fredag den 30. november 2012

Jul igen

Sidste år var jeg (som sædvanlig) lidt ude med riven over julen. Hvis du læser de indlæg, der er tagget 'jul', vil du opdage, at der inde i mig bor en vaskeægte julehader. Hvis jeg fodrer julehaderen med argumenter for, hvorfor jul er latterligt (og de argumenter er altså nemme at finde frem!) så hader jeg julen endnu mere. Hader det kommercielle ræs, vi alle kastes rundt i fra slut oktober til nytår - og hader at julen kommer til at handle om penge og om at æde - og endda æde mad, jeg ikke bryder mig om. 

Nå, det var den sure indledning - den skal jeg nu have drejet over i noget god karma og happy halleluja, for jeg er i år så meget på forkant med mange ting, jeg at ikke vil hade (så meget) på julen. Jeg siger ikke, at jeg vil elske den, nej nej, men jeg vil heller ikke bruger energi på at hidse mig op over den tendens til julehysteri, jeg møder allevegne. Jeg vil undgå at lade mig provokere og undgå at gå ind i hver eneste julekamp, jeg møder.

Jeg vil gerne have, at det bliver en dejlig jul og jeg vil gøre mig umage for at mine børn får masser af julestemning og hvis jeg af bare gammel vane skulle komme til at brokke mig over julen, så kommer det ikke til at ske mens mine børn hører det. Håber jeg.

Forleden var jeg til en koraften sammen med nogle andre søde voksne. Vi har alle døtre, der synger i kirkens pigekor og vi har meldt os til at synge sammen med pigekoret til julegudstjenesten. Og da jeg stod der og lærte overstemmen til salmen 'dejlig er jorden' (og klarede de højeste toner uden at besvime!) så mærkede jeg en dejlig lille snert at juleglæde i hjertet. 

Det begynder i dag: Julefest i børnehaven fra kl. 14.00. I morgen familiebesøg hos søde ældre mennesker, der hvert år inviterer os til deres gård, hvor vi går tur i skoven, binder adventskrans og senere får gløgg og æbleskiver. Og søndag må børnene i gang med at klippe og klistre, for jeg har meddelt at der KUN skal være - af børnene- egenproduceret julepynt i huset i år. 

Glædelig forjul!

onsdag den 28. november 2012

Jeg bor ikke bedre og jeg bager ikke - GIVE AWAY

Det var sidst på eftermiddagen, halvmørkt udenfor og jeg susede rundt i huset og var i gang med at pakke svømmetøj til det ene barn, svare på spørgsmål fra det andet barn og undre mig over, hvor det tredje barn egentlig var henne. Samtidig havde jeg gang i at skrive en indkøbsliste og udtænke, hvad vi skulle have til aftensmad. Min tlf ringede og jeg tog den straks i håb om at det var det barn, der endnu ikke var kommet hjem, der endelig gav lyd fra sig. Fik derfor sagt: "Nå endelig ringer du, det ville være rart om du gav besked, når du ikke kommer hjem" - til en meget venlig stemme, der præsenterede sig som Lars fra Bonnier Publications.

Her kommer et udpluk af min og Lars' samtale:

Lars: "Hej Helle, jeg kan se at du tidligere har været abonnent her hos os"
Mig: Nu skal du høre her Lars, det er ikke for at være decideret uhøflig, men det passer mig virkelig dårl...(afbrydes)
Lars: Og jeg kan endvidere se, at du har været en meget trofast abonnent og derfor har vi besluttet at give dig en gave.
Mig: En gave øhhh (pis, han vækkede min nysgerrighed, stå i mod, kom nu) - hvad er det for en gave?
Lars: Hør bare her Helle, vi tilbyder dig tre numre af Bo Bedre samt et bagesæt fra Mette Blomsterberg til en meget favorabel pris.
Lillepigen fra toilettet: Moooaaar, jeg er færdiiiiig!
Mig: Bo Bedre? Jamen, jeg læser ikke Bo Bedre og jeg bager i øvrigt heller ikke. I hver fald ikke på dig, hø hø, og jeg har et barn, der sidder og kalder... (afbrydes igen)
Lars: Så Helle, det vi gør, det er at jeg noterer dit navn her,  og så sender vi dig det første nummer og....
Lillepigen fra toilettet: Moooaaar, kom nuuuu, jeg er færdiiggg...
Mig: Nej altså, jeg skal ikke have noget abonnement lige nu og et bagesæt har jeg intet at bruge til, men altså, kan du ikke ringe et anden dag, for det passer mig virkelig dårligt...
Lars: Vores tilbud gælder kun i dag og det er lavet helt særligt til dig, fordi vi synes du er den mest fantastiske abonnent, vi nogen sinde har haft (eller noget i den stil, sagde han, ikk' ås?)
Mig: Jamen så okay da, tak skal du have, fint nok, så skidt da, pyt med det, det er jo også et flot blad (og lad og så få afsluttet samtalen, så jeg kan få tørret mit barns røv)

!!!

Hvordan gik det til? Jeg sagde nej, jeg afviste, jeg undskyldte og jeg sagde nej igen. Alligevel endte det med at jeg sagde ja og nu abonnerer på Bo Bedre!? Jamen for fanden da!

Bottom line: Jeg er blevet indehaver af et Mette Blomsterberg bagesæt, men jeg er slet ikke interesseret i det og derfor kan det blive dit, hvis du er heldig!?
 Bagesættet kan ses nedenfor og indeholder alt det, du ser på billedet og det leveres i en vældig fancy Mette Blomsterberg-æske.
Perfekt gave til én, der elsker at bage kager.

Skriv også hvis du vil have Bo Bedres store julenummer, fra november 2011, så udlodder jeg også gerne det til en læser. 

Smid en kommentar i feltet og jeg trækker lod tirsdag d. 4.december 2012.







lørdag den 24. november 2012

Siden sidst

Siden sidst er hende her fyldt 4 år:



Og siden sidst har skolelæreren haft travlt med skole-hjemsamtaler, personalemøde, teammøde, afdelingsmøde, akt-møde og jeg skal-komme-efter-dig-møde. 

En anden ting, skolelæreren har bedrevet er, at hun har befundet sig på et liggeunderlag i et halvmørkt lokale sammen med 15 kolleger, der ligesom jeg havde takket ja til tilbuddet om at kvit og frit at møde op og prøve en omgang Mindfulnes sammen med en supergod instruktør.
Det var fedt! 

Jeg kan ikke lige gøre rede for, hvor ugens dage blev af, de ligesom bare forsvandt for mig,  mens jeg gik rundt i dem og prøvede at hitte rede... Først gik den ene dag, så den anden og jeg gik på en eller anden måde bare med, for der var ikke så meget andet at gøre. 

tirsdag den 20. november 2012

Sten, saks, papir

Jeg anbefaler på det varmeste denne bog, som er Naja Marie Aidts romandebut. Følgende er sakset fra en omtale på nettet:

"Sten saks papir er en roman om mænd, familier og fædrenes synder. Om at have svært ved at trænge ind i livet. Om social opstigning, kærlighed, jalousi og hævn. Om at forsøge at være et ordentligt menneske, og om at fejle."

Bogen findes som lydbog på www.netlydbog.dk




mandag den 19. november 2012

Spamlort

Der vælter spam ind over min blog i disse dage og jeg har derfor slået "bevis at du ikke er en robot"-tingen til ved kommentarfeltet igen. Beklager selvfølgelig overfor de læsere, der bliver så irriterede over at de ikke kan tyde kragetæerne, at de helt undlader at kommentere, men jeg ser ikke andre muligheder. Lad det nu ikke afholde jer fra at smide en kommentar i ny og næ!

'Robotterne' er bare ikke særligt velkomne her, så jeg prøver at værne mig mod dem!
En anden ting jeg prøver, er at ryste gårsdagens søndagsblues af mig. Den blev hængende natten over og truede hele formiddagen med at springe ud i fuldt flor som en mandagsblues. Det lykkedes heldigvis kun delvist, og nu er mandagen snart slut og så kan det hele være lige meget.

søndag den 18. november 2012

Søndagsblues

Ugen,  der slutter i dag har været en tough one for mig. Derfor vedkender jeg mig helt åbent, at jeg er glad for at ugen snart er slut.
Det hele har ligesom bare været tungt at vandre i, som det mudder man på denne årstid synker ned i, hvis man forlader den store vej i skoven, og i stedet går ad de små stier. Tungt, fordi den fugtige skovbund trækker støvlerne ned, så det kræver ekstra energi at løfte fødderne og bevæge sig fremad.
Mine dages fugtige skovbund trak til. Der var kursuseftermiddag og senere to (heldigvis gode) dage med skolehjemsamtaler. Hver dag har det været mørkt, når jeg kom hjem fra arbejde, ligeså mørkt som når jeg stod ud af sengen om morgenen.
Efteråret er så dejligt, efteråret er så smukt, se himlen med dens flotte farver... Ja det har så bare ikke været her hos mig, i denne uge.
Her har dagene været hyllet ind i kedelige gråbrune livløse nuancer, og jeg har ikke kunnet skelne om det trøstesløse kom ude fra verden eller inde fra mig. 

Så det er med en særegen glæde, at jeg tager afsked med uge 46, krøller den sammen og smider den væk i lettelse over at den har haft sin tid. Uge 46  og mig: Nicht gut.

onsdag den 14. november 2012

Tænderskærende godt ord

I går lærte jeg et nyt ord
Jeg har siden haft det liggende på tungen, smagt på det, sagt det højt, sagt det skørt og lavet sætninger med det. Endvidere har jeg testet ordet på mine omgivelser, fordi jeg ville finde ud af, om det var et ord alle andre kendte, men som af en eller anden uforklarlig årsag ikke havde fundet vej til min sproglige bagage. Der var ikke umiddelbart andre, der havde hørt om ordet. I den forbindelse er det relevant at nævne, at jeg ikke spurgte en tandlæge eller en tandplejer, for de ville selvfølgelig have vidst det.

Lillepigen skærer tænder om natten. Så højt, at det holder to voksne periodevist vågen, og så hårdt at jeg er oprigtigt nervøs for, at hendes små fine mælketænder tager skade af det.

I håb om at blive klogere tilspurgte jeg oraklet Google. 
Og klogere blev jeg, bestemt - men jeg lærte også at tænderskæren på fagsprog hedder bruksisme. Som også kan staves bruxisme. Se selv her, hvis du som jeg er typen, der helst ser beviser for den slags påstande!

I én af de artikler jeg læste, fremgik det at "børn brukser mere end voksne." Aha, det er også et verbum. At brukse, jeg brukser, jeg bruksede, jeg har brukset. Bruksende.

Ville du forstå, hvad jeg mente, hvis jeg fortalte dig at min datter brukser meget hver eneste nat?

mandag den 12. november 2012

Et hundrede og fyrre, hvis vi tæller min alder med

Jeg har lyst til at dele et billede med jer. Jeg sidder sammen med min farmor, der med sine 96 år er den ældste i min familie og min lille datter, der med sine 4 år er den yngste i min familie. Tilsammen er de to 100 år gamle. Billedet blev taget i går, hvor Lillepigen og jeg besøgte Oldemor på det plejehjem, hvor hun lige er flyttet ind og heldigvis er rigtig glad for at være.





Det var meget rørende at se de to sammen. Oldemor, der gerne vil klappe Lillepigens hånd og ae hendes hår og Lillepigen, der lidt beklemt putter sig ind til mig, men alligevel smiler til sin Oldemor og tager imod den småkage, hun rækker frem.
Den ene har levet i snart hundrede år - og kan se tilbage på et meget langt og dejligt liv med mand, børn, børnebørn og oldebørn. Et liv med glæder og sorger, solskin og regn.  
Den anden har kun levet i fire år og har hele sit liv foran sig.
Og jeg sidder så der i midten - men også i midten af mit liv. Har meget at se og tænke tilbage på, men forhåbentlig også rigtig meget at se frem til. 


Jeg har skrevet om min farmor før, det kan du læse her og her.

fredag den 9. november 2012

Man kommer langt med...

Når man har en mand, der rejser meget med sit arbejde og eksempelvis har været væk det meste af denne uge, således at man har holdt røven op på en hel familie og alene stået for alt det praktiske, så er der to ting, som gør at sådan nogle dage til dage alligevel bliver gode dage, der er alt sliddet værd:


1) En fantastisk veninde, der kom forbi og lavede aftensmad til børnene og jeg, mens jeg var med to af dem til svømning. Det var guld værd og jeg er så taknemmelig.

2) En mand, der kom hjem midt i nat og ikke gik i seng med det samme, men i stedet skramlede rundt, åbnede skabe og skuffer, så jeg vågnede og var meget tæt på at råbe "Hvad er det, du leder efter", men i stedet faldt jeg i søvn igen og mødte her til morgen denne på badeværelset:






Som indeholdt det her:




Jeg siger det bare: Man kommer rigtig langt med gode veninder og Kenzo!


Rigtig god fredag!

tirsdag den 6. november 2012

Skolelæreren på film

Skolelæreren frekventerer for tiden et kursus i et meget fint og i skolen ofte anvendt begreb ved navn "relationskompetence". På kurset har vi fået lektier for og det er,  at vi næste gang skal medbringe et 3-4 minutters filmklip af os selv, hvor vi er interaktion med nogle elever. Min lille sekvens blev filmet i dag og jeg har lige siddet og set de i alt 15 minutter igennem og udvalgt de tre minutter, som jeg vil vise for de andre på kurset.


Ih guder hvor jeg strenge at se på! Og at HØRE mig selv på film, jamen jeg er rystet!

Magen til århusiansk klaphat skal man da lede længe efter!
Og har der sneget sig et snert af noget vejlensisk ind i mit sprog? Katastrofe!

Selvom jeg efterhånden har prøvet det en del gange før, så bliver jeg hvergang lige overrasket over, at det er sådan jeg tager mig ud. Sådan andre ser, hører og oplever mig. 

Ikke nok med at min stemme er lidt for dyb, så taler jeg også på en helt utrolig (i mangel af et mere dækkende ord): læreragtig måde. Meget pædagogisk og forklarende. Nærmest ikke til at holde ud at høre på. Og hvorfor slår jeg ud med den ene hånd hele tiden og nikker på den der irriterende forstående måde, hver gang en af mine elever giver bare det mindste pip?

Håret er der også noget galt med, har ellers lige været til frisør og sidder brillerne ikke lidt for langt nede på næsen? De nye briller, som jeg endnu ikke har vænnet mig helt til endnu.

Skolelæreren sukker og tænker, at det havde været nemmere, om man kunne bestille noget relationskompetence over nettet og få det tilsendt med posten.

fredag den 2. november 2012

Morgenrobotter

Hverdagsmorgenerne her i huset er ens med meget meget få afvigelser.
Vi er som forprogrammerede robotter, der gør de samme ting, på samme tidspunkt og i samme rækkefølge hver eneste morgen.
Man kan sige at vi er delt i tre hold. Hold 1 er Jens og Lillepigen. Jens' vækkeur ringer kl 6.oo og når han har været i bad og fået tøj på, vækker han Lillepigen og sørger for alt vedr. hende. Hold 2 er mig, mit vækkeur ringer kl. 6.15 og jeg   står op og bruger det andet badeværelse, bader, tager tøj på osv. Jeg er hurtigt og effektivt og morgenen, så jeg når typisk også at sætte en vask over, tænde for tørretumbleren, lægge noget rent tøj på plads eller hvad der nu lige er. 
Jeg tænder for radioen på P3 og bliver glad, hvis de spiller noget rigtig godt musik. I dag sang jeg højt med på Rihanna's "I found love in a hopeless place"
Hold 1 spiser morgenmad sammen og ofte når hold 2 at støde til. Vi spiser stort set det samme til morgenmad hver dag, jeg spiser havregryn med skummetmælk, sukker og lidt mandler,  Jens og Lillepigen spiser yoghurt med den müsli, vi selv laver.
Storepigen spiser også havregryn, hvorimod Mellempigen altid spiser knækbrød eller en bolle, hvis vi har det. Hun har siden hun var helt lille fået brækfornemmelser af alle slags morgenmad med mælk på - meget mærkeligt, men hun kan ikke få det ned og sådan er det bare.

Jeg drikker te om morgenen - men når jeg kommer ind på skolen, tager jeg mig en kop kaffe. 

 Kl. 7.00 kører Jens og Lillepigen, han afleverer hende i børnehave og fortsætter til arbejde, og så snart jeg har kysset dem farvel, vækker jeg hold 3. Det er Storepigen og Mellempigen, som er nemme og hurtige at vække og efterhånden selv klarer alt med tøj, hår osv. Mens de spiser morgenmad, vimser jeg rundt i køkkenet, sætter madpakkerne frem, spørger til sedler fra skolen, idrætstøj og mange andre ting, som sikkert er megairriterende at blive forstyrret med af sin mor en tidlig morgen, mens man sidder stille og roligt og spiser morgenmad.
Ca. 7.10 går jeg på badeværelset og gør mig færdig, lægger makeup, glatter hår (hvis det er én af de dage) og jeg når herefter også at rydde lidt op hist og pist,  og på min telefon læse mails, tjekke facebook og se hvordan det går med mine wordfeud-spil. 

Når jeg skal møde kl 8.00, kører jeg præcis 7.25. Det passer perfekt med, at jeg undgår den værste morgentrafik og er fremme ved skolen i så god tid, at der ingen stress bliver.
Jeg ved, at jeg er en bedre lærer, når jeg har haft en god og ustresset morgen. (Ligesom jeg er en bedre lærer, når jeg har sovet godt om natten!)

Skal jeg møde senere end kl. 8.00 venter jeg med at gøre mig færdig på badeværelset til de to store er cyklet i skole. De kører kl. 7.45 og jeg elsker at stå i døren og vinke og råbe ha' en god dag til dem, mens de suser ned ad vejen.

Når de så er kørt, går jeg på badeværelset og derefter sætter jeg mig ved pc'en med noget arbejde. Hvis jeg da ikke lige blogger, som nu.



I bilen hører jeg radio og snakker højt med mig selv, gennemgår min dag og gør mig mentalt klar til de udfordringer, jeg ved, der kommer.

Hvordan er dine morgener?