Det var ikke helt sandt. Desværre var der en torn på rosen, malurt i bægeret, en slange i paradiset, so to speak.
For alt imens jeg muntrede mig i spanske omgivelser, drak Mojito og havde det dejligt med familien, kom min veninde som aftalt hjem til os d. 25/12 for at fodre vores kanin.
Hun fandt vores hus komplet endevendt efter et indbrud.
Scheisse!
Hun fandt vores hus komplet endevendt efter et indbrud.
Scheisse!
Vi fik beskeden pr. telefon på ferien, og fik også ordnet politianmeldelse og andre her-og-nu-praktiske ting, og så lykkedes det os egentlig at skubbe negative tanker til side og bare nyde ferien. Og nød - det gjorde vi i stor stil.
Det gjorde nas at komme hjem og konstatere hvor stort omfanget af indbruddet var. Altså ikke stort i værdi, for vi ejer ikke ret mange dyre ting, men stort på den ækle måde, hvor jeg blev helt blæst omkuld af væmmelse ved tanken om at fremmede havde vadet rundt i mine stuer. Mit køkken, mit kontor, mit soveværelse.
Og den (de?) fremmede havde endevendt alt. ALT. Tømt samtlige skabe og skuffer ud på gulvet og rodet det hele igennem.
Da jeg opdagede at ikke bare min pc, men også den eksterne harddisk med de mange hundrede billeder af mine børn som små var væk, satte jeg mig ned og tudede. Det holdt jeg nu hurtigt op med med, for det nyttede ligesom intet, men jeg græder stadig lidt i hjertet over nogle af de ting, jeg har mistet.
Ting, der for den der har stjålet det, er komplet værdiløse, men som havde stor symbolsk betydning for mig. Sølvstjernen, jeg havde med hjem fra Israel, da jeg som 19-årig var i kibbutz, guldkæden, jeg fik af min farmor i studentergave, ørenringene fra vores bryllup og mange andre smykker, der for mig repræsenterer en fortælling fra mit liv, et hjørne af mig.
Øv!
Det gjorde nas at komme hjem og konstatere hvor stort omfanget af indbruddet var. Altså ikke stort i værdi, for vi ejer ikke ret mange dyre ting, men stort på den ækle måde, hvor jeg blev helt blæst omkuld af væmmelse ved tanken om at fremmede havde vadet rundt i mine stuer. Mit køkken, mit kontor, mit soveværelse.
Og den (de?) fremmede havde endevendt alt. ALT. Tømt samtlige skabe og skuffer ud på gulvet og rodet det hele igennem.
Da jeg opdagede at ikke bare min pc, men også den eksterne harddisk med de mange hundrede billeder af mine børn som små var væk, satte jeg mig ned og tudede. Det holdt jeg nu hurtigt op med med, for det nyttede ligesom intet, men jeg græder stadig lidt i hjertet over nogle af de ting, jeg har mistet.
Ting, der for den der har stjålet det, er komplet værdiløse, men som havde stor symbolsk betydning for mig. Sølvstjernen, jeg havde med hjem fra Israel, da jeg som 19-årig var i kibbutz, guldkæden, jeg fik af min farmor i studentergave, ørenringene fra vores bryllup og mange andre smykker, der for mig repræsenterer en fortælling fra mit liv, et hjørne af mig.
Øv!
4 kommentarer:
Årh altså, nej! Stakkels jer. Jeg ved desværre ret præcis, hvordan du har det. Forhåbentlig er dine piger ikke blevet alt for bange?
Øv, øv, øv!!! Græder lidt sammen med dig!
Åh hvor er det bare synd og træls for jer.
Tak for jeres kommentar :)
@frue: Vores piger blev (ligesom jeg) faktisk bange, da de hørte at fremmede havde vadet rundt i vores hus og rodet på deres værelser :( Men det hele er kommet lidt på afstand igen, men der var lige nogle dage/aftener, hvor især den yngste spurgte til om tyvene mon kom igen?
Send en kommentar