tirsdag den 19. juni 2012

Sol

Jeg havde fornylig den dejlige fornøjelse at tilbringe en weekend i et sommerhus langt borte sammen med fem skønne kvinder. Uden børn, mine damer og herrer, uden børn!
Ud på aftenen kom vi til at sidde og grine af hinandens skøre ungdomshistorier. Fra en tid så uendelig langt borte, at jeg sad der i sommerhusets mørke og blev helt i tvivl om jeg egentlig nogensinde havde været ung!? Måske flyttede jeg bare hjemmefra mine forældre som 18-årig og ind i et liv med mand og hundrede børn? Alligevel ikke.
Jeg har været ung. Og kæk. Lang, slank, blond, kejtet, akavet og usikker som ind i helvede.  Og de var vilde, brusende, levende og meget intense, årene fra jeg var 18 til jeg var 24 (hvor jeg mødte min eks-mand, blev voksen, faldt til ro og blev kedelig). Langsomt åbnede erindringens gamle porte sig og jeg måtte jo så bidrage med en fortælling fra Den Svunde Tid.


Jeg fortalte om Sol.


Århus, sommer 1990, Diskotek Club Fisk, kl. ca. 01.34:
Jeg sidder alene i et hjørne, fordi min veninde for Gud-ved-hvilken-gang er blevet budt op til dans og har sagt ja. Det har vi aftalt hjemmefra. At der er okay at danse, selvom det kun er den ene, der bliver budt op. Men det er altid hende. Hun er smukkere end mig, har længere hår og det er hende, alle fyrene vil danse med. Ikke mig. Jeg tror selv, det er fordi, jeg har briller. Der er ikke nogen, der gider at danse med en pige, der har briller. Så jeg sidder bare der i hjørnet og betragter, mens jeg drikker en øl.
Der kommer en fyr over mod hjørnet, hvor jeg sidder, men jeg ved at han ikke stopper ved mit bord, han skal bare forbi. Jeg tager fejl, for han sætter sig. Og smiler. Til mig?
Hvad hedder du, spørger han glad og her er det så, at det flyver ud af munden på mig. Jeg aner ikke hvor det kommer fra, har aldrig tænkt på det før, men det føles SÅ rigtigt og lyder så flot, da jeg siger det. Jeg hedder Sol.
Og så er den der. Kontakten. Hedder du virkelig Sol, kan man hedde det? Er det en forkortelse af Solvej, nej jeg hedder bare Sol. Mine forældre ville give mig et specielt navn og jeg blev født på en solskinsdag i januar. Hvor er det vildt, at du hedder Sol, det har jeg aldrig før mødt nogen, der hed, vil du have en øl, vil du danse?
Min veninde kommer tilbage, jeg skynder mig at præsentere fyren og fortælle at vi snakker om at jeg hedder Sol og hun fanger den heldigvis lige med det samme og siger lidt efter, kom Sol, vi skal ud og finde en taxa og hun er ved at knække sammen af grin, mens hun siger det, men jeg valser gennem natten og er ikke til at skyde igennem, for jeg hedder Sol. Jeg har et specielt navn, fordi jeg er en speciel pige. Ikke som Helle, der er et almindeligt navn til en almindelig pige, nej jeg hedder Sol. 



4 kommentarer:

Kristines Dilemma sagde ...

Åh den weekend var jeg meget misundelig på. Jeg glæder mig også til at jeg bliver voksen så jeg kan holde sådan en weekend. Og hvilken dejlig fortælling om Sol.

Anonym sagde ...

Fantastisk historie :-)

kh Bolette, der gerne ville have heddet Helle eller Mette dengang, men nu er glad for at hedde Sol, et helt specielt navn :-)

Gry sagde ...

det gode ved at du hedder Helle og ikke Sol er at det ikke er så pinligt hvis du så første sagde Hej Jeg hedder Sol og så sagde jeg jo jeg hedder Gry - solgryn ville alle så jo helt sikkert tænke. Jeg ville gerne hedde Henriette - noget med mange bogstaver fordi hvad flot er der i at kunne stave til G-R-Y okay en overgang ville jeg også godt hedde Pamela og være gift med Bobby. Nu ville jeg vildt gerne hedde Apple eller Molly - sådan noget lidt krea agtigt- eller bare noget man kunne sige på andre sprog end dansk. Men Gry er også ok.

Anonym sagde ...

Søde Helle. Sidder her i solen og smiler. Ja det var en fantastisk aften i sommerhuset med jer alle. Ja de sjove ungdomsår synes indimellem langt væk men efter sådan en weekend føler man sig stadig lidt ung;)
Kh Mette