Et år

Mit arbejdsliv og mit privatliv følger begge den cyklus, der hedder et SKOLEÅR. 
De tidsmæssige pejlemærker i mit liv er delt ind efter skoleåret, ikke kalenderåret. Det er ikke nytårsaften, der afslutter et år for mig. Det er sommerferien.
Jeg fungerer efter uger, ikke datoer og bruger (til stor irritation for mange andre) ugernes numre som tidsangivelser. Udvalgte af disse uger (nr. 7, nr. 42, nr 52 mv.) er dejlige øer, som jeg hopper til og fra. Øer, der bryder den monotone hverdag og sætter hamsterhjulet på pause. 
Men skoleåret: I denne tid går det på hæld, hvorfor mine dage går med at runde af, slutte, pakke sammen, pakke ned og sige på gensyn. Eller farvel. Til kolleger, der skal videre, elever, der rejser og forældre, der siger tusind tak for et godt samarbejde. 
Jeg bukker og takker for den flotte blomst eller chokoladen, giver og modtager krammere i et væk. Det hele er lidt trist, lidt slukke-og-lukke-ned-agtigt, især i dette år, hvor der sker meget store forandringer på mit arbejde. Der gøres status, evalueres og sættes 117 nye ting i gang, som bliver gældende fra næste skoleår.
Og mens alt dette står på, så går jeg frydefuldt og glæder mig helt vildt til en dejlig lang sommer.