Han arbejder konsekvent i mundtlige beskeder, ofte mange informationsmættede i træk. Min hukommelse er visuel og jeg vil gerne have alt skrevet ned. Ellers glemmer jeg for hurtigt. Han er også glemsom. Han glemmer at skrive de ting, han skal, ind i kalenderen, så jeg kan huske dem. Selv lever han uden en privat kalender og kan i hovedet huske alt, hvad han skal. Siger han.
Det kan jeg ikke. Jeg kigger i kalenderen hver morgen og finder på den måde ud af hvem, der skal hvad.
Men når han har glemt at skrive sine gøremål ind i kalenderen og jeg har glemt, hvad det var han forleden fortalte at han skulle i dag, så har vi balladen.
Forstået som en mand, der kærligt siger 'Vi ses sent i aften' og en kone, der er spejlblank og ikke aner, hvad manden skal. Og da han er gået, og jeg rejser mig for at hente kalenderen og få sagen opklaret, ser jeg at siden for i dag er blank.
Jeg skulle nok have spurgt ham, inden han gik.
Tanker om hverdagslivet, familielivet & menneskelivet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar