tirsdag den 18. oktober 2011

Then we take Berlin...

 Hvis jeg nogensinde bliver statsminister, så indfører jeg ved lov at alle kæreste- eller ægtepar skal på weekendtur til Berlin én gang om året!





Udsigten fra vores hotelvindue tidligt lørdag morgen. Sol fra en skyfri himmel og kølig frisk efterårsluft. Perfekt vejr til byvandring.






Med U-bahn til Potsdamer Platz. Udstyret med bykort, turistbog om Berlin samt penge på lommen, var det bare om at kaste sig ud i det. Og det gjorde vi. Og vi nød hvert sekund af dagen og fik gået 10.000 kilometer. Sammen.






Berlin er virkelig en dejlig by med masser af puls og energi. Og så bærer byen på en historie, som næsten ikke er til at begribe, når man står der - måbende ved Check Point Charlie og læser det gamle skilt "You are now leaving the american sector".







Her er Berliner Dom. En meget smuk kirke med kuppeltag. Når jeg ser en smuk kirke, kan jeg ikke lade være med at tage et billede. Denne her var vi inde i - og der var et kor som øvede i det kæmpestore kirkerum. Det lød som engle, der sang. Vi gik også helt op i kuppeltårnet, hvorfra man kunne gå ud og nyde en helt fantastisk udsigt.






Berlin by night var også betagende. Herover ses Brandenburger Tor og Unter Den Linden med lys på. Og en dejlig mørk tysk øl, som vi fik anbefalet af de gode venner, vi mødtes med om aftenen.




Søndag formiddag inden turen gik hjemad igen, nåede vi at besøge East Side Gallery. Det længst stykke bevarede Berlinmur (1,3 km) udsmykket af grafittikunstnere fra hele verden. En meget stor oplevelse, som flere gange efterlod mig med en klump i halsen. 



Tænk at nogen troede inderligt på at det var godt at "beskytte" et folk for udefrakommende "fascistisk propaganda." Og lukke dem inde bag en mur, afskåret for al vestlig indflydelse. Det er næsten ikke til at fatte.







Vi glæder os allerede til at besøge Berlin igen. En weekend var alt alt for kort. Lillepigen havde haft det fantastisk hos mormor og morfar og mine to store piger er på efterårsferie hos deres far.
Jelling i pisregnvejr kan ikke helt hamle op med Berlin i solskin, så jeg drømmer mig væk, tager tykke sokker på og tænder op i brændeovnen. Og nyder at kærestekontoen er fyldt op.






fredag den 14. oktober 2011

God weekend

Jeg kender nogen, der skal til Berlin i weekenden. Hvis du kender mig, så kender du også nogen!

Første børnefri weekend i tre år, mine damer og herrer.

Tre år!

Hvad fanden skal vi snakke om?

torsdag den 13. oktober 2011

Hvad hedder sådan én?

Man ser den på cykelstier. Typisk på stisystemer ved parcelhuskvarterer og især i nærheden af skoler. Den er lavet af jern og består af to bomme, der forskudt for hinanden går ind over stien. Der er en bom placeret i hver side af stien, og så spærrer de, sådan at man er nødt til at sætte farten helt ned og svinge først til højre og så til venstre for at passere.
Sådan én må da have et navn? Jeg har gransket min hjerne, men kan simpelthen ikke komme i tanke om, om jeg overhovedet kender det rette ord for denne anordning!?

PS. Det gør herrenas at cykle med høj fart ind i sådan én.
Om jeg ikke så den? Hvad tror du selv? 
Det var bælgmørkt.
Hvis jeg havde set den, var jeg jo nok  ikke baldret ind i den, vel?
Om jeg ikke havde lys på cyklen?
Hvad siger du? Vil jeg ikke svare? 
Det kender jeg ikke noget til.
Det var ikke mig. 
Jo altså, det var mig, men det var ikke min cykel.
Eller altså det var det jo på en måde, men jeg vidste ikke... jamen, jeg troede...

tirsdag den 11. oktober 2011

Jeg ser heller ikke fodbold

Jeg får af og til den tanke, at det kunne være interessant at forske i, hvorfor nogen mennesker synes det er det mest spændende i hele verden at se sport på tv, mens det rager andre en høstblomst. Eller er der forsket i det? Og hvad var resultatet?

Jeg hører selv til den gruppe, der intet fatter af sport. Det siger mig mindre end vådt bølgepap. 
Da Jens for lidt siden mindede mig om, at der jo er landskamp i aften, kom jeg i tanke om et af de allerførste blogindlæg, jeg forfattede i denne blog.

I aften er der møde i ASI - Anonyme SportsIgnoranter- og for mit vedkommende foregår mødet for nedrullede gardiner i mit soveværelse med en tøsefilm på dvd'en. Glæder mig!

mandag den 10. oktober 2011

Jeg kan simpelthen ikke komme mig over

så tyk Gérard Depardieu er blevet?
Det er da helt vildt. Nogen burde da have grebet ind for mindst 25 kilo siden. "Ved du hvad Gérard, det går ikke med dig - nok har du charme og en meget stor næse, men du er altså blevet for tyk nu..."

De franskmænd. Det må være alt det ost!?


Altså, smuk var vel ikke som ung,
men han havde da en vis charme


Mega tyk, men stadig en af mine favorit-franskmænd!


Min lille pige

Min yngste datter, Johanne, fylder snart tre år. Det er så vemodigt at de sidste rester af baby, efterhånden forsvinder fra hende og fra hendes sprog. Jeg tager gang på gang mig selv ikke at nænne at fortælle hende, hvordan ordene rigtig siges, fordi det er så sødt, når hun f.eks siger "jeg kommer mere om lidt" i stedet for "lige om lidt". Hun er så kær, når hun kigger bedende på mig og siger "Mig vil så gerne se Blokkeklom (Klokkeblomst, red.) eller som i aftes, hvor hun sad og hang lidt i sofaen og jeg spørger, om hun har det skidt, hvortil hun svarer: "Nej mor, jeg har det ikke beskidt, jeg har bare lidt ondt i maven..."

søndag den 9. oktober 2011

Når jeg nu ikke gider skrive noget

så er det vel nok dejligt at der er andre, der godt gider.

Jeg har lyst til at nævne to blogs, som jeg har fulgt igennem længere tid. Herlige blogs. Skønne. De har ikke ret mange læsere og det er superærgerligt  synes jeg. Ja, da primært for læserne, som går glip!

Den ene blog er Ualmindelig almindelig og det er Milles skiblerier om kæresten og deres datter Starutten. Mille er netop vendt tilbage til arbejde efter barsel og skriver på en rigtig sød og fin måde om alt det, der rører sig lige der, hvor der balanceres med hverdagens udfordringer. Jeg har været der, jeg kender det og jeg kan rigtig godt lide Milles måde at skrive på.

Den anden blog er Carinas Provinsbloggerier. Sammen med Skibsrederen og den 6-årige er Carina lige flyttet tilbage til den by, hun selv stammer fra. Jeg læste med under Carinas store overvejelser om hvorvidt flytningen skulle realiseres eller ej og det er en sand fryd nu at kunne mærke glæden ved at have truffet en rigtig beslutning, lyse ud af de nyeste indlæg.
Herudover får vi skæve betragtninger af almindelige hverdagsfænomener med masser af jysk tør humor on the side.

Besøg endelig disse dejlige damer - Because they're worth it!

En sang mens vi venter

på at Helle får tid og ro til at skrive i sin blog.
Jeg er faldet pladask for Adele.

fredag den 7. oktober 2011

Min uge

Søndag: Sendte ægtemand afsted til Tyskland, kæmpede mig igennem dagen, som var præget af fladmast træthed efter lørdagens suveræne fødselsdagsfest... Fik sovet lidt om eftermiddagen og var derfor ikke sovetræt til normal tid. Hang oppe og så genudsendelsen af Zulu Comedy Awards. Glemte at gå i seng, fordi jeg hyggede mig og sov først ved 01-tiden.

Mandag: Vækkeur ringede 5.45, der var jeg sgu ikke færdig med at sove, men der var ingen kære mor. Op og i gang, tre børn afsted, arbejde, planlægning, forberedelse med mere. Hente børn, købe ind. 17.30 ankomst af barnepige, aftensmad, husk dit og husk dat og så afsted til møde på skolen. Møde mig her og møde mig der. Hjemme kl. 22 og lige på hovedet i seng.

Tirsdag: Nogenlunde frisk efter en dejlig nats søvn - konstarerede lettere ærgerlig, at jeg sover langt bedre alene, (mand snorker meget), ville ønske det ikke var tilfældet, ak. Nogenlunde tidligt hjem fra arbejde, halvanden times ansigtsbehandling - som at være i himlen en stund, velvære. Hjem og hilse på mine forældre, som var standby på børn, min mor lavede mad og senere mødtes jeg med dejlig veninde i biffen og så Terrence Malicks helt overdrevet storladne, meget tankevækkende, temmelig syrede og visuelt overdådige film The tree of life.

Onsdag: Udmattende arbejdsdag, mange konflikter, børn i vanskeligheder, børn der mistrives, børn der ikke er glade - fik hjernen tømt for tanker ved løbetur om eftermiddagen, er så tæt på første delmål, at jeg allerede glæder mig til at komme ud at løbe igen. Er stadig nybegynder, men efterhånden en rutineret nybegynder! Lavede nem hurtigt aftensmad, klædte om, shinede hår, lagde makeup. Kl. 18 ankom ægtemand til matriklen efter 8 timers køretur, jeg klappede ham i hånden, gav 10 beskeder og drønede så til Vejle, hvor jeg mødtes med den skønneste Århusveninde, som var ankommet med tog, for at tilbringe et aften i mit selskab. Og i Thomas'. Hvem Thomas, tænker du? Thomas Helmig, selvfølgelig, hvem ellers. Ikke rockkoncert, men sidde-ned-og-få-en-stor-musikalsk-oplevelse, men med en smule startvanskeligheder kom vi overens med de to "nye" præmisser:
1. At Thomas Helmig ikke længere ligner Thomas Helmig, men har anlagt nyt Johhny Depp-agtigt look. Se selv her.

2. At alle sangene var helt omarrangeret, så de var næsten ukendelige.

Men det var fedt! Jeg elskede "Det' mig, der står herude og banker på" i reggae-version!
Alt for sent i seng, men træt på den fede måde.

Torsdag: Herligt at have ægtemand hjemme, ikke så stresset morgen, hård dag på arbejde toppet med møde til kl. 16.3o, hjem og spise og afsted igen til forældremøde i min datters 3.klasse. Magtede næsten ikke at høre på de lærere (som er skidedygtige og gør det rigtig godt, jeg havde vist bare allerede været for meget sammen med lærere den dag...) Igen for sent i seng. Kom til at sidde oppe og lægge planer med ægtemand.

Fredag: Har været i nattøj siden kl 19, 12-årig er til klassefest med overnatning, ægtemand er til møde i pladeklubben (en håndfuld modne herrer, der mødes og spiller LP'plader for hinanden, mens de hygger sig og drikker en hulens masse øl) Ligger i sofaen med 9-årig og snart 3-årig, vi spiser fredagsslik og ser Disney Sjov. Nydelse. Glæder mig allerede til at komme i seng. Og til at skulle være sammen med en masse dejlige kvinder i Århus i morgen aften.

I sandhed en begivenhedsrig og tætpakket uge.

Har du haft en god uge?

søndag den 2. oktober 2011

Træt søndagsmor

Har haft tømmermænd og været grusomt træt i dag. Men pyt, for hver eneste lille  "tømmermand" har været det hele værd, for sikke en fest, jeg var til i går! Min gode venindes  mand fyldte 40  - og han blev fejret, skulle jeg hilse og sige.

Mit ønskescenarie på  sådan en søndag, ville være at sumpe på sofaen med dameblade, platte tv-serier og masser iskold cola - men den slags er der ikke meget plads til på en søndag i mit liv.
Min mand er kørt til Tyskland, hvor han skal arbejde i næste uge, så jeg har været alene med treårige Johanne.
Uanset hvor højt, jeg elsker hende, så er tre-årige generelt en lille smule helt vildt anstregende at være sammen med, fordi de typsik vil alting selv, kan alting selv, gør alting selv. Argh!
Mor med tømmermænd og stædig treårig har så været på storindkøb til Netto, hvor vi fik handlet til næste uge.
Den treårige forelskede sig en malebog i Netto, som vi endte med at købe to af - og takket været dissee, fik jeg lukket øjnene i 10 minutter, liggende midt på stuegulvet, mens tøsebarnet sad lige ved siden af mig og tegnede. Malebogen indeholder også masker, og uha hvor blev jeg forskrækket, da det lille grønne fjæs ruskede i mig og sagde "wuuuarrgghh"