Kurset hed '360 grader om den udsatte familie' og vi, der deltog, repræsenterede en bred vifte af faggrupper: Socialrådgivere, pædagoger, lærere, ansatte ved kriminalforsorgen, en børnelæge, en politidame med speciale i videoafhøringer af børn og forskellige andre relevante folk.
Kurset blev afholdt i de lokaler i Kødbyen, der lagde rammen til projektet 'Stemmer på Kanten'.
Dagen var opbygget i tre sektioner, overordnet styret og organiseret af en opmærksom, nærværende og meget engageret Lisbeth Zornig Andersen og hendes ligeså skønne og smilende stedsøster Bettina Smed.
De tre områder vi skulle igennem i løbet af dagen var:
- At være barn af en mor/far der er alkoholiker
- At være barn af en mor/far, der er psykisk syg
- At være barn og blive udsat for seksuelle overgreb
Indenfor alle tre områder, fik vi oplæg af de såkaldte livseksperter: Voksne mennesker, der delte deres egen personlige barndomshistorie og fortalte os om de tanker, følelser, mekanismer, fortielser og løgne, de voksede op med. Det var helt utrolig bevægende at høre disse voksne fortælle om fx det at have psykisk syge forældre, fordi fortællingerne var erfaret med barnets øjne, krop og hjerte.
Oplæggene dannede afsæt til rigtige gode debatter og synspunkter om, hvordan vi, der i vores arbejde møder disse børn, skal være langt skarpere på at opfange deres signaler, lytte til disse og være der til at støtte børnene, den dag de bryder tabuet og betror sig.
Den del der handlede om seksuelle overgreb, blev jeg særligt optaget af, fordi det stadig er noget langt de fleste private mennesker har uendelig svært ved at begribe og håndtere.
Allerede som helt ung lærer, besluttede jeg mig for at jeg VILLE lære at begribe det og håndtere det, for det skylder vi de børn, der har oplevet at blive udsat for overgreb. Det er pine død nødvendigt!
Jeg har, i mit arbejde som lærer, været involveret i sager om overgreb på børn flere gange, og jeg har to gange (med flere års mellemrum) ledsaget et barn til videoafhøring hos politiet.
ALT det ovenstående er egentlig indledning til det, jeg satte mig for at skrive.
Lisbeth Zornig Andersen nævnte en bogtitel, da vi havde om emnet 'seksuelle overgreb', og hun sagde til os, at det var én af de bedste bøger, hun selv havde læst om emnet.
Jeg noterede titlen og forfatteren, og bestilte bogen på biblioteket da jeg kom hjem.
Fik den hjem i sidste uge, læste bogens bagside og lagde den væk.
Tog den frem dagen efter, åbnede den og lagde den væk.
Havde på en eller anden måde en klar fornemmelse af, at det var én af den slags bøger, der kræver at man tager en dyb indånding, har ro og tid til at læse - og så ellers læser nærmest ud i én køre. Ikke fordi det skal overstås, men fordi det bliver for smertefuldt at trække i langdrag.
Bogen er en velskrevet selvbiografi skrevet af amerikaneren Margaux Fragoso.
Margaux vokser op som enebarn i en familie, hvor begge forældre er voldsomt psykisk ustabile - moderen ryger ind og ud af psykiatrisk hospital, faderen drikker, har et ondt og hidsigt temperament og er voldelig, både verbalt og fysisk overfor sin datter.
Kærlighed og omsorg er der uendelig lidt af i det hjem.
Så da Margaux og hendes mor ved et tilfælde møder den 51-årige Peter, åbenbares alt det Margaux savner og mangler i sit ensomme barneliv. Med ét får hun nærvær, interesse og omsorg fra en voksen. Hun får lov at passe og kæle med hans mange kaniner og marsvin, han læser for hende, tager hende med på køreture i byen og overøser hende med positiv anerkendelse og opmærksomhed. Og hun elsker det.
Det eneste Margaux skal gøre til gengæld er .... at kysse ham dér. Og der. Røre ham dér, slikke ham dér. Da de lærer hinanden at kende er hun 7 år gammel, han er 51 og deres forhold varer ved til hun er 16.
Gennem Margaux's gribende fortælling, får man et sjældent indblik i den helt igennem sygelige manipulation, den pædofile bruger til at få barnet til 'frivilligt' at byde sig til. Man kommer også til at forstå begrebet 'Stockholm-syndromet' bedre, det med at offeret bliver følelsesmæssigt afhængig af gerningsmanden.
Puha! Det var satme barsk læsning.
Læs evt. mere om bogen her i Kulturkapellets anmeldelse.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar