Lion

Jeg græd første gang ca. fem minutter inde i filmen. Og fortsatte vel nærmest til den sluttede. Jeg oplevede filmen Lion, som en ustyrlig smuk og bevægende rutsjetur gennem et følelsesland, hvor jeg skiftevis var rørt, knust, håbefuld, ængstelig, opgivende, glæde og fyldt op med kærlighed.
Har du endnu ikke set den vidunderlige film om en lille indisk dreng, der på en skrækkelig måde bliver skilt fra sin familie, så anbefaler jeg dig at gøre det så snart, du har muligheden. Og fortællingen er endda based on a true story.

Alt er godt

• Nye kolleger, der smilende tilkendegav at de synes, min første uge gik rigtig godt. Jeg kunne mærke at de mente det.
• Veninder af nyere bekendtskab, der overraskede med blomster. Jeg er heldig.
• Gode venner med andre livsvilkår, der vendte hjem og som er kommet til at betyde så meget for mig, at jeg ikke kan beskrive det med ord. 

Glad fredag fyldt med en stemning af at alt er godt. 

Okay arbejdsfordeling: Han knokler, jeg shopper

Jeg går stadig rundt med armene oppe over hovedet. Nyt arbejde og nyt køkken. Elsker begge dele højt.
Det nye køkken er kun delvist taget i brug. Vi har nemlig stadig ikke et spisebord, og der er ikke nogen lamper i køkkenet. Endnu.

Mens ham der har en vielsesring magen til min sætter lister op og finpudser detaljer, så shopper jeg møbler og indretter spiseafdeling. Den arbejdsfordeling er vi begge svært tilfredse med. 

Der står indtil videre 10 superflotte sorte stole klar og venter på at vi får leveret det spisebord, som jeg har fablet om konstant nærmest i både sovende og vågen tilstand, siden jeg fik tanken om at eje det ind i mit hoved. En tanke der satte sig uhjælpeligt fast. Derinde i hovedet. 
I første omgang blev vi enige om at bordet var for dyrt. Og jeg brugte derefter et par aftener på at pløje nettet igennem for alternativer, men jeg tog hele tiden mig selv i at lede efter borde, der lignede det, jeg drømte om, men når jeg fandt nogen, tænkte jeg at de ikke var ligeså flotte. Så prøvede jeg at søge efter bordet på brugtmarkedet, men forgæves. Ingen har det bord til salg, og jeg har konkluderet at det er fordi, man bliver så glad for det at man beholder det for evigt. Og med det argument købte vi et nyt. Som leveres i næste uge. 
Velkommen Poul Volther C35, designet for fdb. 

Jeg har også shoppet to barstole. Der gik der også en aften med. Hold nu op, der findes mange modeller og mange jeg synes var ret så kiksede.

Valget faldt på disse to fra Hay, og jeg sidder på den ene og skriver lige nu. I love it. 

Det er skide sjovt at få nyt køkken. Og dyrt. Og hårdt. Og dejligt. 

Og det blev august

Opstart på nyt arbejde har tvunget køkkeneufori lidt i baggrunden. Hvor det, mens vi havde sommerferie var en sjov udfordring at leve uden et køkken, er det nu hvor hverdagen bumler derudaf mest af alt bare virkelig pisseirriterende. Det nye køkken er monteret, men der mangler stadig en del, før vi kan tage det i brug. Jeg nævner i flæng: Strøm og vand. 
Om det nye arbejde kan jeg kun sige den ene ting at jeg ikke kan få mine arme ned. Jeg er vild med det.

Postkort fra Costa Del Nyt Køkken #3

Projektets fjerde uge er snart slut, og der ses med lige dele begejstring og ængstelse frem til deadline nu på torsdag. Dagen hvor køkkenfirmaet begynder montering af Det Nye Køkken.

Der er også noget andet med den torsdag. Det er dagen, hvor jeg skal begynde på mit nye arbejde, og det er helt på samme måde med lige dele begejstring og ængstelse at jeg tænker på det. Ok, ængstelse er ikke det helt rigtige ord, men jeg er spændt. Og lidt nervøs. Og er det ikke præcis sådan, man skal have det, når man begynder et helt nyt sted?

Det har pisregnet i to dage. Vi har to hunde i pasning. Mine to store børn får besøg af deres far i dag. Lillepigen og jeg har aftalt at spille to spil i dag. 

Og i næste uge er der dømt tosomhed. Mormor og morfar tager alle deres fem børnebørn med på ferie, og vi skal male. Og nyde at være alene. For første gang i fem uger. 

Denne smukke gamle teaktræsskydedør indgår i vores køkkenprojekt.
Indtil for nylig var den placeret mellem to stuer.

Vi har flyttet døren. Vi er løgn. Min mand har flyttet døren, og bygget  en ny
væg. Sådan noget kan han nemlig.
Jeg kan lave kaffe og fortælle ham, hvor dygtig jeg synes, han er.

Det er faktisk muligt at vende sig til at man ikke har et køkken.
Det eneste, vi virkelig savner er opvaskemaskinen.
Vi bærer opvask ned i kælderen og vasker op her. Tørrer af og bærer
det op igen. Mange gange om dagen.

Her er den flotte gamle teaktræsskydedør i sin nye væg.
Døren gør det muligt at lukke af mellem køkkenet og stuen, en mulighed vi har savnet
ofte  i de 12 år, vi har boet i huset. 

Spartle, slibe, spartle slibe, sparte, slibe...

Postkort fra Costa del Nyt Køkken #2

Indholdet af vores køkkenskabe er pakket i kasser, der står i udestuen og i kælderen. Jeg har givet mig selv den udfordring at jeg hver dag skal tage mindst én dåse eller pose op fra kassen med konserveres / kolonial og bruge den i vores aftensmad.

På den måde har vi fået rigtig mange retter med majs, hakkede tomater, kidney beans og de store hvide limabønner, som vi af uransaglige årsager havde ret så mange dåser stående af i det gamle køkkenskab.

Ham der har en vielsesring magen til min knokler med at renovere det rum, hvor der inden for de næste 14 dage skal monteres et spritnyt køkken. Jeg er praktiske gris på alle andre fronter, men vi stornyder også sommerdage- og aftener, hvor vi griller eller laver mad over bål. 

Jeg er fuldstændig tilfreds med det danske sommervejr - det vejr passer lige til mig og til de ting, jeg kan lide at lave. 

Postkort fra Costa del Nyt Køkken #1

Det hamrer og banker i huset fra tidlig morgen til sen aften, men fordi formålet er så inderligt ønsket, så har jeg endnu ikke én eneste gang følt nogen form for irritationen, hvilket er ret usædvanligt for mig, der ellers er ret hys med støj.

Så længe støj er lig med køkken er alt godt. Der er væltet halvanden væg, og al loft og gulv er taget ned. Det gav et bjerg af byggerod foran huset, men det er også kørt væk nu.

I disse dage arbejdes der med gulvet, som nu er isoleret, har fået dampspærre (det blå plastic) og larmen dags dato kommer fra montering af gulvplader ovenpå dampspærren.

Og tidsplanen, den er vi stadig foran!

Det genfundne vindue

Projekt 'Nyt køkken' kører for fuld udblæsning. Vi er så heldige at vores gode ven og nabo har tilbudt at hjælpe med nedtagning og nedrivning - og det betyder at ham den søde, der har en vielsesring magen til min er foran sin tidsplan. Det kan vi godt lide!

Vores hus er fra 1958, og som altid når vi bygger om, så dukker der hilsner fra fortiden frem. I køkkenet dukkede der en tapet-kavalkade frem - under hvert lag tapet var et andet lag, så man kunne følge tapetmoden årtier baglæns. Sjovt! 

Men den bedste overraskelse har uden sidestykke (indtil videre, vi er  kun lige begyndt) været at der i spisestuen er dukket et tilmuret vinduesparti frem under vægbeklædningen. 

Vi har altid ærgret os over at vinduet over spisebordet er så lillebitte, for der kommer ikke meget lys ind. Men for sulan, så viser det sig at der oprindeligt har været et stort vinduesparti, som en eller anden lyssky tosse har valgt at mure til.

Straks blev der ringet til en murer - og han kommer om et par dage og giver et tilbud på at etablere det genfundne vindue!

Spændende hvor længe de så holder

Kratsschhh, sagde det, i det sekund jeg satte mig på sengen. Og lige inden det skete, var der et nanosekund, hvor jeg godt vidste hvad der ville ske. Men det gik hurtigt og min røv var for  tung til at jeg kunne forhindre det. Endnu et par solbriller ødelagt. Disse var købt i Berlin i begyndelsen af maj, og de var fede, jeg elskede dem.  Et par måneder nåede jeg da at have dem. Flot? Not so much.

Jeg er sådan én, der passer godt på sine ting. I det store og hele. Med ganske få undtagelser. Irriterende undtagelser. Der er to ting i verden, som jeg konsekvent fucker up. Det ene er smykker, især øreringe, dem mister og taber jeg for et godt ord. Det andet er solbriller. Et par solbriller kan være i min varetægt fra alt mellem et par dage til et par måneder, men at tale om år er vi ikke i nærheden af. Jeg ødelægger dem, taber dem, glemmer dem. Derfor kommer jeg heller aldrig til at investere i megadyre solbriller, der har jeg været. Og det gjorde ingen forskel. Jeg mister dem alligevel. Er jeg mere skødesløs og klodset end gennemsnittet? Jeg tror det ikke. 
Hvorfor sker det her så igen og igen?

Nu har jeg netop købt og betalt et par brugte Ray-Ban på Trendsales. 

10 tegn på at jeg er ved at blive et gammelt røvhul

1. Musik
Er generelt bare blank på det nyeste musik, og hvad der lige rører sig. Ved ikke hvem nogen er. Spørger mine børn, og de forklarer tålmodigt. Lytter og prøver at huske, men dagen efter ved jeg stadig ikke, hvem nogen er.  Det hænger til dels sammen med den næste...

2. Hukommelse
Kan ikke huske en skid. Ved ikke hvor mine børn er, selvom de sagde, hvor de gik hen, da de gik ud. Glemmer oftere og oftere folks navne. Det er scary, for jeg har altid haft en hukommelse som en elefant. 

3. Telefon
Søger ofte råd og hjælp hos 17-årig og 14-årig, når iPhone driller. Hvis nogen har styr på den slags, er det dem. Deres overbærenhed og venlige smil, får mig til at føle mig 10.000 år gammel.


4. At falde i søvn
Det går bedst hvis jeg sover i min egen seng. En ordentlig nattesøvn har fået tårnhøj prioritet, og at sove på en luftmadras eller endnu værre et liggeunderlag har været no-go i mange år efterhånden. Jeg gider kun sove i telt, hvis det er med både madras og dyne. 

5. At vågne
Jeg (og mit yngste barn) har nået en alder, hvor jeg ofte kan sove ligeså længe jeg vil på en fridag. Gør jeg så det?
Noooot. Kan nemlig ikke sove længe mere. Vågner ved det mindste fuglefløjt og er ofte lysvågen ved sekstiden både lørdag og søndag.

6. De unges smag og stil
Den er stadig helt gal med mange teenagepigers øjenbryn? Der er simpelthen noget ved øjenbrynsmoden, jeg ikke begriber. Er det meningen at det skal ses så tydeligt at øjebrynene er tegnet helt op i panden eller skal vi tro at deres øjebryn rent faktisk SER sådan ud? I don't get it.

7. Støj
Uha, skru dog ned for det høje musik, hører man mig ofte sige, mens jeg skærer ansigt af ubehag.
Oplever desuden oftere og oftere at mennesker omkring mig larmer. De pruster, smasker, sluprer, snorker, hoster og snøfter så det næsten ikke er til at holde ud at høre på. 

8. Toiletbesøg
Kan ikke holde mig så længe som før. Er også tit oppe om natten. 

9. Påklædning
Foretrækker oftere og oftere praktisk og varmt tøj, fremfor lækker og smart. Bomuldstrus' med høj talje er eksempelvis langt at foretrække fremfor silke og blonder.
Ønsker mig også et par træsko. Det er så praktisk, når man lige skal i haven.

10. Gak og løjer
Kan ikke for godt overskue det, hvis der skal ske mere en én stor ting i løbet af en weekend. Er der fx. fest både fredag og lørdag aften, så er jeg helt henne ved tirsdag-onsdag, før jeg bliver mig selv igen.