søndag den 7. august 2011

Nr. 48, hvor er duuuu?

Jeg har noget med tal. Der er pæne tal og grimme tal. Jeg foretrækker lige tal, men 3 og 5 kan til nød gå an. Altså i kombi med lige tal.

12 er et smukt tal. 17 er tudegrimt (men det stakkels tal er også dobbeltramt, for ordet sytten indeholder bogstavet y, som jeg heller ikke kan lide!)

Der er pæne og grimme telefonnumre, personnumre, husnumre. Jeg boede engang i nr. 13. Det var ikke godt. Slet ikke når man er vokset op i nr. 22, er født d. 12 og i '72 og derfor foretrækker at tallet 2 på én eller anden måde indgår. Nu bor jeg i nr 1. Det accepterer jeg, fordi det er det halve af 2, som jeg elsker. Men egentlig kan jeg ikke lide 1.

Men jeg har slet ikke nævnt det værste.

Det er primtallene.

De er ulige, skæve og kan ikke deles. Jeg kan ikke ta' det.

Derfor gør skurrer det i mine øjne og prikker i mine tindinger,  når jeg dag efter dag logger ind på min blog og konstaterer at antallet af faste læsere bliver ved med at være 47. Argh, bare at skrive det var ubehageligt. Syvogfyrre. Jamen, kan I ikke høre det? Se det? Det er simpelthen så grimt, tallet 47.
Derfor håber jeg hver eneste dag, at læser nr. 48 melder sig på banen, så jeg slipper for at se på det afskyelige primtal.

Kom nuuuu, nr 48, jeg ved du er derude!

11 kommentarer:

Lines linier sagde ...

Jamen Helle, det er jo mig!
Jeg har længe haft din RSS feed tilføjet Sage, men er ikke registreret som medlem/fast læser. Det skal jeg dog gerne gøre, hvis det får dig til at føle dig bedre tilpas :-)
KH fast læser nr. 48

HellePelleFrikadelle sagde ...

Der er slet ingen tvivl om, at jeg ville sove meget bedre om natten, hvis der stod 48 ovre i siden :) Men nu hvor jeg har vished for at der I VIRKELIGHEDEN HELT RIGTIGT ER (mindst) 48 læsere, så har jeg det allerede meget bedre.

Anne Lotte sagde ...

Hahahaha, hvor er du sjov (og hvor kender jeg det godt :-)

Mai sagde ...

Og måske går nummer 49 også an, fordi det er et kvadrattal - selv om roden er 7? Jeg synes også, tal har karakter, men man kan godt komme til at elske de skæve, udelelige og umulige tal. Ligesom man kan med mennesker med disse egenskaber :o)

Onkel Anne sagde ...

12 er mit yndlingstal fordi når tallene bliver lagt sammen giver det tre og det er nemlig det næste i rækken. Jeg kan bedst lide tal, hvor tværsummen er 12 eller tre.
Det er sgu lidt gakket ikk? :)
BTW lyden på mit TV kan ikke stå på 13. Jeg kan ikke fordrage det tal!

Anne Thompson sagde ...

Kender godt det med tal. Og har det meget ligesom dig, kan jeg se. Jeg er helt enig i at sytten ikke er så godt. Det er lissom for tyndt. 8 er nok det tal, jeg holder mest af....Mærkeligt, egentlig, hvor mange steder æstetik gør sig gældende - også selvom den er selv opfundet!

Anonym sagde ...

Så ville jeg da lige træde til med en hjælpende hånd, som den faste læser jeg er, men fuckede op, så nu roder du igen med et ulige tal!

Kristines Dilemma sagde ...

Skal jeg så afmelde mig ;-) Men mon ikke nummer 50 kommer på et tidspunkt.

Thehuset sagde ...

Hi hi... Som du dog kan sige det, Helle! Og jeg kender det! Her er TALLET over dem alle også 2. Det er da bedst. Pokkers også, at vores den yngste blev født den 17. For det er bare ikke et godt tal. Men hun er nu god nok alligevel ;)

Rikke . rikketankestrejf sagde ...

vi bor i nummer 2! Love it!! Jeg er født den 20. min mand den 21. min søn den 29. vores ældste datter den 21. og vores yngstedatter den 15...(kejsersnit...- er overbevist om, at havde hun selv kunne vælge, var hun kommet den 22 ;)
Har altid været vild med tallet 5, (så datoen den 15. går vel egentlig an...)og nu er vi fem i vores lille familie :)
Tallet 17 - ej, det er for spids og kantet - ikke noget lækker-ness der!!
Og tallet 48 - husnummer på mit barndomshjem :)

Men nu er tallet på dine faste læsere 53, hvordan mon du har det med det`??!

Knus!

HellePelleFrikadelle sagde ...

Kære Rikke - 53 - det har jeg det ikke godt med :)

Tusind tak for din kommentar!