søndag den 31. marts 2013

Arbejdsfordeling


Her er Jens. Min Jens. Han bruger sine påskedage på at stå på en stige og male i vores udestue. Nogen skal nemlig holde konfirmationsfest i det rum om tre uger. (!)
Jens er meget dygtig til at male og til alle andre praktiske gøremål i hus og have. Han er, hvad man kalder en rigtig handy-man. Jeg er meget taknemmelig for alt det, han kan, og jeg synes han er meget dygtig, når han står der på stigen og balancerer med malerspand og pensel.


Her er jeg. Ikke på billedet, det er Lillepigen, men bag kameraet. I køkkenet. Og sammen med børnene. Jeg sørger for, at der bliver købt ind, lavet frokost, aftensmad og som på billedet her, bagt lidt sødt til kaffen. Jeg arrangerer legeaftaler og drikker kaffe med kammeraternes mødre. Jeg kan også finde på at støvsuge og hænge vasketøj op.




Som du nok kan fornemme er vi meget meget traditionelle hvad den slags arbejdsfordeling angår. Jeg veksler mellem at tænke, at det er sødt og fint -  og at have lyst til at kaste op over det!
Ikke at jeg vil bytte, bevares. Uha nej, jeg skal ikke op på den stige og stå!

1 kommentar:

GiSP sagde ...

Handy-mænd er de bedste. Jeg voksede op med en far, der kan alt og bor nu sammen med en kæreste af samme slags, som oven i købet også laver mad. Så kan man vist ikke forlange meget mere. ;-)