torsdag den 7. april 2011

Land i sigte

Kristine med bloggen Kristines dilemma taler i dag om at leve uden facebook i 24 timer. Sorry, Kristine, men den stikker jeg altså med mange længder!
Jeg har klaret mig uden internet siden i søndags!


Området omkring vores vej er mere eller mindre gravet op pga. udskiftning af noget kloak-rørshalløj og jeg har uden at tøve det mindste, givet dette graveri skylden for at jeg ikke har haft netforbindelse siden søndag aften.
"Ja, der er nok en eller anden spade, der har hakket et kabel over", har flere hørt mig sige i ugens løb.


ER I KLAR OVER hvor meget man er på den now a days uden forbindelse til the World Wide Web?
Ud over det åbenlyse - at jeg ikke har kunnet tjekke mails, være på facebook, pleje mine netveninder i Groupcare, skrive på min blog eller læse nyheder på avisernes hjemmesider, som jeg plejer, så har jeg heller ikke kunnet holde mig opdateret på børnenes skoleliv via forældreintra, holde mig opdateret på mit eget arbejdsliv via lærerintra, bruge netbank, e-boks, foretage bestillinger hos Aarstiderne, hos Lovefilm eller hos mit lokale bibliotek.
Jeg har ikke kunnet se DGI-husets holdliste, svømmehallens åbningstider, google hovedstaden i Malawi eller en af de 117 andre ting,  jeg har opdaget, at jeg bruger internettet til.


På mit arbejde har jeg 2 gange 30 minutters pause om dagen, som også skal bruges på at spise, drikke vand/kaffe, gå på toilettet og eventuelt have en gårdvagt, så det er minimalt, hvad jeg har kunnet afse internetstunder der, omend jeg selvfølgelig har skyndt mig at tage et web-sug, så snart lejligheden bød sig.


Hvad er ugen så gået med?


Jeg har såmænd foretaget mig så gammeldags ting, som at henvende mig i skranken på biblioteket, betalt en regning på posthuset, talt i telefon med flere veninder, set tv sammen med mine børn (i stedet for at sidde i et parallelt univers og foregive at være sammen med dem) og jeg har fået læst en masse. Også for børnene.
Noget, jeg altid har monstermeget dårlig samvittihed over, at få gjort alt for lidt.


I dag fik jeg så taget mig sammen til at ringe til vores internet-udbyder, fordi jeg alligevel synes det var for mærkeligt, at der ligesom ikke snart kom lys i det modem igen, og det viser sig at der er lavet en teknisk fejl og at den søde kundeservice-mand, kan koble mig online igen over telefonen, ved at guide mig gennem nulstilling af både modem og router.
(Hvis du nogensinde har prøve at stikke en kuglepen ind i et lille reset-hul på bagsiden af dit modem, holde øje med hvilke lamper, der lyser på forsiden af modemmet, SAMTIDIG med at du holder din mobil mod øret,  lytter og taler i tlf med kundeservice-Michael, så ved du at det er meget svært og kræver dyb koncentration.)


Nu virker lortet igen og jeg er kundeservice-Michael så taknemmelig, at jeg overvejer at sende en takkegave til ham -  også selvom jeg godt ved at han bare passede sit arbejde og fik løn for at hjælpe mig over telefonen.
I morgen kommer min skønne mand hjem efter endnu en uge i Tyskland og jeg har således klaret tre uger alene med tre børn. Forventer som minimum: gaver, at få lov at sove længe lørdag morgen, morgenmad på sengen og kys til jeg segner.

4 kommentarer:

mette b sagde ...

Ja, man genopdager mange dejlige ting, når der er slukket for pc'en. Frivilligt eller ej.
Hvor er det dejligt at din mand kommer hjem nu. Intetanende om alle de ting han skal lave, fordi du trænger til pause ;o)
Klem

Kristine sagde ...

Tak for henvisningen :-), og du har ret, der er mange ting man pludselig ikke kan, selv når man bare holder facebookfri. Facebook er jo på nogle områder blevet det nye google. Hvis man møder en ny person, så tjekker man facebook før man søger på google, eller det gør jeg.
Jeg håber også at du får en dejlig weekend med manden

Kirsten sagde ...

Oh yeah, det kære internet......
Håber at din mand ikke kommer udmattet hjem og forventer forkælelse fordi han har arbejdet så hårdt i Tyskland ;-)

Mai sagde ...

Så er nedtællingen snart forbi. Er det ikke lidt snyd, hvis han kommer hjem lige til Disney Sjov, hvor børnene passer sig selv? Du må sørge for at gemme opvasken :o)
PS: Hvad i alverden laver man om aftenen, når man har børn, men hverken mand eller internet?