Majfest #2

Hos os er maj måned én lang fest

4.maj er Storepigens fødselsdag, og i år fyldte hun 19. Hun er årgang '99 og kan dermed blære sig overfor sine søstre med at hun er født i det forrige årtusind. Min ældste datters fødsel har jeg skrevet om her.

OG, jeg kunne skrive i timevis om den stærke mor-følelse, jeg rammes af hver eneste gang, ét af mine børn har fødselsdag. Og hallå, det sker lisson tre gange om året. Men det er bare så vildt hver eneste gang. At der igen er gået et år.
 Følelsen er så stærk og fyldt med kærlighed, og enhver mor (og far) kender den. Som mor til en 19-årig har  mine udsagn de sidste år gået mest på melodien '...jeg fatter ikke at der er gået 19 år' og '...åh hvor bliver hun stor, hvor er hun en smuk snart-voksen og hvor er jeg stolt af hende. 

Hun bliver student til sommer, og vi glæder os til at fejre hende.

Jeg skrev det her indlæg, da hun fyldte 16, og når jeg læser det, opdager jeg, er der sket meget på tre år. Måske både med hende og med mig? I hvert fald ser jeg hende ikke som en teenager mere, selvom hun reelt er det et år endnu. Jeg ser hende som en (meget) ung voksen kvinde, der snart letter fra reden. Og hun kan bare lette, kan hun, for jeg ved at hendes vinger både kan bære, og at de kan bringe hende langt. Jeg er ikke spor bekymret for, hvordan det skal gå hende i livet. Det føles så rart!

Vi fejrede fødselsdagen ved at tage på familietur til Randers Regnskov. Jeg elsker at min store pige stadig gider sin familie, og jeg elsker når vi er på tur sammen alle fem. 

Storepigen er ikke vild med at jeg poster billeder af hende (læs: Hun vil ikke have det), så I må nøjes med ét af mig fra Randers Regnskov. Det mærkelige fjæs skyldes, at der sidder et eller andet klammo krybdyr lige bag mig. 
En fugleedderkop eller noget!

Det er vidunderligt at være mor til en datter på 19!