søndag den 29. juli 2012

Antwerpen

Skønneste dag på tur til dejlig by.
Først tre timer i byens zoo:








Belgiske vafler smager helt fantastisk i Belgien, især når man har gået langt og kigget på dyr i timevis:








Ude igen fik vi øje på et kæmpestort pariserhjul, som vi voksne meget hurtigt lod os overtale til at vi skulle tage en tur i.
Forrygende udsigt over byen, indtaget med behagelig tilfredshed:




Vidste I at Belgien er pommes frites-landet over alle pommes frites-lande? Jeg gjorde ikke, men nu er jeg ikke længere i tvivl. Det siges at hemmeligheden bag de helt fantastisk gode belgiske fritter er, at de kommer i frituren to gange. Og med en ordentlig gang majonæse på toppen er det vist bedst, at glemme eksistensen af ordet 'kalorier'.




Vi er slet ikke færdige med Antwerpen, må tilbage én af dagene for at se på diamanter...

lørdag den 28. juli 2012

Hvordan siger man miaw på flamsk?

Ankommet i fineste stil til Belgien og nu indkvarteret i byttefamiliens hus i en landsby 25 km  fra havnebyen Antwerpen. Alle helt oppe at køre af spænding, da vi låste os ind i huset (nøgle hentet hos flink genbo) og den første halve time gik med at vi  løb (børnene løb, vi voksne listede) rundt og gloede nysgerrigt i alle rum for at få en fornemmelse af, hvor vi var havnet.
Her er fint, meget meget anderledes end i vores eget hjem (men hvor ville det da også have været en skuffelse, hvis det havde lignet på en prik) - huset ligger forenden af en stille villavej, omkranset af store træer, så der kommer ikke meget lys ind. Læg dertil mørke klinker på gulvene, rå trælofter og pastelfarvede vægge. Lyder det grimt? Jamen så tilsæt plyssede nipsgenstande og havenisser! Ha ha.
Det er en syret oplevelse at rykke ind i et fremmed hjem, men vi har grinet, mens vi gjorde det og især børnene har bare ædt det hele råt. Lillepigen gik omgående ombord i de to pigeværelser og Storepigen og Mellempigen har interesseret læst med i beskrivelsen af, hvilket foder vi skal give til henholdsvis kat, kanin og høns. Men katten kan jo ikke forstå hvad vi siger, konstaterer Lillepigen bekymret og vi prøver at sige noget katteagtigt til den på hjemmelavet flamsk. Vi skal være her i mange dage og planlægger udflugter, læser i rejsebøger og går på nettet og tjekker turistsider. Og hele tiden er der én af os, det siger hvad mon de laver ligenu og så griner vi og siger, at de nok sidder i haven og snakker om hvad vi mon laver ligenu. Dem, der bor her til daglig er jo i vores hus, mens vi er her.
Belgien har i øvrigt vist sig at være homeland of mærkelige stikkontakter, så jeg kan ikke lade min computer. Så er det jo godt, at jeg har taget min Galaxy Tab med og går den ned, blogger jeg sgu da bare fra mobilen, I slipper ikke, ha! 


Tilføjelse, ca. 2 timer efter: Ham med vielsesringen magen til min trængte til en opgave og der stod en cykel, så den sprang han afsted på til byen, hvor han fandt en elforretning og vupti, nu er stikket på min pc skiftet ud med et belgisk... Dejlig mand.

torsdag den 26. juli 2012

tirsdag den 24. juli 2012

Jeg døde ikke af skræk, men det var tæt på

Har i dag overvundet en latterlig stor frygt, som I sikkert bare griner af, men for mig har den i mange år været fuldstændig reel ... Mine børn har undret sig og smilet overbærende, min mand grinet og sagt 'det passer da ikke', men det gjorde det. Jeg tør ikke prøve de store vandrutsjebaner. Dem som alle andre kommer grinende ud af og siger 'neeej hvor var det bare helt vildt sjovt, det vil jeg prøve igen'. Det tør jeg ikke.  Indtil i dag. Cirka kl. 11.15 drønede jeg, som skudt ud af en kanon, igennem en fuldstændig sindssyg vandrutsjebane i det badeland, der ligger i tilknytning til campingpladsen. Det var én af de 'vildeste' rutsjebaner (aj mor, det er altså overhovedet ikke den vildeste, der er derovre, kan jeg høre pigestemmer sige i mit indre øre, men jeg fastholder: Den var fu***** vild). Mit hjerte hamrede, som ville det poppe ud af kroppen på mig og jeg følte mig som verdens største idiot, at jeg overhovedet udsatte mig for den slags, når jeg nu hader det som pesten. Jeg mener, man kan altså godt leve et fint og helt almindeligt liv uden nogensinde at sætte sin røv i en vandrutsjebane, så hvorfor ikke bare lade være? 
Da den lysende knap skiftede fra rød til grøn, sad jeg klar i min grønne badering, satte af og kørte ud i det, der under det meste af turen, føltes som vejen direkte til Helvede. Først fik jeg bare vanvittig meget fart på, derefter begyndte det at dreje fra side til side, lidt mere fart på og ligeud, men så kom der nogle kæmpe sving, hvor jeg røg helt op ad siderne og jeg nåede at tænke, at hvis jeg ryger af, så dør jeg. Så blev det mørkt og mens jeg drønede afsted i mørket, kom der flere sving og det var som om jeg kørte i ring. Det var vist her omkring, at jeg holdt op med at trække vejret og bare klamrede til den grønne badering i håbet om at komme levende ud for enden af det snoede rør, som med et var kommet til at danne rammen om en dødsangst, jeg sjældent har oplevet tilsvarende. Turen gennem mørket føltes uendelig, men på et tidspunkt opdagede jeg, at der var blinkende stjerner overalt og så kunne jeg endelig se lyset for enden af tunnellen (hæ hæ denne meget slidte metafor er IKKE en metafor her, jeg kunne se lys forenden af tunnellen, det passer!)
Dumpede med et ordentligt plask ud af røret, væltede af baderingen og sank ned under vandet, for kort efter at komme op med et brøl.
Storepigen og Mellempigen klappede og spurgte forventningsfuldt: Var det ikke bare helt vildt sjovt mor, vil du prøve igen mor, der er én mere, som er ligeså sjov, vil du ikke også prøve den.
Nej piger, det vil mor ikke. Mor troede for lidt siden, at hun skulle dø og hun synes overhovedet ikke, at det var sjovt, så nu vil mor gerne tilbage til det lillebitte soppebassin, hvor Lillepigen leger. 
Men det sagde mor ikke. Hun sagde 'Jo, lad os prøve igen'.

mandag den 23. juli 2012

Ferietid, familietid

Ferietid, familietid. Den fysiske nærhed, der opstår når vi alle er samlet på lidt plads, er på én gang utrolig givende og dejlig, men i momenter også kvælende, fordi jeg ikke er vant til at vi er så tætte i dagevis. Efterhånden som dagene går, finder vi hinanden og det føles så godt.
Der er hele tiden er noget, der fremkalder stærke minder fra min egen barndoms mange ferier, hvor min bror og jeg sad tæt sammen med vores forældre i en  campingvogn et eller andet sted i Europa, hvor timer eller dages rumlen på bagsædet af en bil, havde ført os hen.
Det er utrolig trygt at mindes mine forældres afslappede glæde og den tid og det nærvær, der faldt af til os børn. Det må være derfor, de ferier er så rare at mindes? 
Nu er jeg den voksne, der ser glæden i mine børns ansigter, når vi i skumringen sidder omkring et bord og griner sammen. 




Dagens højdepunkter i dag var en tur til stranden:








Og saftige søde hollandske jordbær, i pandekage med nutella.




søndag den 22. juli 2012

Den Haag

Vi er kørt 800 kilometer væk hjemmefra. Lige ned, stik syd og så til højre ved Bremen og så mod vest. For hver 100 km vi kørte, blev vejret lidt bedre. Da vi drejede af motorvejen, gled skyerne til side og gjorde plads til solen på en smuk blå himmel. Se selv:




Vidste vi en andet om byen Den Haag ud over noget med noget  menneskerettigheds-domstol? 
Nej, det gjorde vi ikke.


Nu ved vi lidt mere, jeg nævner tilfældigt de første tre ting, der falder mig ind:
1) Den Haag er en nydelig og meget velfriseret kanalby:




2)En hamburger fra gadesælgeren indeholder hvidkål og ser virkelig mærkelig ud, men smager rigtig dejligt. Jeg tror det til dels var et spørgsmål om at være sulten nok.



3) Det store supermarked i udkanten af byen hedder Jumbo, hvilket pigerne synes var et rigtig godt navn til et supermarked. Jeg går lige i Jumbo efter mælk, gik de grinende rundt og sagde:




Det hollandske sprog er så skørt, at jeg får den vildeste lyst til at lære at tale det!  Forestiller mig, at det i de første lektioner vil være en fordel med lidt forkølelse, evt. en lille halsbetændelse, sådan at jeg nemmere kan lave de gutturale lyde (som minder ret meget om den velkendte lyd, man laver mellem ganen og halsen, når man skal harke en ordentlig snotklat op). Kartoffel i mund, snot i hals, lidt cirkustysk tilsat engelske og danske gloser, så taler man sådan cirka hollandsk.

Og nu Yatzi. Vi spinder og nyder. Det sgu hyggeligt, det der ferie.

torsdag den 19. juli 2012

Men så snart vi er afsted, elsker jeg det

-Skal den her med?
-Det ved jeg da ikke, tænk selv
-Du behøver da ikke svare i den tone
-Hva' for en tone, jeg ved ikke hvad du snakker om?
-Moar, jeg er færdiiiig
-Moar, hvor er mine dykkerbriller?
-Har du set mine badebukser?
-Stop med det tumlen, gå ud i haven og leg!
-Moaar, hvor mange penge har jeg med?
-Kan du huske hvor vi har lagt papirerne til campingpladsen?
Nej nej, ikke rydde det ud, jeg har LIGE lagt det på plads!


Vi skal på ferie!


Alt emmer af kaos, tålmodigheden og nerverne er hårdt prøvede og mine skuldre sidder allerede helt oppe om ørerne.


Belært af mange års erfaring (syv år, Mulle, syv år!) bliver vi dog bedre og bedre til at komme kriserne i forkøbet og tage affære -  INDEN én af os eksploderer og to ud af tre børn tuder.
Det virker fx lynafledende at den ene går væk fra huset med barnet/børnene, mens den anden løser praktiske opgaver. Ellers tumler vi rundt mellem hinanden, støder sammen, skændes og skælder ud og får ikke udrettet en skid.

I går blev Lillepigen og jeg sendt på tur, mens Jens vaskede gulve. Da vi var sendt ud af huset, benyttede vi lejligheden til at gøre som alle andre i vores by i denne tid, nemlig at besøge de turistattraktioner, som vi bor klos op ad. I dagligdagen glemmer vi helt at byen byder på noget særligt. 

Turisterne knipsede løs med kameraer og telefoner, så det gjorde jeg også. Det kom der følgende lille billedserie ud af. Jeg har haft billederne en tur omkring Pizeap. Bare for sjov.







onsdag den 18. juli 2012

I en anden verden

Jeg er mentalt fraværende i disse dage. Helt væk, faktisk.
Enten er jeg begravet i Kenn Folletts middelalderroman Uendelige Verden, hvor jeg netop har overlevet det andet store pestudbrud i byen Kingbridges, kæmpet mod franskmændene i kongens hær og har grædt sammen med nonnen Caris, da hun fravalgte livet som kone til sin elskede Merthin for at hellige sig klostrets hospital. 
Eller også har jeg siddet i møde på et reklamebureau i 60'ernes New York og fået mig en smøg og en drink sammen med Don Draper, hovedpersonen i serien Mad Men. Jeg har set ham knalde til højre og venstre, mens hans yndige kone Betty, den forsmåede og ulykkelige hjemmegående husmor, venter længselsfuld på ham derhjemme. Og hvem er Don Draper egentlig? Jeg har heppet på den dygtige tekstforfatter Peggy Olsen og nydt hendes og seriens andre karakterers udfoldelse og udvikling fra afsnit til afsnit. Det er SÅ godt!
Jens og jeg er blevet så opslugte af serien at vi, da sæson 2 var slut, omgående gik på nettet og købte sæson 3 og nu spejder længselsfuld efter posten i håbet om det er i dag, han har den med til os. I ventetiden smutter jeg lige en tur tilbage til middelalderen. 







mandag den 16. juli 2012

Lykken er pink

og lykken kan købes.
For 50 kr. i H&M



Skal Jordens Søjler blive dine?

Husk endelig på, at jeg i dette indlæg giver dig mulighed for at blive den lykkelige ejer at miniserien Jordens Søjler. Det eneste du skal yde til gengæld er at lave en byttehandel med mig... fortæl mig hvad du vil bytte med og jeg vælger (hvis der er altså bliver noget at vælge imellem. Ligenu peger meget i retning af IceAge 3, hvilket mine børn vil elske, men vil jeg?)


Mens dette indlæg skrives, står Lillepigen ved min side og prøver ihærdigt at stikke en ballon ind i min mund, som absolut skal pustes op LIGE NU og ikke om fem minutter, når jeg er færdig med at skrive. Pust nu mor, pust, pust alt hvad du kan. 
Meget kan man sige om treårige, men tålmodighed er fandme ikke én af deres spidskompetencer!

lørdag den 14. juli 2012

Men vi har jo et barn mere

I går skrev jeg, at her var stille, fordi Storepigen og Mellempigen er på ferie. Helt så stille er her dog ikke, for der bor jo også en treårig i vores hus.
Lillepigen er fællesbarnet i vores sammenbragte familie og hun er den eneste, der er biologisk i familie med os alle. 
Hun udgør derfor, helt uden at vide det, en stor sammenhængskraft i Cirkus Sammenbragt. At få et barn sammen blev ret tidlig i vores forhold et stort ønske, men der gik alligevel fire år fra vi mødte hinanden til vi havde mod og overskud til at gøre alvor af snakken. Vi havde i forvejen fire børn (to hver) og at få hverdagen til at fungere med dem, var en langt større udfordring end nogen af os havde drømt om. En af årsagerne til dette var (er), at der er stor aldersforskel på de to hold børn. I de første 3-4 år lå vi forældre vandrette i luften for at få alle ender til at nå sammen.
Jeg husker stadig tydeligt, hvor udmattede vi var efter vores første ferie sammen med de fire børn. De små vågnede meget tidligt og krævede én slags voksennærvær, mens de store gik meget sent til ro og havde helt andre behov. På den ferie blev der ingen tid til overs, som vi to kunne bruge på hinanden og vi var udmattede ind i knoglerne efter en uge.
Siden vi fik vores dejlige fælles barn er der faldet en anden ro over vores familie. De andre børn er jo er blevet ældre og nogle af de brikker, der tidligere tumlede forvirret omkring, lagde sig på plads, nærmest uden at vi opdagede det.

Det har betydet uendelig meget for vores kærlighed at blive forældre sammen.







fredag den 13. juli 2012

Tid til tanker

Her er så stille i huset. 
Mine to store piger er på ferie med deres far. 
Derfor har jeg  i disse dage en helt utrolig stor mængde overskudstid til at tænke. Bare sådan tænke. I al almindelighed. Reflektere. Mærke efter. Kald det hvad du vil. Jeg tænker. 
I syv år har mine ældste piger og jeg været adskilt fra hinanden i 2-3 uger hver sommer. De elsker ferierne med deres far og jeg går typisk og glæder mig lidt til det frirum, der opstår i mit liv, når de er væk så længe. 
Men når de så er taget afsted og dagene begynder at gå, så savner jeg!
Ikke på Majse Njor-klynkemåden, hvor jeg (som hun MN gjorde i DR2-programmet sex, kaos og bekendelser) sidder og græder på mine børns tomme værelser eller ligger i fosterstilling hele den første dag, de er væk. Det er ikke sådan, jeg savner. Man kan ikke se det på mig. Heller ikke høre det, for jeg går ikke rundt og siger til nogen, at jeg savner dem. Spørger du mig, vil jeg svare ærligt, at det gør jeg, men jeg vil hurtigt tilføje, at jeg samtidig glæder mig over, at de har dejlige dage med deres far. 
Den længsel, jeg mærker, når børnene er hos deres far så længe er en længsel, der ikke lader sig konkretisere i tydelige ord. For den handler ikke kun om pigerne, den handler også om mig - og om bristede drømme, uindfriede forventninger og sorgen over, at have givet mine børn en tilværelse, hvor de aldrig kommer til at holde ferie sammen med begge deres forældre. 
Der bliver ligesom prikket lidt til det hele. Og jeg svarer de prik igen ved at huske på, at det jo for fanden er deres far, de er sammen med. Den eneste anden i verden, der elsker dem ligeså højt, som jeg gør. Ham, der tog imod dem, da de blev født og har fulgt dem i alt. Det gør ikke savnet mindre, men det gør det langt nemmere at holde ud. 






torsdag den 12. juli 2012

Det' sjåw


Jordens søjler på dvd, vil du bytte?

Som jeg fortalte her er jeg i gang med murstensromanen Uendelige Verden, som er opfølgeren til den ligeså omfangsrige Jordens Søjler. Jeg er grebet og snart halvvejs. Den er virkelig spændende og meget dramatisk. Konflikter og kærlighed, håb, svigt, ære og skam. Riddere, munke, adelsmænd, bønder og borgere.
Jeg har ikke selv læst Jordens Søjler men har set den som en miniserie på dvd, (så kunne ikke drømme om at læse den nu, jeg har jo set hvem, der får hinanden til sidst?)  og denne miniserie kan nu blive din! 
Hvis du altså har en anden film at bytte med?
Har du det?
Skriv til mig, hvilken film du smider i byttepuljen og jeg vælger om en uge, torsdag d 19.juli, hvem jeg vil bytte med.
Når jeg har udvalgt mit bytteoffer, sender jeg min film til hende/ham og vedkommende sender byttefilmen til mig. Deal?
Fortæl om den film, du smider i puljen - hvordan er den havnet hjemme hos dig og hvad synes du om den?





Miniserien her repræsenterer en nyværdi på ca. 99 kr. Den er set én gang og fejler intet. Perfekt underholdning til de kolde regnfulde aftener i sommerhuset! 

onsdag den 11. juli 2012

Lister

Liste over lister, jeg vil lave:


Pakkeliste til sommerferien - kan evt. bruge den fra sidste år
Liste over ting, vi skal have ordnet inden belgierne rykker ind
Indkøbsliste (til sandwich/madpakker) til køretur på sommerferie
Liste over tøj, børnene mangler
Liste over børnenes fritidsaktiviteter efter sommerferien
Liste over bøger, jeg gerne vil læse, har læst alle dem på den gamle liste
Første forslag til gæsteliste til Maries konfirmation (maj 2013)


Billedet er lånt her

tirsdag den 10. juli 2012

Mere om husbytte

Forleden skrev jeg dette indlæg om at vi i år skal prøve en ny ferieform, nemlig at bytte hus med en familie fra et andet land. Har læst indlægget igen (altid meget farligt at læse sine tidligere indlæg igen, for jeg får serøst lyst til at skrive dem om?) og jeg synes følgende oplysninger mangler:

1) www.homeexchange.com er bare et af mange sites, der formidler boligbytte. Der findes også danske sider. Hvis du googler "husbytte" eller "boligbytte" kommer der mange muligheder frem.

2) Man søger målrettet, dvs. at vi som børnefamilie søger blandt andre børnefamilier - der er også en kategori for seniorer og for voksne uden børn.

3) Jo mere jeg kigger på billedet af katedralen i Antwerpen, jo grimmere synes jeg den er. Seriøst grim med grim på. Den er kantet, spids og blottet for æstetisk charme. Bare mega grim. Udenpå. Jeg bliver naturligvis nødt til at vide, hvordan den ser ud indeni, så vi skal se den under alle omstændigheder. 

mandag den 9. juli 2012

Helledage

Vi er i dag taget til en mindre jysk provinsby for at møde en kvinde ved navn Helle, som i følge pålidelige kilder ikke bedriver meget i denne tid. Det har vi besluttet at se nærmere på og har derfor arrangeret et interview med kvinden.


Hvad går du egentlig og laver?
Mig? Jeg holder Helledage.


Helledage? Det har jeg aldrig hørt om, vil du uddybe?
Gerne. Det er dage, hvor jeg er alene og nyder en tiltrængt ro. Altså lader op, slapper af og går og ordner forskellige ting, som jeg gerne har villet gøre længe.


Hvor er dine børn så, mens du holder disse såkaldte Helledage?
De er her ikke. Mine ældste døtre er på ferie med deres far og den yngste er i børnehave.


Børnehave? Siger du, at du får dit barn passet, mens du går og feder den af herhjemme?
Nej, det er ikke helt det, jeg siger, selvom jeg godt kan se, at det kan forstås sådan, når man ser det udefra. Men ser du, jeg var kørt så træt helt ned i sokkeholderne, at det ville være synd for det barn, der skulle gå her sammen med mig. Min mand er på arbejde, så der er ikke andre end mig til at sørge for de praktiske ting. 


Ja, du har tydeligvis brug for at forsvare det faktum, at du har sendt din barn i børnehave, mens du driver den af derhjemme?
Nej egentlig ikke, for der er ikke noget at forsvare og jeg har ikke den fjerneste snert af dårlig samvittighed. Jeg overvejede på et tidspunkt om jeg burde have dårligt samvittighed over ikke at have dårlig samvittighed det, men det har jeg droppet.  Jeg driver den jo netop ikke af. Eller jo lidt måske, men at drive er meget vigtigt for min trivsel.  Helledage er aktive dage, hvor jeg får ting fra hånden, mens jeg slapper af. Eksempelvis har jeg ryddet op og sorteret alle tre børns tøjskabe. Det har været tiltrængt meget længe, men jeg har aldrig hverken tid eller ro til at gøre den slags. Slet ikke når børnene er hjemme. Det har jeg haft tid og ro til nu og imens jeg sorterede tøj, hørte jeg høj musik og tænkte store tanker om livet, døden og kærligheden. Det har jeg sådan brug for.

Hvad laver du ellers i dine *host* Helledage?
Her til formiddag er jeg bl.a. i gang med at bage. Vi får gæster til spisning i aften og jeg skal have handlet og lavet en bulgursalat. Og bagt flutes. Det er dejligt at have god tid til den slags, fremfor de hektiske hverdage, som jeg har så mange af. Dage, hvor jeg løber rundt og hele tiden er presset på tiden. Det er jeg ikke i dag. I dag har jeg god tid og kan nå at nyde, det jeg foretager mig.
Og nu må du have mig undskyldt, jeg vil gerne videre med mit bageprojekt.

Vi siger tak til Helle. Tilbage til studiet.


fredag den 6. juli 2012

Bytte bytte hus

Mille, som har denne dejlige blog, vil gerne høre mere om vores husbytte-projekt. Derfor til ære for dig Mille og til andre, der kunne være interesserede:
Jeg talte for nolge år siden med en familie, der hvert år rejste de dejligste steder hen. De var i Toscana, så var de i Spanien og et år på Island og da de fortalte, at de boede gratis alle de steder, de holdt ferie, spidsede fattigrøven her straks ører. Familien introducerede mig til sitet Homeexchange
Det er en amerikansk organisation, der formidler kontakten mellem familier, der ønsker at bytte bolig i en given periode. En sommeferie, en weekend, et år. Der er det hele. 
Familien, som fortalte mig om konceptet, var selv vildt begejstrede og det smittede. De havde kun haft gode og meget positive oplevelser. 
Jeg var solgt og fik heldigvis også solgt idéen videre til min mand med det samme. 
Der skulle dog gå nogle år, før vi kunne gå i luften med en præsentation af vores hus, fordi det har været under renovation i årevis og liiige skulle laves færdigt først. Og da huset endelig var (så nogenlunde) færdigt, skulle der liiige males og alene det, at få det klargjort og ryddet op til fotografering var da også noget af en udfordring. 
Det koster lidt (ca. 50 kr om måneden) at være medlem af Homeexchange, og for de penge får man så adgang til hele deres database. 
Det første år, vi havde vores hus på, fattede vi ikke helt ordentligt,  hvad det gik ud på og vi  var alt for sent ude. Vi havde heller ingen anelse om, hvor mange anmodninger vi ville få, eller hvor udfarende vi selv var nødt til at være. 
Derfor var det med stor overraskelse, at vi hurtigt modtog den ene anmodning efter den anden. Rigtig mange kunne udelukkes med det samme -  og vi var i øvrigt også (lidt for?) kræsne ... Vi takkede nej til en stor lejlighed midt i Rom (40 graders byvarme med tre børn?), til en betonghetto-lejlighed i udkanten af Paris og forskellige andre, som kunne have været sjove og spændende, hvis vi ikke havde haft børnene at tage højde for. Der var ligeledes tilbud, der lå for langt væk (=krævede flybilletter) eller som slet ikke matchede i datoforespørgsler. (Sydeuropa har typisk noget senere skolesommerferie end DK.)
Det var som om det helt rigtige tilbud ikke ville dukke op og derfor endte vi med en halv aftale med en familie i Berlin, (stor lækker villa i det tidligere Østberlin.) En ferie som vi så ville kombinere med at fortsætte til en campingplads i Tjekkiet. Desværre blev det aldrig til noget, familien droppede os i sidste øjeblik, uden at vi nogen sinde fandt ud hvorfor.  I stedet kørte vi til Frankrig, men det er en helt anden historie. 
I år var vi totalt klar på husbyt igen og lagde allerede omkring nytår ud med en ny strategi. For det første ville vi være meget mere åbne overfor de tilbud, der kom ind til os og for det andet, ville vi selv være mere opsøgende. Det sidste havde vi ikke så stort held med - vi  søgte blandt familier, der havde sat Danmark på som én af deres ønskedestinationer (det er nemlig smart, at man kan det) og lagde et par forespørgsler ud til en familie i Sydengland, en familie i Norditalien og sågår til nogen, der boede på Tenerife. Det gav ikke noget. Derfor var vi meget nysgerrige, da der kom en anmodning fra en belgisk familie, hvis datoønsker, matchede vores helt perfekt. 
De havde fundet os, fordi vi bor i nærheden af Legoland, som var et udflugtsmål, de helt specifikt gik efter. 
Belgien? Fandme ikke lige et land, jeg havde forestillet mig at skulle holde ferie i, men billederne af huset gjorde indtryk. En slags landejendom i meget naturskønne omgivelser, et hus meget anderledes end det, vi bor i til daglig.  Vores brainstorm på Belgien begrænsede sig til chokolade, øl og vafler - men da vi fik læst om den gamle havneby Antwerpen, som ligger 25 km fra huset og researchet på lidt på området generelt, så endte vi med at skrive ja, det vil vi rigtig gerne, og så var den aftale i hus.
Siden er der fløjet mails på kryds og tværs - Kan vi bruge jeres cykler, selvfølgelig kan I det, skal vi ikke aftale at lægge linned og håndklæder frem til brug, så er det ikke nødvendigt at medbringe, jo det var da en god idé, vil I fodre vores høns og samle æg hver dag, ja det lyder da meget sjovt og mange andre ting. Vi har sendt billeder af os selv og fortalt lidt om hvad vi laver til daglig osv.
Mange spørger, om vi ikke nervøse over, at skulle have fremmede mennesker boende i vores hus? Svaret er nej, ikke det fjerneste. Jamen, hvad hvis de hærger og ødelægger jeres ting? For det første har vi ikke nogen ting, der er værdifulde og ikke kan erstattes og for det andet, hvorfor i himlens navn skulle de dog gøre det? Husbytte er jo en gensidig udleveren sig i tillid til hinanden og begge familier er i præcis samme båd. 
Det kan være, jeg ændrer holdning til dette, når vi vender hjem fra ferien, men lige nu har jeg absolut ingen forbehold overhovedet. Og havde vi nu haft en vase til 10.000 kr, som var et arvestykke og betød noget for os, så ville jeg da bare flytte den et andet sted hen i den uge? 


Vi glæder os helt vildt. Både til at være værter (vi kommer nu ikke til at møde dem, for de ankommer efter, vi er rejst) for den belgiske familie, som aldrig har været i Danmark før og til at være gæster og opleve et land, der hvor lokalbefolkningen bor - ikke fra et hotel eller en campingplads, men lige midt i et lokalt område. 


Jamen, kan I ikke se, at det er ren win-win?




Antwerpens Katedral "Our Lady". Mine piger sagde forleden sukkende: Ja mor, det er jo ligemeget hvor vi er på ferie henne, så finder du altid  nogen gamle kirker, vi absolut skal ind og se! De har ret... 

torsdag den 5. juli 2012

Status: Ferie

Hav nu en skøn ferie, sagde kollegaen og gav mig en stor krammer. Jeg skråede langsomt over skolens p-plads og låste mig ind i bilen. Tog verdens dybeste indånding og mærkede det ligeså stille komme. Feriefølelsen. Ahhhhhhhhhhhhh!
Skolen har været tom for elever hele ugen, men det har myldret med lærere i shorts og klip-klapper, der skulle have dit, dat og dut på plads, inden der kunne lukkes ned for sommeren. Nu er jeg der. Med dejlige uger foran mig, der både byder på helt-alenetid, kærestetid med den søde og masser af familietid. Jeg glædes big time ved det hele.
Vi drager på eventyr om et par uger - første stop er en uge på en stor campingplads i Holland og herfra fortsætter vi til Belgien, hvor vi har byttet hus med en belgisk familie, der altså skal bo i vores hus, mens vi bor i deres.  Men først: Masser af nydelse og afslapning i eget hus.

tirsdag den 3. juli 2012

Ferielæsning

Mangler du inspiration til sommerferielitteratur? Så kender jeg det HELT rigtige sted at finde det: Hos Amrit!
Vores allesammens bogpusher har publiceret og kommenteret en liste med anbefalelsesværdigt ferielæsning. Klik her, hvis du vil se den.


Det varer lige et par dage inden jeg skal i gang med listen, for jeg er faldet i med den her:




Ham, der har en vielsesring magen til min, kan se alt det Tour de France, det passer ham. Jeg læser. 

Dagens ord

Kender du Dagens Ord?


Det er en smart feature, som udgives af folkekirken og som dagligt bringer dig lidt åndelig føde.



Dagens ord udgives på Folkekirken.dk og går du ind under "tanken", vil du hver dag kunne høre en præst udlægge sin egen fortolkning af et bibelcitat.
De præster, der medvirker er alle meget forskellige og udtrykker sig vidt forskelligt. Fælles for dem alle, er at de taler direkte til modtageren - og i et hverdagssprog, som enhver kan begribe.
 Jeg er særlig vild med præsten Per Vibskov med det seje lange røde skæg. I går, d.  2.juli, opfordrede han os alle til at spise, drikke og beruse os i elskov! 



Dagens ord findes også som app til både iPhone og Android.





mandag den 2. juli 2012

Min nye header

Det ser da meget godt ud, gør det ik?


Jeg går ud fra, at den opmærksomme læser har bemærket, at designet fra min blog er ændret fra et (ifølge min veninde, jeg kunne ikke selv se det) virkelig kedeligt og intetsigende grønt/gråt design til et lysere og friskere og mere personligt udtryk.


Det personlige islæt ses i headeren, som jeg selv har lavet og fotograferet.  


Bogstavbrikkerne er fra skolens specialundervisningslokale, som jeg i de forgangne uger har brugt ufattelige mængder tid på at rydde op og rydde ud og pakke i flyttekasser.


Den røde baggrund er en papmappe, som jeg har lagt bogstavbrikkerne op på.


Jeg prøvede også at lægge dem på bordet:




Og på den hvide plade, der lå i æsken sammen med brikkerne:




Her er en anden variant, den fravalgte jeg hurtigt, da denne kasse udelukkende indeholdt små bogstaver. Det ser da fjoget ud:







søndag den 1. juli 2012

Ungdommelig visdom

Er i mål efter hårde uger, som flere gange truede med at vælte mig omkuld. Blev stående, trods modvind og ser nu frem til endejlig sommerferie i familiens favn. 


Det var indledningen, her kommer det, jeg egentlig vil fortælle:


En ung pige, som står mit hjerte meget nær er lige blevet student. Jeg har kendt hele hele hendes liv og er en slags tante for hende. Og lige præcis en (stram-)tante, tror jeg at jeg lignede, da jeg gik ind på hendes facebook-side, for at ønske stort tillykke med studenterhuen. Blev mødt af et billede af en stor p** med en tekst, der lyder:


"Life is like a dick.
When it gets hard,
fuck it"

Havde jeg da bare haft denne ungdommelige livsfilosofi lidt tættere inde på livet for to uger siden, da jeg sad og klynkede af selvmedlidenhed!