fredag den 21. oktober 2011

Ja tak til børnearbejde

Jeg sidder her lunt og godt i min varme stue med kaffe og computer, mens jeg har to børn i arbejde ude i carporten.





Der stables brænde. Meget brænde!
Pigerne er forbavsende gode til det -  og de knokler! De har lige spurgt om der ikke snart er frokostpause, og jeg har meddelt at det først er kl 12.00






Det blev de sure over. Og mens de brokkede sig over deres uretfærdige chef, fandt de ud af at samarbejde om at række brændestykkerne videre til hinanden, fremfor at gå én af gangen.






Jeg frygter dog lidt at deres evne til at samarbejde, plus den spirende utilfredshed med frokostpausens placering, kan få en opstand til at ulme. Jeg synes, at jeg hørte  ordet "strejke" blive nævnt før, da jeg kiggede ud for at tjekke om de lavede noget!?





Strejke? Det kan der ikke blive tale om! Hvad bliver det næste? At de kræver arbejdsløshedsforsikring, feriepenge og ulempetillæg?

Løn får de allerede: 100 kr hver + lov til at spille Sims på computeren i eftermiddag.
Hvis de altså bliver færdige!

6 kommentarer:

Frk. Struds sagde ...

Kan godt se, at de har en hård chef ;-)
Men de klarer det nu godt!

Olines sagde ...

Du er en hård arbejdsgiver:) Jeg er spændt på om de går i strejke eller om de bliver færdige?

Lines linier sagde ...

Jamen jeg melder dig ikke ;-) Jeg går i den grad ind for børnearbejde!
For få uger siden havde jeg 3 af mine egne samt en af ungernes legekammerater til at male stakit. Hvad fik de for det: Nada! Jow, der var vist en is involveret....

sonja sagde ...

uhadada:)

Kristines Dilemma sagde ...

Du virker som en meget retfærdig chef :-) og jeg er ret sikker på at de hyggede sig

Rikke . rikketankestrejf sagde ...

Sådan!! Ja det manglede da bare, de vil vel ikke fryse til vinter?? Nej vel, jamen så må der ordnes træ ;)