torsdag den 26. januar 2017

Overgiver mig til dagen og til brødrene Løvehjerte

Siden tirsdag har Lillepigen ligget syg, og i dag kunne det ikke være anderledes, end at det var min tur til at blive hjemme hos hende. 
Den kendsgerning var jeg helt ok med (ham, der har en vielsesring magen til min var hjemme med hende i går), lige indtil det øjeblik, hvor jeg loggede på personaleintra for at skrive vikarplan. Der er SÅ mange lærere syge på min skole i dag og jeg fik  megadårlig samvittighed over at tilhøre den store gruppe af dagens fraværende.  Det var så galt, at jeg i ramme alvor overvejede at sige til min halvsløje datter, at hun var nødt til at stå ud af sengen,  tage tøj på og gå i skole - eller alternativt at tage både hende og en spand til evt. opkast med på arbejde. Jeg rendte forvirret rundt om mig selv i en 5-10 minutter, og indså så tydeligt at der ikke var noget at gøre. Jeg måtte blive hjemme i dag. Punktum.
Vikarplanen blev skrevet - skulle hilse og sige at det kan være pænt stressende på skrift til en modtager at forklare, hvad man havde forestillet sig ens klasser skal lave den pågældende dag. Man skal dels beskrive aktiviteten, men også huske at notere til vikaren i hvilket skab bøgerne ligger og ikke mindst hvilke elever, der har diverse særaftaler og hvad det nu ellers kunne være.

Da den praktiske del af mit ufrivillige fravær var klaret, satte jeg mig i sofaen sammen med min datter og overgav mig ligesom bare til det lidt forsumpede liv man (jeg!) hurtigt får, når der i flere dage har været sygdom i huset. 

Status er nu: Vi hygger os i sofaen, og når jeg er færdig med at skrive dette indlæg, har jeg lovet at læse et kapitel af Brødrene Løvehjerte højt. 
Vi er kommet til det vildt spændende sted, hvor Jonatan forklædt som Tengilsmand har passeret vagterne til Rosendalen, og Karl (Tvebak) skal igennem den underjordiske gang, for at møde Jonatan ude på den anden side. 
Jeg tror at netop Brødrene Løvehjerte er den roman, jeg har læst højt flest gange. Det er nemlig sådan at de børn, der har haft mig som lærer eller har mig som mor får læst Brødrene Løvehjerte, Ronja Røverdatter og Mio, min Mio højt, uanset om de vil det eller ej! Det hører ligesom bare med i pakken sammen med mig.
At det så aldrig er lykkes mig at læse kapitel 1 højt uden at min stemme knækkede over, det er en historie helt for sig selv...





5 kommentarer:

www.skøreliv.dk sagde ...

Den er så fantastisk, den bog! ❤️
Nyd den og din datter, og glem den dårlige samvittighed! (...og god bedring)

A + K = ♥ sagde ...

Er man syg, er man syg - og at møde op og smitte, er nemlig ingen god ide (; God bedring. Jeg er sikker på, Brd. Løvehjerte er kuren - elsker den bog, og så den på Aalborg Teater i december. Så så så god.


- A

Lene sagde ...

God bedring til datteren, og jeg fik desværre aldrig læst Mio min Mio for mine børn. Men jeg har selv fået læst den op.

Mit Helle sagde ...

Tusind tak for jeres søde kommentarer - Jeg pakkede den dårlige samvittighed væk og nød en sjælden hjemmedag med husets yngste.

Malin / www.aargang73.dk sagde ...

Jamen, det er da også en af de bedste historier ever! Og jeg kan godt forstå, du ikke kan læse det første kapitel uden at stemmen den knækker. Det er sådan en sød historie og jeg håber den er sand. Vil gerne komme til Nagijala en gang når jeg bliver gammel. Eller var det Nangilima? ;) God bedring med din pige.