Alt går som det skal, men det tager jo bare tid for hende at komme sig efter sådan en omgang.
Den kirurg, der opererede, sagde til én af undersøgelserne tidligere i forløbet at 'når du så vågner efter operationen, så vil du jo nok have det sådan cirka, som hvis du var faldet ud fra 6.etage' og det billede er nok ikke helt skævt.
Heldigvis er hun ung, frisk og stærk, så det går støt og rolig fremad allerede her på andendagen.
Min rolle, som medindlagt forælder er at være hendes mor, hendes tryghedsperson og hendes ekstra stemme og ører, hvis noget er svært selv at få spurgt om. Mens hun kommer sig, er der især her de første dage, hvor hun sover meget og er meget plejekrævende, har jeg noget så sjældent som god tid til at zappe underholdning og adspredelse.
Her er lidt af, hvad jeg skifter mellem alt efter humør og hvad der lige passer:
- Løser kryds-og tværs fra et gammelt Se og Hør
- Lytter til lydbogen 'En dag vil vi grine af det', af Thomas Korsgaard
- Ser den japanske film, Min søns familie, på Filmstriben
- Spiller 'Set' med patienten
Jeg er også ude at gå mindst én tur hver dag.