søndag den 30. november 2014

Man sætter ikke bare en mor ud af spil

Havde ligget brak med feber, ondt i halsen og hoste hele dagen, så de kan ikke have været i tvivl. 
Kl. 21 meddelte jeg, at jeg havde det så skidt, at jeg ville gå i seng samtidig med Lillepigen og at jeg håbede, at en god lang nats søvn ville gøre mig godt. De nikkede forstående. Jeg lukkede og slukkede og lagde mig til at sove.

Kl. 21.30 fik jeg en sms med ordlyden 'Må vi lave popcorn'?



tirsdag den 18. november 2014

Et andet sted

Læste den på få dage. Den gik lige ind i højre hjertekammer. Så mange veldrejede ord, sætninger og stemninger. En velkonstrueret historie i flere sammenflettede spor. Et arketypisk, men sympatisk persongalleri af ensomme, søgende mennesker.



Anmelderne var også begejstrede, læs fx. om romanen her.







mandag den 17. november 2014

Tæt på

Læreren (mig): Det her billede er fra byen New York, som ligger i USA. Er der nogen af jer, der kender navnet på den her kæmpestore statue af damen, der holder en fakkel?

Elev (7 år, ivrig, meget): Ja, det ved jeg, det er Fritidsgudinden.

søndag den 2. november 2014

Ord på min søndag

Vågner langsomt, udsovet, frisk. Glad. Ligger i sengen og læser længe. Hygge med mand og børn, morgenmad, dalrer rundt, god tid, fritid, dejlig tid.

I kirke, Allehelgensgudstjeneste, i kirkerummet og i hjerterne mindes vi dem, der er gået bort siden sidste allehelgen, og i det hele taget dem, vi har mistet. Rummet fyldt med minder, sorg og kærlighed, meget bevægende, ikke mindst fordi yndlingsalmen 'Sorrig og glæde' blev sunget i dag. 

Frokost, indkøbsliste, praktiske ting. Lillepigen skal begynde i skole i morgen, har vi styr på det hele, er hun tilmeldt madordning i sfo, og skrev du morgenmodulet på? 

Hjælper Storepigen med lektier, noget med noget synopse om en dum folkevise, der skal fremlægges i morgen, hun er nervøs over det, hun øver, vi taler, hun begynder at tro på det, når jeg siger, at hun kan. For det kan hun. Jeg ved, at det nok skal gå, men det nytter jo ikke, når tøsebarnet skælver af skræk. 

Vasker tøj, læser lidt mere, rydder op, giver Mellempigen grønt lys til at bage citronmuffins. Nogen har fået et nyt fag i skolen 'Madkundskab', og er blevet vældig interesseret i det, der foregår i køkkenet. Dejligt.

Så er der egentid. Det behøver jeg efter dage med tæt familietid, så jeg går en lang tur i det kølige, halvblæsende, smukke farverige efterårslandskab. Langs marker, gennem plantage og ind i skoven. Mens jeg lytter til podcast med gårsdagens udgave af Mads og Monopolet. En times ren og ufortyndet livskvalitet.

Sød mand laver aftensmad, vi rydder op, rydder af og rydder ud i ét væk. Hvor mange gange tørrer man egentlig spisebordet af på sådan en søndag?
Lillepigen puttes, der læses i Pelle Haleløs, og senere ser vi voksne 1864. Og putter sammen i sofaen, fordi det er dejligt. 

Men inden jeg lukker computeren, slukker lyset ved skrivebordet og skubber stolen ind for at bevæge mig ind i sofaen, får I lige lidt skov- og naturselfies fra min gåtur:




lørdag den 1. november 2014

En lugt

Den kom ligesom snigende over nogle dage, lugten, og jeg var i første omgang tøvende med at sige højt, at der var en fæl lugt. Jeg er jo lidt hys med det, ved vi. 
Men på tredjedagen sagde både mand og børn i kor: Hvad filan er det, her lugter af? 
Vi stod dernæst fem mand høj i vores gamle grimme køkken og snusede som sporhunde. Det lugtede SÅ grimt. Af lort! Ikke bare 'af lort'-lort, som noget der generelt lugter dårligt, men af vaskeægte lort. Fæces. 

Noget virkelig råddent måtte gemme sig et sted!?

Den kommende dag havde vi alt ude af køkkenskabene, og fik rengjort alle hylder og skabe, men vi fandt intet abnormt ud over en hulens masse skidt og snavs, men det lugtede ikke. Men da jeg i rengøringkampens hede var oppe at stå på en stol, for at aftørre et køkkenskab ovenpå, var det meget meget tydeligt, at lugten var værre oppe end nede. 
Og sad der ikke også nogle luskede fluer i vores køkkenloft?

Ny teori: Der ligger et dødt dyr på loftet, og det er lugten af råddenskab fra det, der siver ned i vores køkken. 

Et dødt dyr!? Ja, en mår, en kat en hvad-fanden-ved-jeg, gå nu please bare derop og tjek det. I sådan en situation er vi komplet neanderthalere her i huset: Ham, der har en vielsesring magen til min, samler våben (stige, lommelygte, skovl) og går ud og bekæmper farer (uhyggelige døde dyr på loftet), mens jeg samler børnene omkring mig, og sørger for ro og orden i hulen.
Intet i denne verden kunne have fået mig op på det loft, så er det sagt. Lidt skræmte, men også vældig nysgerrige stod vi ved stigen og ventede spændt på, at husets herre kom ned fra loftet igen. 
Beskeden var klar. Han kunne INTET dyr eller noget, der tilnærmelsesvis lignede et dyr se deroppe, og i øvrigt var der ingen spor af den fæle lugt, så det kom ikke derfra.

Der gik en dag mere. Lugten tiltog og vi var nu på et stadie, hvor vi ud over at lave bræklyde af væmmelse, hver gang vi passerede køkkenet, også var klar til at rykke hele køkkenet ned, jævne huset med jorden eller bare pakke en taske og skride et andet sted hen. 

Et nyt spor viste sig: Lugten blev markant værre i nærheden af køleskabet, især foroven ved køleskabet. 

Men når vi åbnede køleskabet, var der næsten ingen spor af lugten, og vi havde allerede på dag 1 haft alt ude og rengjort samtlige hylder og skuffer.

Ny, ret realistisk teori: Der måtte  ligge noget BAG ved køleskabet!

Bingo. Da min heltemodige mand fik løftet køleskabet ned og trukket det ud, var stanken så vederstyggelig og gennemtrængende, at det gav tårer i øjnene, og vi måtte holde os for mund og næse. 
Jeg får den vildeste kvalme ved tanken, mens jeg sidder her og skriver om det. Det.lugtede.så.grimt. 

Sagen var: Inde i køleskabet sidder der forneden et hul ifb. men en rende, hvor fugt/overskydende vand løber ned. 
Det vand forsvinder ned i en beholder, der sidder bag på køleskabet. Der er så tilsyneladende sket det, at en ubestemmelig art madrest er røget med ned i det hul - og ned i beholderen bag på køleskabet, og at denne lille madrest bl.a fordi der på grund af køleskabets kompressor er dejlig varmt deromme, så over - who knows hvor lang tid - har udviklet sig til et kemisk nærmest levende og helt forfærdeligt ildelugtende monster af råddenskab.

Fy for satan.