildt for. For snart 10 år siden. 





Måtte jeg male verden i én eneste farve, ville jeg male den blå.
Fordi blå er tryghed. Tillid. Tro.
Blå er rolig, fattet og altid behersket. Blå er reflekteret, kølig (uden at være kold). Blå er dyb. 
Vand. Himmel. Øjne. Blå.
Jeg er blå.