fredag den 6. juli 2012

Bytte bytte hus

Mille, som har denne dejlige blog, vil gerne høre mere om vores husbytte-projekt. Derfor til ære for dig Mille og til andre, der kunne være interesserede:
Jeg talte for nolge år siden med en familie, der hvert år rejste de dejligste steder hen. De var i Toscana, så var de i Spanien og et år på Island og da de fortalte, at de boede gratis alle de steder, de holdt ferie, spidsede fattigrøven her straks ører. Familien introducerede mig til sitet Homeexchange
Det er en amerikansk organisation, der formidler kontakten mellem familier, der ønsker at bytte bolig i en given periode. En sommeferie, en weekend, et år. Der er det hele. 
Familien, som fortalte mig om konceptet, var selv vildt begejstrede og det smittede. De havde kun haft gode og meget positive oplevelser. 
Jeg var solgt og fik heldigvis også solgt idéen videre til min mand med det samme. 
Der skulle dog gå nogle år, før vi kunne gå i luften med en præsentation af vores hus, fordi det har været under renovation i årevis og liiige skulle laves færdigt først. Og da huset endelig var (så nogenlunde) færdigt, skulle der liiige males og alene det, at få det klargjort og ryddet op til fotografering var da også noget af en udfordring. 
Det koster lidt (ca. 50 kr om måneden) at være medlem af Homeexchange, og for de penge får man så adgang til hele deres database. 
Det første år, vi havde vores hus på, fattede vi ikke helt ordentligt,  hvad det gik ud på og vi  var alt for sent ude. Vi havde heller ingen anelse om, hvor mange anmodninger vi ville få, eller hvor udfarende vi selv var nødt til at være. 
Derfor var det med stor overraskelse, at vi hurtigt modtog den ene anmodning efter den anden. Rigtig mange kunne udelukkes med det samme -  og vi var i øvrigt også (lidt for?) kræsne ... Vi takkede nej til en stor lejlighed midt i Rom (40 graders byvarme med tre børn?), til en betonghetto-lejlighed i udkanten af Paris og forskellige andre, som kunne have været sjove og spændende, hvis vi ikke havde haft børnene at tage højde for. Der var ligeledes tilbud, der lå for langt væk (=krævede flybilletter) eller som slet ikke matchede i datoforespørgsler. (Sydeuropa har typisk noget senere skolesommerferie end DK.)
Det var som om det helt rigtige tilbud ikke ville dukke op og derfor endte vi med en halv aftale med en familie i Berlin, (stor lækker villa i det tidligere Østberlin.) En ferie som vi så ville kombinere med at fortsætte til en campingplads i Tjekkiet. Desværre blev det aldrig til noget, familien droppede os i sidste øjeblik, uden at vi nogen sinde fandt ud hvorfor.  I stedet kørte vi til Frankrig, men det er en helt anden historie. 
I år var vi totalt klar på husbyt igen og lagde allerede omkring nytår ud med en ny strategi. For det første ville vi være meget mere åbne overfor de tilbud, der kom ind til os og for det andet, ville vi selv være mere opsøgende. Det sidste havde vi ikke så stort held med - vi  søgte blandt familier, der havde sat Danmark på som én af deres ønskedestinationer (det er nemlig smart, at man kan det) og lagde et par forespørgsler ud til en familie i Sydengland, en familie i Norditalien og sågår til nogen, der boede på Tenerife. Det gav ikke noget. Derfor var vi meget nysgerrige, da der kom en anmodning fra en belgisk familie, hvis datoønsker, matchede vores helt perfekt. 
De havde fundet os, fordi vi bor i nærheden af Legoland, som var et udflugtsmål, de helt specifikt gik efter. 
Belgien? Fandme ikke lige et land, jeg havde forestillet mig at skulle holde ferie i, men billederne af huset gjorde indtryk. En slags landejendom i meget naturskønne omgivelser, et hus meget anderledes end det, vi bor i til daglig.  Vores brainstorm på Belgien begrænsede sig til chokolade, øl og vafler - men da vi fik læst om den gamle havneby Antwerpen, som ligger 25 km fra huset og researchet på lidt på området generelt, så endte vi med at skrive ja, det vil vi rigtig gerne, og så var den aftale i hus.
Siden er der fløjet mails på kryds og tværs - Kan vi bruge jeres cykler, selvfølgelig kan I det, skal vi ikke aftale at lægge linned og håndklæder frem til brug, så er det ikke nødvendigt at medbringe, jo det var da en god idé, vil I fodre vores høns og samle æg hver dag, ja det lyder da meget sjovt og mange andre ting. Vi har sendt billeder af os selv og fortalt lidt om hvad vi laver til daglig osv.
Mange spørger, om vi ikke nervøse over, at skulle have fremmede mennesker boende i vores hus? Svaret er nej, ikke det fjerneste. Jamen, hvad hvis de hærger og ødelægger jeres ting? For det første har vi ikke nogen ting, der er værdifulde og ikke kan erstattes og for det andet, hvorfor i himlens navn skulle de dog gøre det? Husbytte er jo en gensidig udleveren sig i tillid til hinanden og begge familier er i præcis samme båd. 
Det kan være, jeg ændrer holdning til dette, når vi vender hjem fra ferien, men lige nu har jeg absolut ingen forbehold overhovedet. Og havde vi nu haft en vase til 10.000 kr, som var et arvestykke og betød noget for os, så ville jeg da bare flytte den et andet sted hen i den uge? 


Vi glæder os helt vildt. Både til at være værter (vi kommer nu ikke til at møde dem, for de ankommer efter, vi er rejst) for den belgiske familie, som aldrig har været i Danmark før og til at være gæster og opleve et land, der hvor lokalbefolkningen bor - ikke fra et hotel eller en campingplads, men lige midt i et lokalt område. 


Jamen, kan I ikke se, at det er ren win-win?




Antwerpens Katedral "Our Lady". Mine piger sagde forleden sukkende: Ja mor, det er jo ligemeget hvor vi er på ferie henne, så finder du altid  nogen gamle kirker, vi absolut skal ind og se! De har ret... 

2 kommentarer:

Anonym sagde ...

Vi har også prøvet der der husbytteri, enig i at det er rent win win. God tur, det ser spændende ud med Belgien

Mit Helle sagde ...

Tusind tak :) Og rigtig god sommer til dig!