torsdag den 28. marts 2013

Skærtorsdag

Det er påske.

Jeg har været tilbage i mine indlæg for at se, hvad jeg tidligere har skrevet om påsken. Her kan du læse mit påskeindlæg fra 2011 - bemærk at jeg skriver om at være i haven og klippe roser ned!? Og her er et påskeindlæg fra 2012. 

Af mange årsager har jeg ikke været ret meget i kirke, det sidste lange stykke tid, så jeg glæder mig til Langfredagsgudstjeneste i morgen. Trænger du til at få genopfrisket, hvorfor påsken er den vigtigste højtid i kristendommen, så klik på linket under billedet og se præst Anni Albæk fra Møllevangskirken i Aarhus fortælle om påsken: 

Klik her og se klippet



Og hvorfor hedder skærtorsdag egentlig skærtorsdag?
Det kan du høre her:

Se klippet her

(Jeg kan ikke importere filmene direkte til blogger, er det mon fordi
1) At det ikke kan lade sig gøre rent teknisk?
2) At jeg ikke har fattet, hvordan man gør?)

Folkekirken er i øvrigt helt fremme i skoene, hvad angår at være synlige på moderne medier. Det sidstankomne (som jeg kender til) er app'en "kirkekalenderen", som er helt genial, hvis man vil holde sig orienteret om gudstjenester og arrangementer i bestemte kirker. App'en er bygget sådan op, at man starter med at gemme den eller de kirker, man vil følge og så har man adgang til en kalender, samt facts og billeder om og af kirken. 

                                                   

Kirkekalenderen kan hentes gratis til Android lige her og den  findes selvfølgelig også til iPhone.

Man kan selvfølgelig også 'like' Folkekirken på Facebook, se bare her.

Rigtig god påske!

Ingen kommentarer: