Det må være overskriften på dagens begivenhed. Hvis man da kan kalde den slags for en begivenhed?
Altså. For hundrede år siden, var der en af os, der kom i tanke om, at vores yngste skal have lavet sit eget pas. Vi skal på snart på ferie og til det skal vi bruge et pas til hende.
Så sker der det, som fandenfisme altid sker hos os: Vi taler om det og bliver enige, men ingen handler. En uge efter taler vi om det igen, men ingen handler. Tiden går. Vi glemmer det. Mere tid går. Vi kommer i tanke om det og taler om det. Men ingen handler.
Jeg bliver sur. Jeg himler op og vender øjne. Mand siger, ja ja, men vi kan jo sagtens nå det endnu. Men ingen handler.
Jeg laver yderligere scener og taler med store bogstaver og får på den konto kaldt ham diverse meget lidt pæne ting, samt startet (og fuldført) en 7-8 skænderier.
Ingen handling.
Før jeg sætter gang i projektet. Tager det første skridt. Sætter lortet i gang. Og så kører det. Og vi samarbejder og får det løst.
Jeg spørger gang på gang mig selv:
1) Hvordan kan det være, at jeg venter så længe med at sætte bevægelse i tingene, når jeg efter så mange år, ved alt om at der intet sker, før jeg handler?
2) Hvordan har den mand klaret sig alene i fem år mellem sine to ægteskaber? Hvordan har han fået betalt sine regninger, bestilt tid hos lægen og afleveret bøger på biblioteket?
Tilbage til passet.
I går hentede jeg barnet tidligt fra vuggestue og fragtede hende til Vejle, hvor jeg ved hjælp af direkte bestikkelse i form af en grøn is, fik hende med på at lade sig fotografere hos en fotomand. Resultat kan ses i slutningen af dette indlæg.
Så fik jeg ikke gjort mere ved det den dag, men nu var vi sgu da i gang.
Her til formiddag får jeg så printet "Ansøgning om dansk pas" fra kommunens hjemmeside, udfylder den og vil så køre til Vejle, for at få lavet det pas. Nu skal opgaven løses.
Derfor siger jeg mange bandeord højt, da jeg ser at begge forældre skal underskrive ansøgningen. Manden er jo ligesom på arbejde, så what to do? Bliver yderligere pissed, da jeg læser mig til at det tager ca. 14 dage at udstede et pas. Vi skal på ferie om 14 dage!
Ringer til manden. Klynker lidt, og klager min nød - og her er det så, at han træder i karakter som en supermand, der pludselig entrérer på scenen: "Ved du hvad skat, jeg tager et par timer fri midt på dagen, lad os mødes ved paskontoret kl 12, så kan jeg skrive under, og vi kan få afsluttet det her hejs. Og så giver jeg frokost bagefter." Sådan!
Manden og jeg mødes ved indgangen til Vejle Kommune, jeg har medbragt udfyldt ansøgning, pasbillede og for en sikkerheds skyld har jeg taget mit eget pas med. Det kunne jo være...
Vi finder paskontoret, trækker et nummer og taler om, hvor vi skal spise frokost. Efter 10 minutters ventetid, bliver det endelig vores tur.
Venlig dame bag skranke: Hvad kan jeg hjælpe jer med?
Manden: Vi vil gerne have lavet et pas til vores datter.
Jeg: Smider nonchalant papirer og billede af barnet på skranken.
Venlig dame bag skranke: Ja så gerne, hvor er hun?
Manden: Hvem?
Venlig dame bag skranke: Ja, barnet, hende der skal have lavet pas.
Mig: Hun er i vuggestue.
Venlig dame bag skranke: Så kan jeg desværre ikke hjælpe jer.
Manden: A' hvad kan du ikke?
Venlig dame bag skranke: Man skal møde personligt op, for at få udstedt et pas. Hun skal også måles - og ja i princippet kunne det være et billede af jeres nabo's barn, I kommer med der, det har jeg jo ingen garanti for, når I ikke har hende med.
Manden: Vores nabo er over 70, hun har ikke børn.
Mig: Sparker manden over skinnebenet og siger, at det kan jeg ikke begribe. Jeg har læst hvad der står på deres hjemmeside, og der står ikke noget om, at man behøver at have barnet med.
Venlig dame bag skranke: Nej, der står at den, der skal have et pas, skal møde personligt op.
Mig: Nå ja, det er jo nok det samme. Øv!
Det er jo tudelogisk. Selvfølgelig kan man ikke få lavet et pas til én, der ikke er med. Hvordan fanden kunne vi være så dumme?
Vi grinede og rystede på hovederne af os selv hele vejen hen til den nærmeste café. Hvor vi indtog megahyggelig frokost og lignede sådan et rigtigt ægtepar, der er ude at spise frokost sammen.
Men ikke noget pas i dag heller. You can't win them all!
 |
| Her er pasbillledet. Instruktionen gik ud på at smile, men ikke så man kunne se tænderne. Og det giver i en 2-årigs verden det her fjæs. Der blev forsøgt en 10-15 gange, men det var tandsmil eller det her. |
11 kommentarer:
Åh altså - Det lyder da egentlig lidt bekendt :) Jeg husker en dag (dage...), hvor jeg himlede op over fastelavnstøjet. Stakkels mand, som aldrig har skullet sørge for det, han kunne jo ikke vide, at lige netop det år, havde jeg bare ikke overskud. Men efter en 5-6 gange, hvor det var diskuteret, så burde han da have læst mellem linjerne :)
Håber I får styr på passet. Ellers er der måske noget med, at man kan få et midlertidigt? Det har man i hvert fald kunnet.
For øvrigt: Skønt billede :)
Hvor er hun dog bare dejlig Helle, hende har I skabt godt, eller hvordan man nu skal sige.
Og du fik jo Frokost, og man kan sagtens få udstedet et midlertidigt pas til voksne så mon ikke man også kan det til børn.
Hvor sjovt.. :D
Havde i så hendes dåbsattest med.. for vil have været det næste spørgsmål ;) :p Altså HVIS i havde haft hende med.. :D
Dåbsattest?
Øhh nej, den havde vi så heller ikke lige med.
Jamen er det ikke utroligt - vi er trods alt (nogenlunde)velfungerende, veluddannede og oplyste mennesker og så kan vi ikke finde ud af, at få lavet et pas til vores barn. SUK.
Ja man skal have barnets dåbsattest med.. medmindre hun har haft pas før (så skal i have det med) :)
Mon ikke det lykkes for jer til sidst ;) Måske det ligefrem giver en frokost til når i prøver igen.. hehe
Den oplysning er jeg meget taknemmlig for - og du lyder så overbevisende, at jeg slet ikke er i tvivl om, at du har ret!
Sådan er det i hvert fald i Fredericia.. Så mon ikke det er de samme regler andre steder ;)
Helle, har du tjekket, om det er nødvendigt med eget børnepas ift. rejsemålet. Vi har f.eks. lige været i Grækenland med vores datter indskrevet i faderens pas. Det afhænger af alder og hvornår passet er lavet. Står nærmere beskrevet på politiets hjemmeside under pasregler. Ellers så ved jeg, at de kan behandle sagen som en haster, så det forhåbentligt kan nås. Besværlige regler!! ;-)
Det er et herligt billede og når de er så åndssvage at bede om et billede uden tandsmil så må de få lige præcis sådan et! Er de da bange for at man skal skifte gebisset ud og derved få en anden identitet?
Det er sjovt, Helle! Det kan også ske her og til sidst så bliver man så skidefrustreret over at man ikke bare kan finde ud af at tage noget ansvar.
Send en kommentar