lørdag den 26. marts 2016

Påskeland'16 #3

Vi er på påskeferie.
Vi har byttet hus med en sød familie  fra Frederikssund, og den søde familie fra Frederikssund holder så påskeferie i vores hus i Jelling.

For mit vedkommende blev den første dag her en mærkelig træt dag, for jeg vågnede kl. 04 om natten, fuldstændig badet i sved efter et mareridt, og ramt af afgrundsdyb angst, bl.a fordi jeg ingen anelse havde, om hvor jeg befandt mig. Væmmeligt! Lå vågen til 5.30 og var derfor noget mat i koderne, da vi næste formiddag gik lidt på opdagelse i området. Vi er ikke kendt på disse kanter, men kunne meget hurtigt konstatere at her er dejligt.
Frederikssund ligger helt ud til Roskilde Fjord, så der er kig til vand fra de fleste steder i byen.

 
 
Lillepigen har fået lært at spille Kalaha i denne påskeferie, et spil jeg selv elskede som barn, og derfor stadig er megagod til. Indtil nu ubesejret i familien!
 
 
 
På en gåtur til den locale 'Ådalen' faldt vi over dette sjove bogtræ. Træet er etableret i samarbejde med det lokale biblioteket, og konceptet er at man må tage en bog med sig, hvis man placerer en anden. Altså en byttecentral for bøger.
 
 
 
 
 
Lillepigen synes, vi skulle tage bogen om tjernobylbarnet Igor med os, men vi havde jo ikke lige en bog med os at stille i stedet, så Igor blev i træet. Jeg kan godt huske bogserien 'Virkelighedens verden', magen til ringe litteratur skal man virkelig lede længe efter, så forstår godt at ejeren benyttede muligheden for at komme af med bogen.
 
 
 
 
 
 
Et besøg på J.F. Willumsens Museum blev det også til i går. Udstillingen 'Naturmøder' var absolut seværdig. Vi fik virkelig én på sanseopleveren, fx i et rum, der indeholdt et kunstværk, som skulles sanses, ikke med øjnene med med ørerne. Og derfor var rummet henlagt i bulderragende mørke. Min hand blev hårdtknuget af en 7-årigs, mens vi var derinde.
 
Willumsen kreerede bade malerier og skulpturer, og hans værker er virkelig flotte.
 
 
 


Her star Lillepigen foran et værk af en anden kunstner: Eske Kath, som jeg indtil nu kun kendte af navn, fordi han er gift med sangerinden Nanna Øland/Oh Land. Hende har jeg et stort musikalsk crush på. Eske Kaths malerier var sindssygt flotte, og vi stod længe ved dette farverige mesterværk.
 
 
 
 
 
I dag suser vi til København. Én vil se Amalienborg, en anden vil op i Rundetårn. En tredje vil shoppe tøj til Blå Mandag og en fjerde har aldrig set den Lille Havfrue. Det skal nok blive en fest.

3 kommentarer:

Fruen i Midten sagde ...

Sikke en god ide med sådan et bogtræ. Dem burde man plante flere af rundt omkring :-) Håber, I havde alletiders tur til staden :-)

Susanne Nielsen sagde ...

Hej

Det er jo verdens bedste ide at bytte bolig, gør I det gennem en hjemmeside eller andet sted? På forhånd tak. Mvh Susanne

HelleA sagde ...

Hej Susanne,
Vi betaler for et medlemskab hos www.homeexchange.com og det koster ca. 100 dollars om året. Det giver os adgang til en kæmpe database med billeder og beskrivelser af husbyttere, deres bolig, deres område og deres ønsker - og vi har så det samme liggende om vores hus. Man kan se en del derinde uden at være betalende medlem, men man kan ikke komme i kontakt med andre medlemmer uden selv at være det. Jeg ved der findes andre lignende sites, og man kan garanterer også finde ud af noget på andre måder, fx via sociale medier. Vi føler at medlemsskabet hos homeexchange giver os en sikkerhed for at de mennesker, vi kontakter eller som kontakter os er reelle - det er alt andet lige en stor 'udleveren sig i tillid' at lade vildt fremmede mennesker bo i sit hus - men tilliden er jo gensidigt, for de stiller jo deres eget til rådighed for os imens :)

Vi har har netop landet en aftale om at bytte i en uge med en familie fra Paris til sommer - og det kombinerer vi så med en uges camping i Normandiet efterfølgende.

Tak for din kommentar, spørg endelig igen, hvis der er mere, du vil vide.
Mvh Helle