lørdag den 14. juli 2012

Men vi har jo et barn mere

I går skrev jeg, at her var stille, fordi Storepigen og Mellempigen er på ferie. Helt så stille er her dog ikke, for der bor jo også en treårig i vores hus.
Lillepigen er fællesbarnet i vores sammenbragte familie og hun er den eneste, der er biologisk i familie med os alle. 
Hun udgør derfor, helt uden at vide det, en stor sammenhængskraft i Cirkus Sammenbragt. At få et barn sammen blev ret tidlig i vores forhold et stort ønske, men der gik alligevel fire år fra vi mødte hinanden til vi havde mod og overskud til at gøre alvor af snakken. Vi havde i forvejen fire børn (to hver) og at få hverdagen til at fungere med dem, var en langt større udfordring end nogen af os havde drømt om. En af årsagerne til dette var (er), at der er stor aldersforskel på de to hold børn. I de første 3-4 år lå vi forældre vandrette i luften for at få alle ender til at nå sammen.
Jeg husker stadig tydeligt, hvor udmattede vi var efter vores første ferie sammen med de fire børn. De små vågnede meget tidligt og krævede én slags voksennærvær, mens de store gik meget sent til ro og havde helt andre behov. På den ferie blev der ingen tid til overs, som vi to kunne bruge på hinanden og vi var udmattede ind i knoglerne efter en uge.
Siden vi fik vores dejlige fælles barn er der faldet en anden ro over vores familie. De andre børn er jo er blevet ældre og nogle af de brikker, der tidligere tumlede forvirret omkring, lagde sig på plads, nærmest uden at vi opdagede det.

Det har betydet uendelig meget for vores kærlighed at blive forældre sammen.







1 kommentar:

Anonym sagde ...

Hun er heldig! Hun har dig og din mands opmærksomhed altid, hvor de andre må nøjes. Til gengæld kan de andre trøste sig med, at det bare ikke er det samme, når man selv får en familie. For så er helsøskende oftest dem, man har nærmest og ser oftest selvfølgelig grundet familieforholdene.
Hilsen fællesbarnet, der nu er voksen :D