tirsdag den 26. marts 2013

Man kunne også gå en tur ud i det dejlige vejr

Efter dejlige dage på Fanø er vi nu hjemme i privaten og nyder stille fridage uden store gøremål. Ægtemanden er på arbejde.  Børnene er så gamle nu, at der også er masser af afslapning og fritid til mig, hvilket jeg nyder big time. Husker tydeligt, da det ikke var sådan og hvor ferier alene hjemme med børn, var mere udmattende end at være på arbejde, fordi der på arbejdet trods alt er indlagt pauser og vi er flere om at løse de mange opgaver.
Jeg nyder også stort at have flere børn, for de underholder hinanden, leger sammen og de store er rigtig søde til at tage Lillepigen med ind på deres værelser. 
Så sker det, at jeg næsten keder mig og savner dem og går ned og spørger om vi ikke skal spille et spil eller bage en kage eller om de vil med ud. 


Mine piger på stranden ved Fanø, påsken 2013




Læser og ser nyheder for at høre det sidste nye om KL's mulige lock-out af lærerne, og finder det virkelig mærkeligt, at jeg ikke ved, hvornår jeg skal på arbejde igen!? Internettet bombarderes med indlæg, læserbreve, blogs og facebook-opdateringer, der alle bidrager til billedet af, hvad en skolelærer egentlig får tiden til at gå med i løbet af en arbejdsuge og jeg ærgres inderligt over, at vi så hurtigt holdt op med at diskutere fordele og ulemper ved heldagsskolen, men i stedet blev kørt ud på et sidespor og nu sidder uhjælpeligt fast i endeløse diskussioner om lærernes arbejdstid. Det er mentalt opslidende at tilhøre en faggruppe, der hele tiden skal forsvare sig overfor omverdenen og jeg er begyndt at trække mig lidt i de uendeligt mange "hvordan-er-det-nu-med lærernes-arbejdstidsaftale"- samtaler, jeg møder alle vegne. Gider faktisk ikke rigtig snakke om det mere!
I stedet flygter jeg ind i fiktionens verden sammen med Carl Mørck og resten af afdeling Q. Har krimi-trip igen og er uden for åndelig rækkevidde, når jeg sætter mig med Fasandræberne. Uf, det er spænding og godt plot, når den slags er allerbedst.
Når jeg er færdig med den, går jeg i gang med at læse Anna Skyggebjergs bog om at være introvert.


Ingen kommentarer: