Århus

Jeg får den vildeste hjemve, når jeg læser min gode veninde Mai's blogindlæg i dag om at have Århus i sin sjæl. Mai har bloggen Kvinde, kend dit job og hvis du ikke allerede kender den, så er her en varm anbefaling.


Århus er også min by. Helt ind i sjælen. Jeg er født i Århus, har gået i folkeskolen, i gymnasiet og på lærerseminariet i Århus, mødte min første mand i Århus,  født mine to ældste børn i Århus og ikke mindst har jeg et hav af venner og bekendte i og omkring Århus og mine forældre bor der endnu.


Jeg har boet i min nuværende by siden 2005 fordi den mand, jeg skal tilbringe resten af mit liv sammen med, boede her - og da han ikke havde til sinds at flytte sig, så måtte jeg jo gøre det.


Jeg sagde mit job op, meldte mine børn ud af henh. børnehave og vuggestue og solgte min andelslejlighed, for at følge mit hjerte og sige JA til kærligheden.


Man kan sige, at jeg er familiesammenført hertil. Burde nok i virkeligheden have tilbragt de første måneder på byens asylcenter, for det var en voldsom forandring at flytte hertil, selvom jeg ikke er mere end ca. 75 km væk fra Århus.


Med tiden er jeg kommer til at elske den her lille flække. Jeg har fået mig et skønt netværk her, og det har vist sig at være helt afgørende i forhold til om jeg føler mig hjemme et sted eller ej. Det at have gode folk i fysisk nærhed til der, hvor man selv bor.


Jeg føler mig hjemme og elsker at bo her. Men Århus er hjemmest.