søndag den 18. februar 2018

Vinterferie18 #2

Noget af det jeg elsker allermest ved at have ferie er at vågne langsomt. Vi sover ikke længe i vores familie, og det først pip høres typisk før kl. 7. Så stikker Lillepigen hovedet ind til os, og siger noget i retning af 'God morgen, må jeg tænde for tv'et' og så dapper hun af igen, når hun har fået sit tilsagn. I virkeligheden kunne hun bare tænde, for  hun må altid gerne se tv om morgenen på fridage, men jeg synes det er så sødt at siger god morgen og spørger.
Mange gange er jeg allerede vågen, når hun kommer ind, og er jeg ikke, så bliver jeg det omgående, for jeg har altid været en skovl til at falde i søvn igen, hvis jeg først er blevet vækket. 
At være vågen er så langt fra det samme som at stå op -  og mellem de to begivenheder, kan der for mit vedkommende gå flere timer. Timer, hvor jeg ligger i min seng, mærker en ny dag begynde, mærker mig selv, min krop og mit humør. Jeg tænker klar om morgenen og det er sket rigtig mange gange i mit liv at en stor beslutning eller en god idé er skabt i min hjerne i netop denne stille morgenstund.
Udover at tjekke op på diverse sociale medier, elsker jeg også at læse i sengen.
På denne søndag morgen i et lille hyggeligt sommerhus i det vestlige Jylland, var jeg løbet tør for læsestof, så det blev en kryds-og tværs quiz i et gammel ugeblad, jeg kastede mig over. Da den var løst, lå jeg længe og kiggede ud af vinduet, kunne se græsplæne og himmel fra min seng, og to beslutninger formede sig i mit hoved:

1. Harry Potter-bogen, som jeg læser højt for Lillepigen skal læses færdig indenfor de næste tre dage. Vi har en aftale om at se filmen sammen, når vi er færdige med bogen, og det glæder hun sig megameget til.
2. Jeg vil afprøve 5:2 kuren. Jeg påstår at det er umuligt for mig at faste, men jeg ved det jo ikke, for jeg har aldrig prøvet det. 

Nå ja, og så er jeg jo simpelthen så godt gift, at jeg på storts set alle fridage, får serveret kaffe og også tit morgenmad på sengen. I dag bare kaffe, lige som jeg havde lyst til.




fredag den 16. februar 2018

Vinterferie18 #1

Og inden jeg fik set mig om var januar gået og februar på vej i samme retning. 
Virkeligheden, den hvor vi ser hinanden i øjnene, frygter og glædes sammen, den omfavnede mig og krævede mit nærvær. Jeg har berørt det ganske lidt her på bloggen, i mit levede liv har det fyldt næsten alt. 
Det er hende her, det hele handler om og hendes familie selvfølgelig, og vil du fange forløbets hovedpointer ind, så henvises der under artiklen til flere af de andre artikler, der er skrevet om sagen. 
Har du login til Politiken kan jeg på det varmeste anbefale dig at læse denne artikel. 

Nu er der ro på. Vores venner bliver ikke udvist det næste halve år, ja forhåbentlig bliver de det slet ikke, men kan skifte frygten ud med en permanent opholdstilladelse. 

Storepigen bestod både teori og  køreprøve i første hug. Mellempigen klaret 9.klasses projektopgave, Lillepigen er både sød og sjov, dog må vi bede hende forlade stuen, når hun for 117.gang øver sig i at rappe en eller tåbelig sang om mælk!?

Den sidste del af vinterferien tilbringes i et lånt sommerhus. Her er stille, mørkt og fredeligt, vi sover tungt og vågner sent. Spiller Sequence, ser Divergent-filmene og læser eller tegner.

Jeg spekulerer over bloggen her. Kan jeg holde den i live? Kan jeg undvære den? Vi får se.

søndag den 11. februar 2018

Flødeboller

'Du har spist flødeboller', halvråbte han forarget og måske også lidt misundeligt, forleden aften, da jeg kravlede under dynen, klar til at sove.

Jeg havde ikke spist flødeboller, jeg havde bare renset mit ansigt med kokosolie.