Min lille pige

Min yngste datter, Johanne, fylder snart tre år. Det er så vemodigt at de sidste rester af baby, efterhånden forsvinder fra hende og fra hendes sprog. Jeg tager gang på gang mig selv ikke at nænne at fortælle hende, hvordan ordene rigtig siges, fordi det er så sødt, når hun f.eks siger "jeg kommer mere om lidt" i stedet for "lige om lidt". Hun er så kær, når hun kigger bedende på mig og siger "Mig vil så gerne se Blokkeklom (Klokkeblomst, red.) eller som i aftes, hvor hun sad og hang lidt i sofaen og jeg spørger, om hun har det skidt, hvortil hun svarer: "Nej mor, jeg har det ikke beskidt, jeg har bare lidt ondt i maven..."