tirsdag den 29. marts 2016

Ting jeg for tiden

Ting jeg for tiden er begejstret for:

#Spirende forår
#Lyse aftener
#Nye løbesko
#Grøn te
#Nespresso
#Breaking Bad
#Sommerferiedrømme
#Humus
#Instagram
#At der snart går løn ind
#Ham der har en vielsesring magen til min
#Homeexchange
#Den amerikanske udgave af 'Gift ved første blik'


Ting jeg for tiden er knap så begejstret for:

#Begyndende ondt i halsen
#Tunge ben og fødder
#Lange arbejdsdage
#Facebook
#Rod
#Vasketøj
#Røvsyg garderobe
#Kedelig frisure
#Blogs, der overgår til reklamefinansierede sites


Ting jeg for tiden er decideret ubegejstret for:
#Lus
#Tom bankkonto
#Skuldersmerter
#Grønne linser
#TV-reklamer
#Radio-reklamer
#Alle former for reklamer
#Politikere, helt generelt
#Tv-programmer om loppefund og genbrugsguld


mandag den 28. marts 2016

Passede hund

Vi passede en hund igår. 
De søde ældre familiemedlemmer satte hundebarnet af her, og der var ved aflevering flere beskeder og formaninger om pasning, end jeg erindrer nogensinde at have givet ved aflevering af børn til kendte voksne. 

Det gik så fint med at passe hundebarnet. Alt var godt. 
Lige indtil Lillepigen og jeg var ude at lufte hundebarnet. Altså selve det at lufte hundebarnet gik sådan set også rigtig fint, der hvor det begyndte at gå knap så fint, var da hundebarnet begyndte at snuse mere og intenst bestemte steder, gik i ring om sig selv, og derefter udvalgte sig et sted. Hvor den med krum ryg satte sig, kiggede lidt undskyldende op på os, og lavede en kæmpelort.

Beredt med pose i hånd, nærmede jeg mig efterfølgende pligtskyldigt lorten. Stak min hånd i posen, kiggede væk og greb om lorten, der stadig dampede friskbagt. Måske var det fordi jeg ikke sigtede præcist nok, måske forstyrrede Lillepigen mig med kommentarer og spørgsmål, jeg husker det ikke præcist, men jeg husker hvor stor min skuffelse og frustration var, da lorten knækkede på midten, i det jeg løftede den op, og af den grund kun fik en halv lort i posen, som jeg i én bevægelse havde vendt om således, at der nu befandt sig en halv lort nede i posen og en halv lort på græsset. 
Fik jeg nævnt, at vi kun havde taget én pose med hjemmefra?

Hvad gør vi nu, spurgte Lillepigen, da jeg havde sat hende ind i den udfordring, vi helt uforudset var stødt ind i, og jeg overvejede forskellige scenarier i hovedet, inden jeg besluttede at hælde den halve lort fra posen ud på græsset igen, vende vrangen (tilbage) ud af posen, og gentage bevægelse med hånd i pose, hånd om lort x 2, vrang ud af pose, og denne gang kiggede jeg ikke væk, men fokuserede på det, jeg lavede, og fik da heldigvis det hele samlet op. 
Med en lettere kvalmende fornemmelse fik vi smidt posen i en skraldespand, og jeg bestemte at nu var turen slut og vi skulle hjemad. Måtte på hele hjemturen undertrykke en næsten ocd-sk trang til at vaske hænder!

Det er så dejligt at passe en hund, sagde Lillepigen flere gange resten af dagen, og jeg gav hende ret, mens jeg i mit stille sind priste mig lykkelig for at det bare var en lille australsk terrier og ikke et ordentligt brød af en hund, vi havde i pleje.


lørdag den 26. marts 2016

Påskeland'16 #3

Vi er på påskeferie.
Vi har byttet hus med en sød familie  fra Frederikssund, og den søde familie fra Frederikssund holder så påskeferie i vores hus i Jelling.

For mit vedkommende blev den første dag her en mærkelig træt dag, for jeg vågnede kl. 04 om natten, fuldstændig badet i sved efter et mareridt, og ramt af afgrundsdyb angst, bl.a fordi jeg ingen anelse havde, om hvor jeg befandt mig. Væmmeligt! Lå vågen til 5.30 og var derfor noget mat i koderne, da vi næste formiddag gik lidt på opdagelse i området. Vi er ikke kendt på disse kanter, men kunne meget hurtigt konstatere at her er dejligt.
Frederikssund ligger helt ud til Roskilde Fjord, så der er kig til vand fra de fleste steder i byen.

 
 
Lillepigen har fået lært at spille Kalaha i denne påskeferie, et spil jeg selv elskede som barn, og derfor stadig er megagod til. Indtil nu ubesejret i familien!
 
 
 
På en gåtur til den locale 'Ådalen' faldt vi over dette sjove bogtræ. Træet er etableret i samarbejde med det lokale biblioteket, og konceptet er at man må tage en bog med sig, hvis man placerer en anden. Altså en byttecentral for bøger.
 
 
 
 
 
Lillepigen synes, vi skulle tage bogen om tjernobylbarnet Igor med os, men vi havde jo ikke lige en bog med os at stille i stedet, så Igor blev i træet. Jeg kan godt huske bogserien 'Virkelighedens verden', magen til ringe litteratur skal man virkelig lede længe efter, så forstår godt at ejeren benyttede muligheden for at komme af med bogen.
 
 
 
 
 
 
Et besøg på J.F. Willumsens Museum blev det også til i går. Udstillingen 'Naturmøder' var absolut seværdig. Vi fik virkelig én på sanseopleveren, fx i et rum, der indeholdt et kunstværk, som skulles sanses, ikke med øjnene med med ørerne. Og derfor var rummet henlagt i bulderragende mørke. Min hand blev hårdtknuget af en 7-årigs, mens vi var derinde.
 
Willumsen kreerede bade malerier og skulpturer, og hans værker er virkelig flotte.
 
 
 


Her star Lillepigen foran et værk af en anden kunstner: Eske Kath, som jeg indtil nu kun kendte af navn, fordi han er gift med sangerinden Nanna Øland/Oh Land. Hende har jeg et stort musikalsk crush på. Eske Kaths malerier var sindssygt flotte, og vi stod længe ved dette farverige mesterværk.
 
 
 
 
 
I dag suser vi til København. Én vil se Amalienborg, en anden vil op i Rundetårn. En tredje vil shoppe tøj til Blå Mandag og en fjerde har aldrig set den Lille Havfrue. Det skal nok blive en fest.

tirsdag den 22. marts 2016

Je suis så ked af det

Pigerne og jeg har travlt med at få både hus og os selv klar til at tage på påskeferie, men jeg smuglæser nyheder (for ikke at involvere Lillepigen), mens jeg stille forfærdes og væmmes over at der igen er terror på spil i Europa. 
Min hjerne kan ikke fatte, hvordan mennesker af kød og blod - mennesker der er nogens sønner, døtre, søskende eller forældre i ramme alvor kan tro at terror har nogen som helst berettigelse på denne jord. 

Jeg.kan.ikke.begribe.det.

Og jeg ved ikke, hvad jeg skal sige til mine børn, for der intet jer ønsker mere end at give dem troen på at verden er et godt sted at leve, og at mennesket helt essentielt er et godt væsen. 

Jeg vil ikke have at de skal vokse op i frygt og mistro, tværtimod skal skal møde verden med et åbent sind og tage imod den med udstrakte arme og nysgerrige øjne. 

Det andet er forkert. Det er helt forkert.  


Mine tanker går i dag til Bruxelles og alle de mennesker, der er berørte af det forfærdelige, der er sket.


mandag den 21. marts 2016

Island #1

Bloggen fucker op!
Jeg har siddet og rodet rundt  nogle gamle ferieindlæg og sat etiketter på, for det glemmer jeg tit - og pludselig har jeg, uden at ane hvordan, udgivet et sommerferieindlæg fra vores fantastiske ferie på Island i juli 2015? Jeg kan ikke ændre i datoen og har derfor ikke andre muligheder end at gendanne det til kladde eller slette det. Ønsker ingen af delene!? 
Så kæreste læser, bær over med dette mystiske og temmelig malplacerede indlæg som pludselig insisterer på at ville dukke op!
-----------------------------------------------------------------------


Det går fuldstændig forrygende her på Island. Dagene er så fulde af oplevelser, indtryk og frisk nordatlantisk superluft, at vi går i brædderne af træthed før kl 22.

De første dage gik med at opleve  Reykjaviks bymidte, hvor vi bl.a besøgte museet 'The Settlement Exhibition', Domkirken, Halgrimmskirken, gik tur på havnefronten og stak hovedet indenfor i det af Olafur Eliason tegnede operahus Harpen. Vi hang ud på caféer og indsnusede byens helt igennem gode stemning, spiste arabiske durumruller, og var på sjovt indkøb i islandsk supermarked. 

Og i går tog vi så den første længere tur ud i den islandske natur. Og her er det så at et citat af vores allesammens Johnny Logan bliver særdeles passende: What do you say, when words are not enough? 
De ord, der blev sagt flest gange på turen var 'wouw', 'halloooo, se lige der', 'hey hvor er det vildt', 'nøj', 'nææhhhh' og en hel masse andre ekspressiver, der afslørede, hvor overvældede, vi allesammen var. Billederne nedenfor er fra Tingvallasletten,  gejseren Strokkur og vandfaldet Gullfoss. Især gejseren kunne vi simpelthen ikke holde op med at kigge på, den var for vild, altså! Man stod der og stirrede på noget, der egentlig bare var et kraterhul med mørkeblåt vand i, men efter nogle minutter begyndte overfladen at bølge, bruse og sprutte og så lige pludselig sagde det meget højt 'pffffffffffpppppft' og en gigantisk stråle af kogende vand spruttede lodret op i luften. Sprut sprut sprut, så helt stille igen. Hvert femte minut døgnet rundt laver den det nummer. 




Påskeland '16 #2

Dette er en overspringshandling, jeg indrømmer det blankt!
Kan høre vaskemaskinen centrifugere, og jeg lover at jeg går ned og får tøjet taget ud og hængt op, med det samme at maskinens 'jeg er fææærdig'-bip lyder. Vi skal nogle dage på påskeferie på Sjælland på onsdag, og det er så fint og dejligt, og v glæder os helt vildt til at komme på tur sammen som familie. Der er bare lige den lille detalje, at fordi vores ferie er arrangeret som et husbytte gennem homeexchange, så skal der dermed bo en familie her i vores hus, mens vi bor i deres. 
Vi har prøvet det flere gange før, og hvis du vil læse om vores husbytteerfaringer, så klik på etikken 'husbytte'. 
Når der skal bo fremmede mennesker i ens hjem, så vil man i sagens natur rigtig gerne have, at de synes om det skøre gamle hus, de kommer til her. Man (jeg) håber at de synes, ens hjem er både fint, flot og hyggeligt, og allermest at de kan lide at være her.
Så der er liiiiige et par småting, vi skal have ryddet op. Og ryddet ud. Og tørret af. Gjort klar. Stillett væk, stillet frem og så videre. 
En proces vi snart kender ind og ud, og derfor ved at vi nok skal komme i mål med.
Ham der har en vielsesring magen til min er på arbejde både i dag og i morgen, så jeg har allieret mig med børnene. De to ældste er supergode til at hjælpe til, når jeg spøger dem med min 'please, piger, det hele fucker up, hvis I ikke hjælper mig'-stemme, så vi har brugt hele formiddagen på oprydning.
I morgen er det så rengøring, for hvis vi gør rent i dag, så risikerer vi jo at her bliver beskidt igen, inden vi skal afsted. 


Påskeland '16 #1

Kendissen Mascha Vang skriver på sin blog, at hun som ung troede at Palmesøndag var opkaldt efter den afdøde svenske statsminister Olof Palme! Derfor til ære for Mascha og andre, der måtte være i tvivl:


Den kristne påsken indledes med Palmesøndag. 
Det var dagen, hvor Jesus på et æsel red ind i Jerusalem for at fejre den jødiske påskefest sammen med sine disciple. Da de ankommer til byen, bliver Jesus hyldet som en konge af folket. Folkeskarerne jubler af Jesus og vifter med palmegrene (heraf navnet 'Palmesøndag') som hyldest. 
Dagen efter ændrer alt sig. Glæde bliver til frygt og vrede, tillid til svigt, hyldest til forsagelse. Liv til død. Og opstandelse.


Min palmesøndag var i topklasse. Først på dagen deltog jeg i påskekoncert i kirken. Stor og dejlig oplevelse at synge påskedramaet igennem sammen med andre i et rum, der er som skabt til netop det. I virkeligheden er kirkerummet jo langt mere et syngerum end det er en snakkerum.

Senere på dagen besøg af mine forældre fra Århus. Mormor og morfars indtog i vores hjem vækker altid stor glæde og lykke hos både store og små. 

søndag den 20. marts 2016

The Fosters

Jeg lå en aften på sofaen, for træt til at rejse mig, men for frisk til at sove - og der var intet på TV-sendefladen, jeg gad kigge på. I min usle ugidelighed pløjede jeg Netflix's seriedatabase igennem og besluttede at give mig i kast med serien 'The Fosters'.
Det blev til de tre første afsnit den aften, og et om dagen siden. Det er fremragende letfordøjelig amerikansk socialrealistisk underholdning, men med et indhold, som har substans og fanger. 
Seriens hovedperson er den 16-årige Callie, der i afsnit 1 kommer ud af ungdomsfængsel, og anbringes midlertidigt hos familien Foster. Forældrene er det lesbiske par Stef og Lena, og de har så udover Stef's biologiske søn Brandon, to plejebørn, tvillingerne Mariana og Jesus. Serien er amerikansk og der spilles på alle tangenter. 
Nævn et livstema og det er med i The Fosters, vi præsenteres for dilemmaer, udfordringer og forskellige fordomme omkring fx plejebørn/biologiske børn, seksualitet (de lesbiske mødre), race og tilhørsforhold (Lena har en sort mor og en hvid far, plejebørnene er latinoer osv.), forældreskab, teenageliv, forbudt kærlighed, jalousi, søskendekærlighed og meget andet.

Sæson 1 er fra 2013, og der er indtil videre udkommet tre sæsoner. 





lørdag den 19. marts 2016

Velkommen påskeferie

Er (igen) inde i en en periode, hvor alt hvad jeg oplever, tænker og mener synes så utrolig uinteressant at det ikke finder vej til tasterne og til bloggen. Den seneste tid har alle mine batterier været så flade, at det nærmest har krævet starthjælp overhovedet at komme ud af sengen om morgenen, jeg der ellers er kendt for at være et morgenfriskt A-menneske... 
Mit arbejde tapper mig for kræfter, og det hænder oftere og oftere at jeg drømmer mig over i et helt andet erhverv, men disse drømme lander alligevel altid med en konstatering af, at jeg elsker at være lærer og at det ER det, jeg vil. 
Måske på en anden måde end nu, men jeg har uendelig svært ved at konkretisere, hvordan det perfekte lærerjob til mig skulle være. 

Nu har vi påskeferie og det kan vi lide, for ferie betyder tid, ro og nærvær, langsommelighed og afslapning. Alt sammen noget der giver plus på den konto, jeg har så meget underskud på.

Vi laver et husbytte med en familie fra Sjælland i påskedagene og kan således opfylde Lillepigens store ønske om at se Amalienborg, komme op i rundetårn, og hilse på den Lille Havfrue. 

Faldt over et gammelt blogindlæg fra påsken 2013, tjek lige billederne fra vores have, der ligger bunker af sne!

mandag den 7. marts 2016

Bevisførelse

Jeg havde sådan en stærk følelse af at have svigtet min krop, og at jeg derfor skyldte den noget.
Følelsen steg og faldt proportionelt med de dejlige tømmermænd, jeg vågnede med søndag morgen. Dejlige fordi de kom af en fantastisk aften i det herligste dameselskab: Det var tømmermænd brygget på Asti, tør hvidvin, Bailey, latterkramper og god snak.

Søndagen tilbragte jeg således på sofaen, og udover at kommandere rundt med mand og børn, foretog jeg mig intet hele dagen.

Det var derfor ikke min krop, der var træt søndag aften, det var mit hoved. 

Min krop trængte til frisk luft og til at røre sig, og jeg havde så dårlig samvittighed over at jeg ikke var udenfor en dør hele søndag. Deraf udsprang tanken at jeg ville stå ekstra tidligt op mandag morgen og løbe en tur.
For ligesom at betale kroppen, det jeg følte at jeg skyldte den.


Natten var uendelig lang, jeg sov elendigt, hvilket jeg faktisk næsten altid gør natten til mandag. Og det var som om, at der blev drysset et ekstra lag elendighed ud over nattesøvnen, for som jeg husker det,  vågnede jeg og kiggede på uret én gang hver time?

Således var dette virkelig en pragtpræstation (for mig) af de helt store:




Klokken er 10 minutter i seks, og jeg er klar til afgang. Men da jeg kom ud på gaden, fik jeg den tanke, at jeg kunne have snydt med uret fra køkkenvæggen. Tænk, hvis nogen troede at jeg bare havde skruet på viserne?

Ude i mørket tog jeg så et nyt billede, og kom i tanke om at snap-chat har en funktion, hvor man sætter ur på. Dette må derfor være det bedste bevis, jeg kan fremskaffe:





Og I får lige temperaturen med, nu vi er i gang!





Løbeskoene blev snørret, og jeg trampede rundt i byens mørke gader, hilste morgenfriskt på hundeluftere og renovationsarbejdere, og var i et uovertruffent godt humør, da jeg 6.30 væltede ind af vores hoveddør igen, og råbte god morgen til sød og glad familie.





Jeg gør det snart igen.

Har jo allerede mine onsdage, hvor jeg er endnu tidligere oppe, fordi jeg er på Pump Power hold kl. 6.15, men jeg vil også ud og løbe med morgenlyset. 
For det var megafedt.
Især bagefter.


søndag den 6. marts 2016

Søndagstip #2

Udfordring:

Du har bestemt dig for at stå op kl. 5.45 i morgen tidlig og løbe en tur. Men du ved ikke, om du har rygrad til rent faktisk at gøre det, og frygter at planen ikke bliver gennemført.

Løsning:

Du beskriver udfordringen på din blog, og lover derefter dine læsere at du i morgen tidlig tager et billede af dig selv i løbetøj, og at man på billedet kan se, hvad klokken er.
Du lover ydermere at udgive billedet på din blog. 



fredag den 4. marts 2016

Ny fane

I aftes, da jeg rodede rundt på bloggen, faldt jeg over to indlæg (begge flere år gamle), hvor jeg lister 20 punkter om mig selv.
Disse i alt 40 punkter har jeg nu samlet i en selvstændig fane på bloggen, og med tiden bliver det til en '100 ting om mig'-liste.


God fredag derude!

torsdag den 3. marts 2016

Dagens højdepunkt: Jeg har købt en bog

Jeg læser rigtig mange bøger, men jeg køber meget få. De bøger, jeg læser, har jeg oftest lånt på biblioteket eller af kolleger og veninder.

Det sker dog at der er bøger, jeg ikke vil nøjes med at låne, men bare eje. 

Har netop bekræftet købet af bogen Underdanmarks Jægersoldater, skrevet af Lisbeth Zornig, Michael Lindholm og Lotus Turell, for lige siden den udkom i oktober 2015 har jeg vidst at det var en bog, jeg bare måtte have. Så jeg ønskede mig den til jul, men fik den ikke-  og heller ikke til min fødselsdag i januar, og nu har jeg altså selv købt den.



Jeg er stor beundrer af Lisbeth Zornig Andersen, og af det kæmpestore arbejde hun gør for at give udsatte mennesker, og især udsatte børn,  en stemme. 
I mit arbejde møder jeg mange af de udsatte og sårbare børn, der som voksne måske kommer til at omtale sig selv som 'brændte børn'. 
Fordi jeg er AKT-lærer (AKT = Adfærd, Kontakt og Trivsel) på en stor byskole er begreber som underretning til kommunen, børnesamtale, paragraf 50-undersøgelse, alkoholproblematik og mistrivsel dagligt nærværende i mit lærerarbejde.

Jeg møder de her børn,  mens der er ild i dem så at sige, (for lige at blive i det sproglige billede med de brændte børn), og hver eneste gang, jeg råber op på vegne af et barn, og er med til at skubbe netop det barns livsbane i en bedre retning, så føler jeg virkelig at det jeg laver, giver mening. 


Jeg speedlæste Zornigs bog, Vrede er mit mellemnavn, mellem jul og nytår i 2011 - det kom der dette blogindlæg ud af - et indlæg, jeg er særlig glad for, fordi Lisbeth Zornig selv har kommenteret :)

I 2012 oplevede jeg hende for første gang til et foredrag i Århus, og siden da har jeg både været på et virkelig fedt og lærerigt kursus hos Huset Zornig, og til et foredrag i Vejle, hvor Lotus Turell var foredragsholder sammen med Lisbeth Zornig.

Jeg elsker inspirerende mennesker, der deler af deres erfaring, overskud og viden. Jeg er vild med folk, der kan kommunikere på mange kanaler samtidigt og som brænder for at få deres budskab igennem. Og jeg er ikke i tvivl om at den slags mennesker (der er heldigvis mange) baner vej og giver håb og livsmod til andre.

onsdag den 2. marts 2016

Træthedsforanstaltning

Jeg har lagt mig i min seng kl. 20 her til aften.
Jeg ligger her fordi, jeg er så træt at jeg ved, at hvis jeg smider mig i sofaen nu, bliver min træthed så stærk, at jeg ikke orker at rejse mig for at gå i seng kl. 22. 
Jeg er med andre ord gået i seng kl. 20 for at sikre mig, at jeg kommer i seng kl. 22.