Pigerne og jeg har travlt med at få både hus og os selv klar til at tage på påskeferie, men jeg smuglæser nyheder (for ikke at involvere Lillepigen), mens jeg stille forfærdes og væmmes over at der igen er terror på spil i Europa.
Min hjerne kan ikke fatte, hvordan mennesker af kød og blod - mennesker der er nogens sønner, døtre, søskende eller forældre i ramme alvor kan tro at terror har nogen som helst berettigelse på denne jord.
Jeg.kan.ikke.begribe.det.
Og jeg ved ikke, hvad jeg skal sige til mine børn, for der intet jer ønsker mere end at give dem troen på at verden er et godt sted at leve, og at mennesket helt essentielt er et godt væsen.
Jeg vil ikke have at de skal vokse op i frygt og mistro, tværtimod skal skal møde verden med et åbent sind og tage imod den med udstrakte arme og nysgerrige øjne.
Det andet er forkert. Det er helt forkert.
Mine tanker går i dag til Bruxelles og alle de mennesker, der er berørte af det forfærdelige, der er sket.
1 kommentar:
Kære Helle!
Jeg forstår det simpelthen heller ikke! Og jeg bliver også så uendelig ked af det, når verden og menneskene viser sig fra sin grummeste side.
Send en kommentar