torsdag den 21. juni 2012

Minder hos farmor

Da min far var seks år gammel blev han storebror. Det er der i og for sig ikke noget som helst mærkeligt i, hvis det da ikke lige var for den detalje, at min far ikke anede, det ville ske.
Ingen havde fortalt ham, at hans mor ventede sig og ingen fortalte ham, hvorfor hun i et par dage havde ligget meget i sengen, mens en tante kom på besøg og tog sig af familien. 
Jamen du må da have kunnet se på din mor, at hun blev tykkere og tykkere, indvender jeg selvfølgelig, når han siger det,  men min far fastholder at den slags gik man ikke og lagde mærke til som seks-årig i 1950. 


En aften var der tumult omkring soveværelset, men det registrerede min far ikke rigtig, for han var som altid ude og lege i gården med de andre drenge fra gaden. Dog undrede han sig over, at der tidligere end vanligt blev kaldt på ham ud af køkkenvinduet, at han skulle komme op.
Og der stod tanten så med en bylt i armene og sagde, se her er din lillebror og min far begrreb ikke, hvor den lillebror dog var kommet fra. 


Min farmor er i dag 96 år gammel og bor stadig i den samme lejlighed. Her har hun levet hele sit voksenliv med udsigt til et torv, hvor der altid er liv at kigge på gennem vinduerne.
Lejligheden er en tidslomme, hvis udseende ikke har forandret sig i de 40 år, jeg er kommet der. Alle stuens vægge er beklædt med billeder, platter, klokkestrenge og meget andet. Møblerne er smukke og af mørk mahogni og på alle flader står der kongelige porcelænsfigurer og mange andre fine gamle genstande, som man for guds skyld ikke må røre ved. 
Jeg husker tydeligt, hvordan jeg som barn sad der i stuen i den blå sofa med en citronvand og en underkop med tre vanillekranse og kiggede forundret rundt i stuen. Fotografier af mine familiemedlemmer i generationer pryder overalt i min farmors hjem. Jeg spørger stadig af og til hvem det nu er, ham med hatten på det gamle gullige billede og min farmor siger, det er din tipoldefar. 
Der er specielt ét billede i lejligheden, som jeg altid har elsket højt. Det er min farmors tre sønner, som er på vej i skole, den første dag efter en sommerferien i august 1956.
Billedet kom i avisen, fordi der var det pudsige at den ældste søn denne dag skulle starte i 1.g, den mellemste (min far) i 1.mellem og den yngste i 1.klasse.





Jeg har skrevet om min farmor før, klik her, hvis du vil læse det

1 kommentar:

superheltemor sagde ...

Dejligt foto!
Jeg tror ikke børn tænker over hvor tyk mor er, eller hvorfor