Er (igen) inde i en en periode, hvor alt hvad jeg oplever, tænker og mener synes så utrolig uinteressant at det ikke finder vej til tasterne og til bloggen. Den seneste tid har alle mine batterier været så flade, at det nærmest har krævet starthjælp overhovedet at komme ud af sengen om morgenen, jeg der ellers er kendt for at være et morgenfriskt A-menneske...
Mit arbejde tapper mig for kræfter, og det hænder oftere og oftere at jeg drømmer mig over i et helt andet erhverv, men disse drømme lander alligevel altid med en konstatering af, at jeg elsker at være lærer og at det ER det, jeg vil.
Måske på en anden måde end nu, men jeg har uendelig svært ved at konkretisere, hvordan det perfekte lærerjob til mig skulle være.
Nu har vi påskeferie og det kan vi lide, for ferie betyder tid, ro og nærvær, langsommelighed og afslapning. Alt sammen noget der giver plus på den konto, jeg har så meget underskud på.
Vi laver et husbytte med en familie fra Sjælland i påskedagene og kan således opfylde Lillepigens store ønske om at se Amalienborg, komme op i rundetårn, og hilse på den Lille Havfrue.
Faldt over et gammelt blogindlæg fra påsken 2013, tjek lige billederne fra vores have, der ligger bunker af sne!
1 kommentar:
Kære Helle!
Åh, jeg kender alt for godt morgener, der kræver starthjælp, og de efterfølgende dage som også næsten kræver et Falck-abonnement for at komme igennem! Håber du finder overskud igen, og på et tidspunkt lander på den helt rette lærerhylde! Kram!
Send en kommentar