tirsdag den 5. marts 2013

Jeg går snart op og lægger mig

eller nej, det gør jeg ikke, for der er meget lidt Maude over mig. Alligevel forfølges jeg i denne tid, af en følelse af, at hvis jeg havde været lidt som Maude, så havde jeg ligget en del, måske endda med en kold klud på panden.

Det handler om mit arbejde. Jeg tilhører Danmarks pt. (igen) mest omdiskuterede og udskældte faggruppe: lærerne. 
Det er uendeligt trættende, at høre sit fag beskrevet på en måde, hvor jeg ikke kan genkende mit eget arbejdsliv. 

Der bliver sagt og skrevet rigtig meget i disse dage. I dette blogindlæg, skriver en lærer fra Aarhus, Ida Brink, simpelthen så fint og dækkende, hvordan virkeligheden opleves med lærerøjne. Jeg ville ønske, at jeg havde tid og overskud til at skrive noget lignende, men det er desværre ikke tilfældet. Derfor er jeg lettet og glad over at jeg har kolleger rundt omkring i landet, der evner at tage bladet fra munden.
Det er ikke sjovt at være lærer lige for tiden - det synes jeg ellers altid, det har været - og hvert eneste lille skulderklap og hver eneste opmuntrende bemærkning støtter. Især når den kommer fra forældrene (måske en du én af dem?) hvis børn vi har i vores varetægt hver dag og gør vores bedste for at give optimale sociale, lærings- og udviklingsbetingelser. 

Jeg er uendelig glad for mit arbejde og vil gå langt for at leve op til de krav, der stilles til mig. Men ikke for enhver pris!

3 kommentarer:

Haveheksen sagde ...

I skulle have en stor krammer alle sammen:-) og alle ministrerer (og KL) skulle tvinges til at sige højlydt, at I gør et kæmpestykke arbejde! Hver dag!
Jeg er ikke misundelig hverken på ferier eller arbejdstider og har aldrig drømt om, at skulle gå skolelærervejen.
Jeg møder hver dag lærere, som gør deres bedste for både mine egne og andres børn.
Jeg går slet ikke ind for heldagsskole, men på den anden siden, så synes jeg, at skole-begrebet kunne trænge til noget frisk luft.
Selvfølgelig er der sket en pæn udvikling i- og med folkeskolen, men er vi der, hvor det er den bedst mulige udgave?
Ungerne møder stadigvæk omkring klokken 8, Timerne er stadigvæk af 45 eller 90 minutters varighed, mange skolegårde er stadigvæk ikke særligt inspirerede, alle går stadigvæk i klassen med de andre, som egentligt kun har det til fælles, at de er født på ca. samme tid og bor i ca. samme område, skoletoiletterne er stadig ikke særlig lækre, og tavleundervisning er stadig den herskende læringsmetode.
Jeg ved godt, at det nok er en gral generalisering, men mange skole er nok ramt i et eller andet omfang.
Men tænk nu, hvis vi kunne sætte os ned og "opfinde" den allerbedste udgave af folkeskolen. Jeps, det kræver mod og PENGE.
Men vi kunne måske få en skole hvor der er plads, rummelighed, overskud og kompetencer, til at ALLE elever blev udfordret og fik indlæring på den måde, som var den bedste for dem, så de gik derfra med det allerbedste fundament.
Hvor alle lærere fik alle deres ypperligste spidskompetancer i spil og hvor der kom lidt prestige (og penge) i at være dem, som sender det råstof, som vi skal leve af i fremtiden videre på den bedst mulige måde.
Undskyld, at jeg (igen) har tilklistret dit kommentarfelt med en monsterlang enetale. Jeg kan bare ikke fatte mig i korthed…

Kirsten sagde ...

Jeg er ikke inde i det danske skolesystem eller har fulgt ordentligt med. Men kan bare sige at jeg syntes at lærere gør et fantastisk arbejde med at undervise vores børn. Og til dels også opdrage dem fordi forældrene ikke magter det. Det må være svært og hårdt at være lærer en gang i mellem.
Det er utroligt at de mennesker der er ansvarlige for en stor del for hvordan vores fremtidige samfundsborgere vil arte sig, ikke bliver mere værdsat. De skulle sammen med sygeplejersker og andre sundhedsvæsen ansatte have de højeste lønninger!

Mit Helle sagde ...

Tusind tak for jeres opmuntrende kommentarer, de varmede på en dum dag!

Knus fra Helle